Jægere: Danmark kan få 100.000 hektar natur helt gratis

Af Niels Søndergaard og Jens Venø Kjellerup
Henholdsvis jagtfaglig chef og formand for markvildtudvalget/hovedbestyrelsesmedlem, Danmarks Jægerforbund

Der er efter Jægerforbundets opfattelse ingen tvivl om, at Landbrug & Fødevarer og de danske landmænd er enige i, at naturen i det opdyrkede land lider og derfor har brug for en håndsrækning af de store.

På det netop overståede Naturmøde i Hirtshals bekræftede Landbrug & Fødevarers viceformand, Thor Gunnar Kofoed, at landbruget bør gøre, hvad det kan for at sikre bedre fødekæder og forhold for markvildtet. Han lagde dertil, at uhensigtsmæssige landbrugsstøtteordninger og lovgivning ikke må være en undskyldning for landmændene til ikke at gøre, hvad de kan for naturen inden for de nuværende regler.

Det er så lidt, der skal til for at gøre en kæmpe forskel, sagde han blandt andet til en debat i jægernes telt.

Vi kan i Jægerforbundet ikke erklære os mere enige, og der er allerede masser af muligheder.   

Derfor foreslår Danmarks Jægerforbund, at fem procent af landbrugsjorden lægges ud til markvildstriber. Dermed vil Danmark få godt 100.000 hektar ekstra natur i det opdyrkede land.

Tænk, hvor meget natur og styrket grundlag for biodiversitet, vi kunne skabe i landbrugslandet, hvis vi kunne få landmændene til at stoppe med at dyrke arealer, der ikke gavner bedriftens bundlinje.

Niels Søndergaard og Jens Venø Kjellerup
Hhv. jagtfaglig chef og formand for markvildtudvalget/hovedbestyrelsesmedlem, Danmarks Jægerforbund

En rig natur i landbrugslandet kræver, at vi får skabt spredningskoordinering og får de dyrkede arealers potentiale i spil. Og hvis det gøres på den rette måde, er det tilmed en god forretning for landmanden.

En god forretning
Udlægges en markvildtstribe på to-fire meter langs et levende hegn eller et skovbryn, vil det i næsten alle tilfælde være en god forretning for landmanden. Ved udlægning af markvildtstriben fastholdes hektarstøtten til arealet, mens omkostninger til jordbehandling, såsæd, sprøjtning, gødskning og høstning spares.

Vi ved fra undersøgelser foretaget af Game and Wildlife Conservation Trust, at indtægten fra høst af afgrøderne i op til flere meter fra markkant ved levende hegn og skovbryn ikke dækker omkostningerne til dyrkning af afgrøden. Altså er der tale om ikke bare god driftsøkonomi, men også en besparelse af ressourcer i form af dieselolie, løn og så videre.