Jeppe Kofod til støttepartier: Mercosur-aftalen er ikke en modsætning mellem handel og klima

Kære Søren Søndergaard (EL), Rasmus Nordqvist (SF) og Torsten Gejl (ALT).

I jeres åbne brev i Altinget 25. maj om Mercosur-aftalen rejser I vigtige spørgsmål om klima, miljø og rettigheder, som jeg på regeringens vegne gerne vil svare på.

Regeringen ønsker en handelspolitik, der vægter fri, fair og bæredygtig handel. Vi arbejder løbende for at påvirke EU's handelspolitik i den retning, og det gør vi også i forhold til Mercosur-aftalen.

Deler bekymringen
Der skal ikke herske tvivl om, at regeringen deler bekymringerne om klima, biodiversitet og afskovning i Amazonas.

Det er afgørende, at afskovningen stopper. Både for den lokale befolknings skyld, for biodiversiteten og for klimaet. Men de udfordringer skyldes ikke en handelsaftale, der endnu ikke er trådt i kraft. Og regnskoven reddes ikke af, at vi lader være med at føre aktiv handelspolitik.

Mercosur-aftalen er ikke det sidste og endegyldige punktum for europæisk engagement med Sydamerika og indsatsen for en mere bæredygtig og fair handelspolitik

Jeppe Kofod (S)
Udenrigsminister

Tværtimod. EU skal indgå handelsaftaler med stærke bæredygtighedsbestemmelser, så vi kan påvirke udviklingen. Tidligere erfaringer viser, at det med den rigtige miljøpolitik i Mercosur-landene faktisk er muligt at øge landbrugsproduktionen, uden at det fører til øget afskovning.

Handelsaftalen kan også bidrage til grøn omstilling gennem lavere told og forenklede regler på grønne varer og tjenesteydelser, som fremmer overførsel af bæredygtig teknologi. Det er derfor forkert at stille aftalen op som en modsætning mellem handel og klima.

Det perfekte må ikke blive det godes fjende. Mercosur-aftalen løser ikke alle problemer, men den skal trække i den rigtige retning med stærke og konkrete bæredygtighedsforpligtigelser.

EU får gennem aftalen et nyt håndtag til at tage implementering af Paris-aftalen og ILO-konventionerne op med Mercosur-landene. Aftalen styrker dermed vores handlemuligheder i forhold til i dag.

Hvis EU melder pas, kommer andre spillere til. Og Kina, der handelsmæssigt allerede har overhalet EU og nu er Mercosur-landenes største samhandelspartner, stiller ikke krav om bæredygtighed. Det er verdens største handelsaftale RCEP mellem en række asiatiske lande et eksempel på.

Skal holde kritisk øje
Aftalen med Mercosur er af stor strategisk, politisk og økonomisk betydning. Det er vigtigt at tænke langsigtet og huske, at EU indgår en aftale med fire lande og ikke en bestemt præsident.

Men vi skal selvfølgelig holde kritisk øje med Mercosur-landenes politik. Og det er desværre uomtvisteligt, at udviklingen i afskovning i Brasilien de senere år er gået i den forkerte retning.

Derfor arbejder vi fra EU's side også på at forhandle et tillæg til Mercosur-aftalen om blandt andet afskovning, som skal ledsage handelsaftalen.

Tillægget vil sammen med FN's biodiversitetskonference i oktober og COP26 i november give en indikation af Mercosur-landenes vilje til at adressere bekymringerne.

EU's forhandlinger med Mercosur-landene har været i gang i mere end 20 år og er næsten ved vejs ende. Nye dagsordener er kommet til med et stærkt fokus på miljø- og klimaspørgsmål.

Mercosur-aftalen er ikke det sidste og endegyldige punktum for europæisk engagement med Sydamerika og indsatsen for en mere bæredygtig og fair handelspolitik, som det ofte portrætteres i debatten.

Det er snarere den første side i et nyt kapitel om forpligtende samarbejde om en grønnere og en mere klimavenlig fremtid.