Johnsons Brexit-tidsplan holder næppe

NYHEDSANALYSE: Den britiske premierminister vil have EU til at ”komme en tiger i tanken” i Brexit-forhandlingerne. Men det er ikke sikkert, det hjælper at sætte fart på køretøjet, hvis man ikke er enige om, i hvilken retning man skal.

BRUXELLES: Coronavirussen har ikke fået bugt med Boris Johnsons ukuelige optimisme.

Efter tre en halv måneds forhandlinger mellem EU og Storbritannien om en handels- og samarbejdsaftale efter Brexit uden nævneværdige resultater er det nu den britiske premierministers holdning, at det kan klares over sommeren.

”Jo hurtigere vi kan få det gjort, jo bedre. Vi kan ikke se nogen grund til, at vi ikke kan gøre det i juli,” sagde Boris Johnson mandag efter en times topmøde per videolink med EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, formand for Det Europæiske Råd, Charles Michel, og Europa-Parlamentets formand, David Sassoli.

Her fortalte han EU-lederne, at de skulle ”komme en tiger i tanken” og få fart på forhandlingerne.

Små hop på stedet
Den tidsplan kommer næppe til at holde.

Ikke fordi EU-siden har nogen som helst lyst til at trække forhandlingerne i langdrag, men fordi der endnu ikke er enighed med briterne om, hvor man skal køre hen, selv hvis man sætter turbo på.

”Realiteten er, at vi hidtil ikke har set noget fremskridt. Tværtimod har vi efter fire forhandlingsrunder set briterne trække i land på de løfter, de allerede havde givet, ” siger Jannike Wachowiak, som forsker i Brexit hos tænketanken European Policy Centre i Bruxelles.

Det har ikke hjulpet på en allerede komprimeret tidsramme, at Europa kort efter, at briterne trådte ud af Unionen 31. januar, blev lagt ned af corona. I Brexit-sammenhæng skal det tages helt bogstaveligt, eftersom ikke bare premierminister Boris Johnson blev syg, men også EU’s chefforhandler, Michel Barnier, og med stor sandsynlighed også hans britiske modstykke, David Frost, der i hvert fald måtte trække stikket et par uger.

Samtidig har de forhandlingsrunder, der har kunnet gennemføres efter den første runde i starten af marts, kørt per videokonference, hvilket ikke har gjort noget godt for fremdriften, der ofte findes i kaffepauserne og ved uformel korridorsnak, snarere end når parterne sidder og glor ind i en skærm.

Derfor var der også mange, der forventede, at en sygdomssvækket Boris Johnson ville bruge coronakrisen som undskyldning til at forlænge den overgangsordning, som briterne befinder sig i p.t., og som løber til årets udgang. De tog fejl. Johnson bekræftede på topmødet mandag, at briterne er helt ude ved årsskiftet.

Intens sommer forude
Derfor er der nu endnu mere end før ”brug for nyt momentum” i forhandlingerne mellem de to sider, sådan som den sparsomme erklæring, som kom ud fra topmødet, formulerer det, for de har overordentligt travlt.

Parterne er også enige om at sætte mødefrekvensen betydeligt op blandt forhandlerne, der kommer til at se meget mere til hinanden over de kommende måneder – muligvis endda til fysiske møder i mindre formater.

Men ifølge flere iagttagere er et reelt gennembrud først for alvor sandsynligt på den anden side af sommeren, fordi der er så mange områder, hvor parterne stadig står lysår fra hinanden.

Det gælder på fiskeri, politi- og retssamarbejde samt hele aftalestrukturen, herunder hvorvidt EU-Domstolen skal have en rolle i at holde opsyn med, at den bliver overholdt, og den såkaldte jævne spillebane, som EU-siden insisterer på skal sikre nogenlunde ensartede konkurrencevilkår på begge sider af Kanalen.

EU har sine egne problemer
At få rykket parternes holdninger til de spørgsmål hen imod en enighed kommer til at kræve rigtig meget arbejde.

Det kommer også til at kræve en politisk bevågenhed, som ingen af dem hidtil har haft båndbredde til at levere, og som det bliver svært at se EU-siden finde lige foreløbigt, mens de 27 landes regeringer bokser med hinanden for at få landet et nyt syvårigt EU-budget og en gigantisk corona-genopretningsplan, som netop forventes at skulle falde på plads over et eller flere topmøder i løbet af juli måned.

Og selv om det ikke passer, at EU-landene godt kunne tænke sig, at forhandlingerne trak ud til ”efteråret eller vinteren”, som Boris Johnson fik formuleret det mandag, så ses det i Bruxelles stadig som mere sandsynligt, at vi skal hen mod september og måske endda oktober, før en aftale kommer i hus, simpelthen fordi der stadig er så langt igen.

Sidste udkald
Oktober er til gengæld sidste udkald, selv om den overgangsperiode, som briterne befinder sig i lige nu, løber helt til udgangen af året. Det skyldes, at det vil kræve tid at få juridisk finpudset og godkendt aftalen på begge sider.

Derfor bliver det interessante i de kommende forhandlingsuger, om det momentum, Boris Johnson og de tre EU-ledere nu er enige om at puste i processen, også indebærer, at deres forhandlere får spillerum til at afsøge alternativer til de fastlåste positioner.

For lige nu ser det rigtig svært ud, mener Jannike Wachowiak fra European Policy Centre, der vurderer, at det meget vel kan ende med, at der slet ikke kommer en aftale.  

”Der er så lidt tid tilbage, og parterne er så langt fra hinanden, at det helt sikkert er muligt, at kompromiserne bare ikke kan findes,” siger hun.

Forrige artikel Efter møder med soja-aktører: Mogens Jensen håber på handlingsplaner Efter møder med soja-aktører: Mogens Jensen håber på handlingsplaner "meget snart" Næste artikel Landbruget næsten i mål med efterafgrøder Landbruget næsten i mål med efterafgrøder
Danske politikere får pladser i nye EU-udvalg

Danske politikere får pladser i nye EU-udvalg

FOKUS: Fem danske EU-parlamentarikere får plads i fem nye underudvalg, der skal have fokus på kræft, kunstig intelligens, skattesnyd og desinformation. Få overblik over de nye danske udvalgsmedlemmer.