Judith Kyst: Madkundskab er i praksis et udsultet fag

Dette høje ambitionsniveau er udtryk for en helt rigtig forståelse af det enorme potentiale, der ligger i at give mad en fremtrædende rolle i skolen. Og det spejler den store betydning, som både den voksne befolkning og eleverne selv tillægger faget.

I en aktuel rundspørge fra Madkulturen svarer 9 ud af 10 danskere, at madkundskab er et vigtigt fag for elevernes almene dannelse. Og på de skoler, hvor madkundskab udbydes som valgfag, blev det i 2019 valgt som førsteprioritet af næsten halvdelen af eleverne, viser tal fra Folkeskolen.dk.

Men i praksis er madkundskab udsultet som fag. De mange formål skal indfries med et timetal på 120 vejledende timer gennem en hel skolegang, medmindre man er en af de heldige, som også får madkundskab som valgfag i udskolingen. Og spørger man lærerne, er det ikke kun tiden i skolekøkkenet, som er presset.

Det gælder også midlerne til faciliteter, redskaber og indkøb – særligt i folkeskolen, hvor den gennemsnitlige lærer har mindre end 13 kroner til rådighed per elev til at gennemføre undervisningen. Det viser en ny undersøgelse, hvor Madkulturen har indhentet besvarelser fra 369 madkundskabslærere.

Mange af lærerne oplever, at madkundskab prioriteres lavere på skolen end både de boglige og de andre praktisk-musiske fag. De giver samtidig udtryk for, at det er svært at realisere fagets formål inden for de givne rammer. Og det står i skærende kontrast til den store betydning, som både lovgiverne, befolkningen, eleverne og lærerne selv tillægger faget.

Maden har en X-faktor, som eleverne, skolen og samfundet har brug for at bringe i spil. Mad giver nemlig ikke bare mæthed og energi til at komme godt igennem en lang dag i skolen. Mad tilbyder også en sanselig forbindelse til omverdenen.

Mad giver en hel del at tænke over. Madlavning er en mulighed for at samarbejde, være kreativ og skabe et konkret produkt, man kan dele med andre. Og når vi tager magten over vores egen mad, bliver den en platform for at gøre en positiv forskel i verden – hver gang vi spiser.

Mange af lærerne oplever, at madkundskab prioriteres lavere på skolen end både de boglige og de andre praktisk-musiske fag

Judith Kyst
Direktør, Madkulturen

Hvis madkundskabsfaget skal være med til at forløse det kæmpe potentiale, skal de store ambitioner for faget omsættes til sprudlende, inspirerende, involverende og samfundsrelevant undervisning.

Skolen kan ikke løse alle problemer, heller ikke når det gælder vores madkultur. Aftensmaden derhjemme er stadig den vigtigste institution, og en nødvendig arena for maddannelsen i næste generation. Men ifølge Arla Fondens aktuelle undersøgelse er stadig færre børn med i køkkenet derhjemme. Desuden er det ikke alle børn, hvis forældre er gearet til at formidle et godt forbillede for fremtidens mere klimavenlige madkultur.

Til gengæld bruger alle børn i Danmark cirka 2.000 dage i grundskolen gennem deres ti års skolegang. Hvis hver af de dage byder på bare én lærerig madoplevelse, vil det virkelig bidrage til at danne en ny generation af unge, som er klædt på til at tage sig godt af sig selv, hinanden og deres omverden gennem maden.

For at opnå det skal vi først og fremmest fodre det nødlidende madkundskabsfag. Med flere timer, flere ressourcer til, at eleverne kan eksperimentere med mange forskellige slags råvarer og retter, efteruddannelse til lærerne og opdaterede undervisningsmaterialer, der hjælper lærerne til at sætte alle fagets aspekter i spil.

Dernæst skal vi tage alvorligt, at også spisepausen i skolen kan gøre en afgørende forskel. De værdifulde minutter bør som minimum bruges til at introducere et fællesskab om det at spise, uanset, om menuen står på madpakker eller skolemad. Og der skal være tid til at synke maden, før skoledagen brager løs igen.

Endelig skal vi blive bedre til at dyrke koblingen fra skolen til den professionelle virkelighed i fødevarefagene. Optaget på erhvervsskolernes fødevareuddannelser rasler ned, og hele branchen står til at mangle mange tusinder af faglærte i en nær fremtid.

Det giver et stort incitament for virksomhederne til at hjælpe med at fremme madens rolle i skolen. Og det udgør en stor mulighed for de unge, som efter et inspirerende møde med madkulturen i skolen får mod på at gøre mad til en levevej.

På alle tre områder skal vi hurtigt i gang med at udvikle helt konkrete løsninger. Derfor har Madkulturen i dag nedsat en tænketank med 24 eksperter og praktikere, der til daglig arbejder for og med mad i skolen. Over de næste måneder kommer de med deres anbefalinger, som jeg glæder mig rigtig meget til, at vi kan dele.

I mellemtiden hører jeg også meget gerne fra andre, der har konkrete ideer til, hvordan vi får givet madkulturen den centrale rolle i skolen, som maden, børnene og skolen fortjener, at den har.