Judith Kyst: En langvarig konflikt i Europa kan true danskernes sunde madvaner

Med konflikter og kriser følger altid en trussel mod fødevaresikkerheden. I de krigsramte områder i Ukraine er den trussel lige nu helt akut. Og gennem stigende fødevarepriser globalt kan konflikten snart få katastrofale konsekvenser for rigtig mange af verdens fattigste, lød det i en advarsel i sidste uge fra lederen af FN’s World Food Programme, David Beasley.

Også herhjemme vil konflikten få betydning for adgangen til mad, omend i en mindre kritisk forstand. Seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi vurderer for eksempel, at mangel på korn fra Rusland og Ukraine vil slå igennem som stigninger i supermarkedernes fødevarepriser på 10-20 procent.

Det kommer oven i en i forvejen rekordhøj inflation i februar på 4,8 procent drevet af især energipriser, der er steget med næsten en tredjedel i løbet af det seneste år. Samlet set vil det sætte danske husholdningsbudgetter under pres – for mange i en grad, der kræver ændringer i hverdagsmaden.

De berørte danskere oplever, at der ikke er råd til at spise sundt, eller at maden ofte slipper op, uden at der er penge til at købe ind.

Judith Kyst
Direktør, Madkulturen

I omegnen af 100.000 danske husstande har allerede en usikker adgang til mad som følge af pres på madbudgettet. Det viser et forskningsprojekt fra 2018 ledet af professor Lotte Holm fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

De berørte danskere oplever, at der ikke er råd til at spise sundt, eller at maden ofte slipper op, uden at der er penge til at købe ind. Tilpasningen består ikke kun i at jagte billigere indkøbsmuligheder, men også i at skrue ned for kvaliteten af maden, strække den og invitere færre gæster.

Den usikre adgang til mad er koblet til usund kost, et dårligt psykisk helbred og en lavere livskvalitet, viser undersøgelsen. De konklusioner er mildest talt foruroligende nu, hvor husholdningsbudgetterne står til at blive presset af massive prisstigninger.

I krise- og mangelsituationer søger vi tryghed for basale behov gennem velkendte fødevarer, vi forbinder med hurtig mæthed. Det så vi også under den første corona-nedlukning i 2020.

Her spiste hver fjerde dansker flere usunde fødevarer og snacks end normalt, ifølge Madkulturens egne tal. Kulturelt set er vi særligt knyttet til brød og kød, og under nedlukningen så Coop netop en fordobling i salget af mel, mens Salling Group berettede om en ny rekord i kødsalget, der ellers havde været faldende.

Især kornprodukter og kød vil være udsat for prisstigninger, når markedet kommer til at mangle den fjerdedel af verdens hvedeproduktion, der i dag kommer fra Rusland og Ukraine – og ikke mindst gødningsstoffer til det europæiske landbrug, som for en stor del bliver produceret i Rusland.

Måske skal vi til at tænke i sunde og kulturelt gangbare alternativer, der kan give tryghed for de basale behov fra maden på baggrund af produkter, som er mindre sårbare over for globale prisstigninger.

En af forudsætningerne for at ændre madvaner er færdigheder i køkkenet – som langt fra alle har. 

Judith Kyst
Direktør, Madkulturen

I teorien er det bare at lægge madvanerne om, så vi for eksempel spiser mindre kød og brød, flere bælgfrugter og mere danskproduceret grønt. Men som mange års arbejde med at implementere officielle kostråd har lært os, går den slags adfærdsændringer ekstremt langsomt.

For eksempel er det stadig kun hver tiende, der spiser den anbefalede mængde frugt og grønt, ifølge de helt nye tal fra Sundhedsstyrelsens nationale sundhedsprofil.

En af forudsætningerne for at ændre madvaner er færdigheder i køkkenet – som langt fra alle har. Madkulturens undersøgelser viser, at hver fjerde føler, de har utilstrækkelige madlavningsevner, og en tredjedel finder det svært at lave klimavenlig mad.

Samtidig kan vi se, at en gruppe på 20 procent af danskerne er særligt dårligt stillet i forhold til at omstille deres hverdagsmad med gode, budgetvenlige løsninger.

De mangler både interesse, overskud og kompetencer til madlavning, spiser oftere takeaway eller færdigretter, får endnu færre grøntsager end gennemsnittet og vurderer tit deres mad som usund og utilfredsstillende.

Med andre ord er der en del af befolkningen, som både er økonomisk sårbare over for prisstigninger og særligt dårligt rustet til selv at finde alternative veje til en god og sund hverdagsmad. Når økonomien bliver presset, vil de i stedet være henvist til billigere, men mere usunde løsninger med mange kulhydrater og animalske fødevarer af lav kvalitet.

Udsigten til en langvarig konflikt på det europæiske kontinent udstiller med ny tydelighed nogle af de sårbarheder i vores fødevaresystem, som gav anledning til Eat Lancet-rapporten i 2019, og som kom i fokus ved FN’s seneste Food Systems Summit i 2021. De sårbarheder har at gøre med både produktionsformer, forsyningskæder og madkultur.

Det kalder på flere cirkulære produktioner med færre input af eksempelvis kunstgødning, der gør os afhængig af fossile ressourcer fra et land som Rusland.

Judith Kyst
Direktør, Madkulturen

Nogle af løsningerne er allerede undervejs som en del af modsvaret på klimakrisen. De seneste ugers begivenheder har kun givet dem større aktualitet – og tilføjet endnu en driver i form af et øget fokus på fødevaresikkerhed, som indtil nu ikke har gjort sig gældende i samme grad i en dansk kontekst.

Det kalder på flere cirkulære produktioner med færre input af eksempelvis kunstgødning, der gør os afhængig af fossile ressourcer fra et land som Rusland. Det kalder på flere regionale og lokale forsyningskæder som et vægtigt supplement til de globale varestrømme. Og det kalder på en stærk madkultur, hvor ikke mindst dem i næste generation bliver klædt på til at tage sig godt af selv, hinanden og omverdenen gennem maden – også når tiderne skifter.

Hver især kan vi bidrage til at forme vores fødevaresystem i en mere modstandsdygtig retning, blandt andet ved at vælge flere danske råvarer i sæson, spise mere grønt og mindre, men bedre kød samt i det hele taget gå efter varer, der er produceret på en bæredygtig måde. Men at ændre vaner er som sagt ikke altid ligetil.

Derfor har vi brug for, at blandt andet fødevareproducenter og detailhandel understøtter forandringen med løsninger, der bygger på det velkendte og trygge.

Særligt vigtige er det med gode og budgetvenlige alternativer til alle dem, der hverken har råd til at betale mere for den samme mad – eller ressourcerne til selv at omstille sig hjemme i køkkenet, når krisen kradser.