Debat

KL: Den grønne omstilling af Danmark kræver multifunktionel udnyttelse af arealerne

Danmarks arealer bør være multifunktionelle, hvis vi skal nå i mål med ambitionerne for fremtidens bæredygtige landskaber. Og så skal vi stille større krav til investorerne i vedvarende energi, skriver Birgit S. Hansen og Johan Brødsgaard.

Ambitionen om at firedoble vores produktion af vedvarende energi kræver et areal, der er over tre gange så stort som Samsø, skriver Birgit S. Hansen og Johan Brødsgaard.
Ambitionen om at firedoble vores produktion af vedvarende energi kræver et areal, der er over tre gange så stort som Samsø, skriver Birgit S. Hansen og Johan Brødsgaard. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi har rigtig mange politiske ønsker og planer for det danske, ganske land. Så mange, at vi allerede med de aftaler, der var indgået i 2017, kunne fylde 140 procent af Danmarks areal ud med blandt andet gode initiativer om flere solceller, mere biodiversitet og klimatilpasning. Og ambitionerne er vokset lige siden.

Så når vi nu i fællesskab skal lægge fremtidens landskabspuslespil, bliver vi nødt til at samarbejde, tænke smart og gøre op med gamle tankemønstre.

Flere danske arealer bør være multifunktionelle

Det åbne land har i mange år primært været anvendt til landbrugsproduktion. Men det er tiden ikke længere til. De danske landarealer har potentiale til meget mere, og for at sikre et grønnere Danmark skal vi blive bedre til at multitaske i det åbne land. 

Som det ser ud nu, kan kommuner ikke stille krav til investorerne. Derfor ender de økonomiske gevinster ubeskåret i lommerne på dem, mens borgere, der får vindmøller i ”baghaven”, ikke får så meget som en krone.

Birgit S. Hansen, Johan Brødsgaard, hhv. formand for KL's Klima- og Miljøudvalg, formand for KL’s Kultur- Erhverv- og Planudvalg

Hver gang vi placerer en brik af landareal i det danske landskabspuslespil, skal den kunne flere ting. Man kan for eksempel både lave klimatilpasningsprojekter, mountainbikespor og forbedre biodiversiteten i det samme landområde og løse flere udfordringer på samme tid og sted.

I nogle områder er det ligetil at få forskellige initiativer til at spille sammen. Men andre steder kræver det en større omfordeling. Så man ikke bruger god landbrugsjord til at opsætte solceller, men i stedet bruger arealer, hvor man udtager lavbundsjord.

Men præcis som det også påpeges i Realdanias projekt om fremtidens bæredygtige landskaber, kan den omfordeling kun lade sig gøre, hvis vi nytænker lovgivningen i et bredere perspektiv frem for at se på sektorerne hver for sig.

Her kan vi lære meget af måden, kommunerne de seneste mange år har byudviklet. Rigtig mange steder er vi lykkes med at lave løsninger, hvor bygninger og områder har mange forskellige funktioner; parker, der fungerer som skybrudssikring, boldbaner på byens tage, blomsterbede, der øger biodiversiteten med videre.

Nu skal vi til at udvikle landområderne med samme tankegang. For det er afgørende, hvis vi skal komme i mål med alle de planer, der er for vores land. Eksempelvis kræver ambitionen om at firedoble vores produktion af vedvarende energi et areal, der er over tre gange så stort som Samsø.

Vi bør stille større krav til investorerne

Der skal følge handling med Folketingets ambitioner, så vi kan lave en holdbar løsning, der ikke munder ud i, at landboere ender som taberne.

Læs også

En af løsningerne kan være, at det skal være lovpligtigt, at investorerne i vedvarende energi overfører en del af produktionsværdien til lokale fonde – eksempelvis foreslår Concito 10 procent.

Og så skal vi have lovhjemmel til at oprette lokale projektudviklingsselskaber, der kan udbyde energiparker, som private investorer kan byde ind på. På den måde kan den økonomiske gevinst gå til udvikling i lokalområderne.

Endelig skal det være muligt at stille krav om ejerskab – for eksempel at ejerandelene deles ligeligt mellem investorer, borgere og kommuner.

Som det ser ud nu, kan kommuner ikke stille krav til investorerne. Derfor ender de økonomiske gevinster ubeskåret i lommerne på dem, mens borgere, der får vindmøller i ”baghaven”, ikke får så meget som en krone.

Den frustration kan resultere i en reel og alvorlig splittelse mellem landområderne – hvor energien bliver produceret – og byerne, der nyder godt af den.

Så for ikke at ende i situation, hvor den grønne udvikling ender med at blive landområdernes afvikling, bliver vi nødt til at finde et samspil mellem investorer, politikere og ikke mindst borgere.

 

 

Omtalte personer

Johan Brødsgaard

1. viceborgmester (R), udvalgsformand for Kultur, Fritid, Outdoor og Idræt, Silkeborg Kommune, folketingskandidat (R), Vestjyllands Storkreds, bestyrelsesmedlem, formand for Kultur, Erhverv og Plan, KL
læreruddannelsen (VIA UC 2017)

Birgit S. Hansen

Borgmester (S), Frederikshavn Kommune, formand, KL's Miljø- og Forsyningsudvalg, formand, Business Region North Denmark
sygeplejerske (Århus Kommunehospitals Sygeplejeskole 1992)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion