Klimaaktivister: Kære Christiansborg, jeres generationsaftale tilgodeser kun jeres egen

I valgte at ignorere os

Og da den endelige aftale landede i mandags - stort set uforandret - og Mona Juul kaldte den for en “generationsaftale”, var det en endnu større mavepuster.

Vi demonstrerede foran ministeriet, ligesom vi har gjort hver eneste dag, siden forhandlingerne begyndte. Ikke alene havde de valgt ikke at inkludere os, men de havde direkte ignoreret os – aktivt holdt os ude fra indflydelse.

Hvis vi skulle lave en generationskontrakt med jer, ville det være en kontrakt, der kræver noget af os allesammen.

Lea Wiggen Kramhøft og Emil Bejer-Pedersen
Aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

Vi havde mobiliseret store folkemængder til demonstrationer, skrevet en bog, Levedygtigt Landbrug, hvor vi udpensler vores generations visioner for det danske landbrug og areal.

Vi havde sultestrejket, og blev til sidst, i al afmagt, slæbt ud af Trepartsministeriet af politiet i smertegreb.

Sidstnævnte aktion udspillede sig foran en tynd glasdør – døren var det eneste, der adskilte os fra forhandlerne, som var travlt optaget af at lave kosmetiske rettelser i en aftale, der vil forme de muligheder, vi får  i vores voksenliv, og de vilkår, vores børn vil vokse op under.   

I valgte at ignorere os, men derfor kunne formålet med Grøn Trepart vel godt være at sikre en velbevaret natur, biodiversitet og klima til de fremtidige generationer?

Men det er ikke tilfældet.

Tilføjer intet nyt

Aftalens pinligt lave CO2e-afgift på 120 kroner per ton – langt fra de 1500 kroner anbefalet af Klimarådet – giver landbruget fripas til at fortsætte forureningen af vores klima, vandmiljø og natur.

I stedet for at fremme konkrete, bæredygtige løsninger som en omlægning til plantebaseret produktion bygger Grøn Trepart, som landbrugsaftalerne før den, endnu en gang på frivillige aftaler – selvom landbruget i årevis har vist, at de yderst sjældent tager dem i brug.

Resultatet er en aftale, der bevarer status quo og beskytter de store konventionelle landbrugsbedrifter frem for klimaet og fremtidens generationer.

Det er mildest talt bekymrende, at politikerne præsenterer regeringens og Landbrug & Fødevarers spin som fremskridt, når de såkaldte indrømmelser i aftalen blot genbruger gamle forpligtelser.

At plante af 250.000 hektar skov og indføre en klimaafgift på landbruget er en del af det nuværende regeringsgrundlag, Ansvar for Danmark, mens skærpede kvælstofmål blev vedtaget med landbrugsaftalen fra 2021 – en aftale, der også dengang blev spinnet som ”historisk”.

Aftalen tilføjer intet nyt, men sælges som banebrydende – politikerne hælder blot gammel vin på nye flasker – mens behovet for reelle løsninger fortsat ignoreres.

Axelborg-forliget

De kommende generationer vil, ligesom vores, vokse op i et ødelagt og udpint dansk landskab – halvdelen dækket af afgrøder til den grufulde storproduktion af dyr, som I fortsat insisterer på at lade finde sted, fordi I ikke tager ansvar nu.

Trepartsaftalen vil stå tilbage som det øjeblik, hvor vi med åbne øjne låste os fast til en produktion, der gør det umuligt at nå netto nul i 2045.

Lea Wiggen Kramhøft og Emil Bejer-Pedersen
Aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

I vælger fortsat at lade det konventionelle landbrug udpine en så stor del af vores lille areal, selvom I udmærket kender til de skader, det medfører.

Trepartsaftalen vil stå tilbage som det øjeblik, hvor vi med åbne øjne låste os fast til en produktion, der gør det umuligt at nå netto nul i 2045.

Denne aftale burde med rette kaldes Axelborg-forliget, som Lars Trier Mogensen har omtalt den, da det netop er de store landbrugsinteressers lobbyisme, der nu bliver belønnet.

Hvis vi skulle lave en generationskontrakt med jer, ville det være en kontrakt, der kræver noget af os allesammen.

Ikke en aftale truffet hen over hovedet på vores generation, som efterlades stirrende ind i en fremtid, hvor landbrugs-, biodiversitets- og klimakrisen langsomt, men sikkert, udhuler fundamentet for vores fremtid.

Det er ikke en generationskontrakt, når kun én generation – jeres egen – har skrevet under. Vi kræver en kontrakt, der tager hensyn til yngre generationer, og som tager ansvar for vores fælles fremtid.