Debat

Købmænd i nødråb til erhvervs­ministeren: Lad os tage mere ansvar

DEBAT: Konkurrencelovgivningen bremser dagligvarehandlen i at indføre fælles klima- og sundhedsmæssige tiltag. Det bør erhvervsministeren gøre noget ved, skriver John Wagner, direktør for De Samvirkende Købmænd.

Dagligvarebutikker kan ikke lave fælles aftaler, der kommer sundheden eller klimaet til gode, og det er et problem, skriver John Wagner.
Dagligvarebutikker kan ikke lave fælles aftaler, der kommer sundheden eller klimaet til gode, og det er et problem, skriver John Wagner.Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af John Wagner
Administrerende direktør, De Samvirkende Købmænd

Folketinget vedtog i går "Lov om tilladelse til politisk korrekte, sundhedsfremmende og klimahensynstagende frivillige aftaler i dansk dagligvarehandel".

Dermed risikerer købmændene, COOP, Salling Group med flere ikke at blive dømt for "samordnet praksis", når de tager samfundsansvar.

Spøg til side! Der er hverken fremsat eller vedtaget et sådant lovforslag, og det bliver der formentlig heller aldrig. Men det burde der!

Der er meget snævre grænser for, hvad vi i dansk dagligvarehandel må aftale, før det er i lodret strid med gældende konkurrencelovgivning.

John Wagner
Direktør, De Samvirkende Købmænd

Tiltag medførte én over fingrene
Sundhedseksperter, patientforeninger og politikere har i årevis opfordret os i dagligvarehandlen til for eksempel at medvirke til mindre indtag af sukker, salt og fedt. Ligesom der de kommende måneder vil komme det ene og andet forslag til fælles tiltag, der kan begrænse vores udledning af drivhusgasser.

Der er imidlertid meget snævre grænser for, hvad vi i dansk dagligvarehandel må aftale, før det er i lodret strid med gældende konkurrencelovgivning.

Således fik vi en over fingrene, da vi for en del år siden i den såkaldte "13-punktsplan" udtrykte enighed om ikke at tage endnu større sodavandsflasker ind i sortimentet.

Fælles aftaler i strid med loven
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den opfattelse, at det er i strid med konkurrencelovgivningen, hvis vi i dagligvarehandlen aftaler – ja, i det hele taget taler om – tiltag, som begrænser sortimentsudvikling, for eksempel et loft over tilsat sukker i sodavand, salt i brød og fedt i hakket kød.

Eller hvis vi – som led i en klimahandlingsplan – skulle få den tanke at undlade flyimport af jordbær i januar (hvor de alligevel ikke smager af jordbær).

Hvis politikerne har politiske mål, som det kræver dagligvarehandlens medvirken at nå, må de altså skabe et lovgivningsmæssigt grundlag. Så er der stort set ingen grænser.

Men de må ikke opfordre os til at indgå frivillige aftaler – vi må i hvert fald ikke indgå dem, selvom vi opfordres til det.

Nødråb til erhvervsministeren
Jeg forstår godt, hvis jeg ikke er ene om at blive noget frustreret over denne problemstilling – også velvidende fra kolleger i andre lande, at konkurrencemyndighederne her har en lidt mere pragmatisk indstilling til denne sag. Det gælder for eksempel på den anden side af Øresund.

Min opfordring er derfor, at erhvervsminister Simon Kollerup (S) lader foretage et såkaldt "nabotjek" for at få belyst, om den danske fortolkning er for rigid og kan lempes.

Ellers får vi i dagligvarehandlen svært ved at tage samfundsansvar, hvad enten det handler om at fremme det sunde valg eller medvirke til nye klimamål.

Medmindre altså politikerne lytter til mit nødråb og vedtager en lov, der giver os mulighed for i fælles flok for alvor at løfte vores ansvar.

Uanset at det snart er jul, hjælper det altså at ikke blive ved med som katten at gå rundt om den varme grød.

Læs også

Dokumentation

Temadebat: Sundere mad til danskerne

Cirka 15 procent af danskerne har et usundt kostmønster ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen 2017. Samtidig lever cirka 90 procent ikke op til anbefalingerne om at spise 600 gram frugt og grønt om dagen, mens cirka 80 procent ikke spiser nok fisk hver uge.

I 2018 kom et advisory board for mad, måltider og sundhed med ti anbefalinger, der skal understøtte danskerne i at tage bedre vare på eget liv i forhold til sundhed og ernæring.

Hvordan skal der følges op på anbefalingerne? Hvilke politiske tiltag kan der tages for at få danskerne til at spise sundere? Det spørger Altinget Fødevarer om i denne temadebat.

Her er aktørerne:

  • Ane Eggert Jackson, politisk chef i Diabetesforeningen
  • Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet
  • John Wagner, administrerende direktør for De Samvirkende Købmænd
  • Judith Kyst, direktør for Madkulturen
  • Klaus Mygind (SF), stedfortrædende sundheds- og omsorgsborgmester i København
  • Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer
  • Line Munk Damsgaard, ernæringschef i Landbrug & Fødevarer
  • Per K. Christiansen, innovations- og udviklingsdirektør i Fødevarestyrelsen
  • Ulla Astman (S), næstformand i Danske Regioner.

I Altingets temadebatter inviteres en række aktører til at skrive et debatindlæg om et aktuelt emne.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

John Wagner

Politisk kommentator og bestyrelsesmedlem
journalist (DJH 1979)

0:000:00