Bliv abonnent
Annonce
Om  
Christina Nielsen

Koncerndirektør i DLG stopper

7. september 2019 kl. 10.05

Når DLG i juni 2020 flytter hovedsæde fra Axelborg i København til Fredericia, bliver det uden Christina Nielsen. Det skriver DLG i en pressemeddelelse.

DLG's koncerndirektør for økonomi og regnskab fortsætter i sin stilling indtil november, hvor hun forventes at gå på barselsorlov. Christina Nielsen har dog valgt ikke at vende tilbage til DLG, når hun afslutter sin barsel, og fratræder dermed sin stilling ved udgangen af juni 2020.

Christina Nielsen har valgt at stoppe i landbrugsselskabet grundet familiære årsager.

"Vi er selvfølgelig meget ærgerlige over, at Christina ikke kommer med til Fredericia. Vi er taknemmelige for Christinas store indsats for DLG gennem de seneste fem år," udtaler Thomas Brebøl Christensen, der er finansdirektør i DLG.

Christina Nielsen har bestredet stillingen som koncerndirektør for økonomi og regnskab siden maj 2018. Før sad hun i en stilling som group vice president for økonomi og regnskab i DLG.

Før skiftet til DLG arbejdede Christina Nielsen 11 år i Deloitte, senest i en stilling som senior manager. I løbet af årene i Deloitte samarbejdede hun blandt andet med DLG, hvor hun altså i dag sidder i koncernledelsen.

Dansk Landbrugs Grovvareselskab er blandt Europas største landsbrugsselskaber. Andelsselskabet er ejet af danske landmænd og er repræsenteret i 18 lande.

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026