
Thorbjørn Liebing stopper efter 23 år som finansdirektør i Lidl Danmark. Stillingen overtages af Martin Kauffner, der har været finansdirektør i Lidl Sverige siden 2001.
Det oplyser Lidl Danmark i et opslag på Linkedin.
"Jeg har følt mig privilegeret over at arbejde sammen med så mange talentfulde mennesker både i Danmark og i Lidl internationalt. Men efter så mange år i samme stilling har jeg besluttet, at det nu er tid til et nyt kapitel i mit professionelle liv," siger Thorbjørn Liebing om sin afsked med Lidl Danmark.
Thorbjørn Liebing oplyser desuden i et opslag på Linkedin, at han aftræder ved udgangen af april. Herefter vil Martin Kauffner overtage stillingen.
"Jeg ser virkelig frem til at blive en del af teamet hos Lidl Danmark. Jeg ved, at Danmark har et super konkurrencepræget marked, og jeg er spændt på at få muligheden for at blive en del af teamet og gøre en forskel i Danmark," siger Martin Kauffner om sin nye stilling.
- Støjbergs nye ordfører langer ud efter landbruget: "Selv om dyr skal på tallerkenen, skal de have et godt liv"
- Moderaterne svarer igen: Vi vil ikke lade landbruget skrive drejebogen for grisene
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Lokale Fødevarer Danmark: Vi har brug for en national madstrategi
- Økologisk Landsforening: De bæredygtige valg bør belønnes – ikke straffes














