Kontorchef: Vi byggede kommunikation til minkavlere på ministres meldinger i pressen

Meldingerne fra statsministeren og tre andre ministre på pressemøde om mink var grundlag for Fødevarestyrelsens kommunikation til minkavlere om at aflive dyr. Det forklarede en kontorchef fra styrelsen i Minkkommissionen torsdag.

Placeholder image
Fødevarestyrelsen holdt sig "loyalt" til det, den havde hørt på pressemødet og i en pressemeddelelse fra regeringen, når den i de efterfølgende dage skulle skrive til minkavlerne, sagde kontorchef Camilla Brasch Andersen til Minkkommissionen. Styrelsen har fået hård kritik for at have skrevet til avlere uden for smittezoner, at de skulle aflive deres dyr. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Pressemødet, hvor Mette Frederiksen og tre andre ministre meldte ud, at alle mink skulle aflives, og en tilhørende pressemeddelelse dannede grundlag for Fødevarestyrelsens kommunikation til minkavlere i de følgende dage. Det gjaldt også brevet til avlerne, hvor der blandt andet stod, at avlere med raske dyr uden for smittezonerne "skal" aflive deres dyr.

Det var en af hovedpointerne i dagens afhøring af kontorchef i Fødevarestyrelsen, Camilla Brasch Andersen, i Minkkommissionen.

”Vi henholder os meget loyalt til det, vi har hørt på pressemødet og i pressemeddelelsen,” sagde hun blandt andet.

Regeringen har ellers forklaret, at pressemødet ikke var problematisk i minksagen, fordi meldinger på pressemøder ikke har retsvirkning over for borgerne.

Men det betød altså noget for Fødevarestyrelsen, hvis brev til minkavlerne siden er blevet vurderet til at have form af et ulovligt påbud til borgere. 

Her er et sammenkog af afhøringen af Camilla Brasch Andersen, som var medskribent på brevet. Hun havde generelt en central rolle i Fødevarestyrelsen med håndtering af den coronasmitte blandt mink, der spredte sig efter sommeren 2020.

Vidste der ikke var hjemmel

Camilla Brasch Andersen bekræftede blandt andet, at man i Fødevarestyrelsen allerede i september slog fast over for Miljø- og Fødevareministeriet, at der ikke ville være hjemmel til et scenarie, hvor man aflivede alle mink og dermed de facto lukkede erhvervet ned. Det havde chefjuristen i styrelsen, Birthe Schubart vurderet.

”Når Birthe vurderede det, havde jeg ikke nogen grund til at betvivle det,” sagde Camilla Brasch Andersen.

I slutningen af september blev det besluttet at aflive alle både raske og smittede mink inden for de såkaldte smittezoner i Nordjylland, fordi seruminstituttet vurderede, at der var en teoretisk mulighed for, at virus kunne mutere i mink og nedsætte effekten af vaccinerne.

Jeg ved, at der ikke er hjemmel hos os, men jeg antager jo, at hjemlen er fundet et andet sted

Camilla Brasch Andersen, kontorchef i Fødevarestyrelsen

Derfor havde styrelsen i oktober voldsomt travlt med at få aflivninger ført ud i livet. En opgave, der trak tænder ud, fortalte kontorchefen, for ingen andre institutioner end Beredskabsstyrelsen og Fødevarestyrelsen ville hjælpe med at gå ind på farmene, og der var udfordringer med at skaffe containere, få pelset dyr og megen anden logistik.

Læs også: Få det vigtigste fra Minkkommissionen: ”Hanne og jeg har tudet i dag”

Mølbaks worst case scenarium

Den 2. november deltog Camilla Brasch Andersen og hendes chef, veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen Hanne Larsen, i et møde mellem Kopenhagen Fur og seruminstituttets faglige direktør Kåre Mølbak. Branchen havde længe bedt om et møde med sundhedsmyndighederne, og Fødevarestyrelsen ville gerne mødes med branchen for at tale med dem om, hvordan man kunne få tempoet i aflivninger op og dermed bremse den hastigt voksende smitte blandt mink.

Camilla Brasch Andersen bekræftede, hvad andre har fortalt om det møde, nemlig at Kåre Mølbak på mødet fortalte, at man havde lavet forsøg, der viste, at en muteret coronavirus i mink, Cluster 5, så ud til at være mere modstandsdygtig over for vacciner end andre varianter. Hun huskede ikke, at han skulle have talt om Danmark som et potentielt ”nyt Wuhan”.

”Men jeg husker, at han sagde, der var risiko for, at man i worst case skulle håndtere to parallelle pandemier,” fortalte Camilla Brasch Andersen.

Forskrækket departementschef

Efter dén oplysning spredte sig rundt i ministerierne blev Camilla Brasch Andersen og hendes chef, Hanne Larsen, inviteret med til et virtuelt møde med en række departementschefer sent samme aften. Stemningen var alvorlig, mindedes Camilla Brasch Andersen.

”Vi afrapporterer fra mødet med SSI (seruminstituttet), og jeg husker, at departementschefen rejser sig op og ser lidt forskrækket ud,” fortalte hun kommissionen, formentlig med henvisning til departementschefen i Miljø- og Fødevareministeriet Henrik Studsgaard eller i Sundhedsministeriet Per Okkels.

Hun huskede, at departementscheferne på mødet blandt andet talte om at isolere hele Nordjylland, bremse trafik og så videre.

”Det havde jeg ikke set komme,” sagde hun.

Også departementschefen i Justitsministeriet deltog i mødet.

Ifølge Camilla Brasch Andersens erindring blev der på mødet ikke konkluderet noget om aflivninger af mink, og spørgsmålet om lovhjemmel blev ikke bragt op.

Havde meldt ind om manglende hjemmel

Dagen efter, den 3. november, holdt regeringen et sent aftenmøde, hvor den besluttede at aflive alle mink som følge af den nye risikovurdering fra seruminstituttet, hvor Mølbaks udtalelser var uddybet på skrift.

Camilla Brasch Andersen hørte først om beslutningen næste morgen den 4. november, da hun blev kaldt ind til et kort møde på et kvarters tid med sin øverste chefer, Hanne Larsen, og direktør i Fødevarestyrelsen, Nikolaj Veje.

Vi henholder os meget loyalt til det, vi har hørt på pressemødet og i pressemeddelelsen

Camilla Brasch Andersen

”Jeg fik at vide, at alle mink skulle aflives, og at jeg skulle tage til møde i Nost’en lidt senere den dag,” fortalte Camilla Brasch Andersen.

Nosten er den operative stab, der fik til opgave at lede den enorme operation, der nu skulle sættes i gang.

Var der nogen, der nævnte den manglende lovhjemmel på det korte møde med Nikolaj Veje og Hanne Larsen, ville udspørgeren vide?

”Nej, det er der ikke. Jeg tror, at vi tager beslutningen til efterretning. Vi har jo meldt ind flere gange, at vi ikke mente, at der var hjemmel til det.”

Så det var latent viden hos dig, at der kunne være et hjemmelsmæssigt problem?

”Det var ikke lige dét, jeg tænkte på. For jeg blev ærlig talt lidt overrasket. Vi har ikke prøvet før at slå alle raske dyr ned,” sagde Camilla Brasch Andersen.

Antog hjemlen var fundet

Hun tilføjede senere, at hun formodede, at det nødvendige lovgrundlag "var skaffet andetsteds”, altså i en anden lovgivning end Lov om hold af dyr, som var den, Fødevarestyrelsen havde forholdt sig til.

"Jeg ved, at der ikke er hjemmel hos os, men jeg antager jo, at hjemlen er fundet et andet sted," sagde hun.

I kommissionen blev fremvist sms’er fra Camilla Brasch Andersen til en kollega den 4. november, hvor hun blandt andet skriver om minkbeslutningen: ”Det er noget møg” og ”Hanne og jeg har tudet i dag". 

”Det er ikke fordi, vi ikke tager folkesundheden alvorligt, skal jeg skynde mig at understrege. Men vi har ikke prøvet at udrydde en hel art for at bekæmpe en sygdom før,” forklarede hun kommissionen.

Holder os til det, vi har hørt på pressemødet

Klokken 16 den 4. november holdt Mette Frederiksen og regeringen pressemøde om minkbeslutningen, og meldingerne her kom ifølge Camilla Brasch Andersen til at spille en rolle for Fødevarestyrelsens videre arbejde i sagen.

Styrelsen var under pres fra minkavlerne, hvis organisation pressede på for, at der hurtigt skulle komme praktisk information ud til avlerne om, hvordan de skulle forholde sig, og hvad de konkret skulle gøre i forskellige spørgsmål.

Derfor begyndte styrelsen allerede den 4. at gøre tekst klar til sin hjemmeside, og om fredagen den 6. november blev et brev sendt af sted til avlerne med information.

Især brevet er helt centralt i minksagen, fordi det ifølge Justitsministeriets senere vurdering kunne betragtes som et påbud til minkavlerne om at aflive deres dyr - og det havde myndighederne på det tidspunkt ikke lovhjemmel til at påbyde, når det gjaldt farme uden for smittezonerne.

Camilla Brasch Andersen fortalte, at styrelsen byggede informationerne til minkavlerne på pressemeddelelsen fra regeringen og på pressemødet med Mette Frederiksen og de andre ministre. 

”Vi henholder os meget loyalt til det, vi har hørt på pressemødet og i pressemeddelelsen,” sagde hun.

Hun huskede ikke, at styrelsen havde fået andet på skrift om beslutningen.

Regeringen: Pressemøder har ikke retsvirkning

Camilla Brasch Andersen refererede flere gange til den officielle kommunikation fra statsministeren og regeringen, når hun skulle begrunde, hvorfor man i styrelsen havde ageret, som man gjorde.

”Vi har jo hørt fra pressemødet, at nu skal de (minkene, red.) væk,” sagde hun for eksempel.

Det er interessant, fordi regeringen flere gange har understreget, at der ikke er noget at komme efter, når det gælder minkpressemødet, hvor beslutningen blev meldt ud.

”Udtalelser på pressemøder har ikke et retligt indhold over for borgerne,” skrev Justitsministeriet blandt andet i et notat om retlige spørgsmål i relation til minksagen, da den kom frem i november sidste år. 

Men pressemødet og pressemeddelelsen betød altså noget for Fødevarestyrelsen. Kommunikationen var også medvirkende til, at Camilla Brasch Andersen tænke, at regeringen måtte have fundet lovhjemmel et andet sted.

”Vi havde jo sagt til departementet, at vi ikke mente, der var lovhjemmel i vores lov,” sagde hun.

Uheldige formuleringer

Camilla Brasch Andersen beklagede ligesom hendes chefer Hanne Larsen og Nikolaj Veje også har gjort i kommissionen, at der fredag den 6. november blev sendt et brev ud til avlerne – også dem på farme med raske dyr uden for smittezoner - hvor der stod, at de skulle aflive dyrene.

”Jeg er med på, der er uheldige formuleringer, men det er ment som en praktisk hjælp til avlerne om, hvordan man kommer af med de dyr,” sagde hun.

Udspørgeren borede dog lidt videre:

I sidder med viden om, at der mangler hjemmel. Og alligevel sender I det her ud?

Camilla Brasch Andersen nikkede og kiggede op: ”Ja”.

Hun tilføjede:

”Vi tænker, det er praktisk information. Jeg kan godt se, der skulle have stået dét, vi ændrede det til senere, men det kunne jeg ikke se på det tidspunkt. Vi sender normalt et brev ud med information om klagemuligheder og så videre, når vi giver påbud, men det her var ment som en praktisk hjælp, så det kunne nå helt ud”.

"Var voldsomt presset af JM"

Endelig blev der fremvist sms’er, som viser lidt om, at Fødevarestyrelsen følte sig gjort til syndebuk.

Den 6. december 2020 sendte Camilla en sms til sin chef Hanne Larsen med link til en artikel i Politiken om minksagen.

”Endelig er der lidt fokus på at FVST sagde fra i forhold til lovhjemmel men var voldsomt presset af JM,” skrev hun, men kunne over for kommissionen ikke uddybe, hvad hun mente med, at styrelsen var presset af Justitsministeriet.

Samme dag skrev en af Camilla Brasch Andersens kolleger i en sms til hende:

”Jeg mener helt klart, at det er DEP (departementet, red.), der har fejlet. Vi har sagt det flere gange. Og vi har skrevet det helt klart til Paolo (ansat i Miljø- og Fødevareministeriet, red.)”.

Fredag afhøres udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og hans departementschef Lars Gert Lose. Det er den sidste dag i kommissionen før juleferien.

Omtalte personer

Camilla Brasch Andersen

Kontorchef, Center for Dyresundhed, Fødevarestyrelsen
Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, 2000

Hanne Larsen

Statskonsulent, den danske ambassade i Indonesien
Dyrlæge

Nikolaj Veje

Direktør, Fødevarestyrelsen
cand.polit (Københavns Uni. 2005)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser