Landbrug & Fødevarer: Rapport fra Det Etiske Råd er ensidig. Vi er et foregangsland, når det handler om antibiotika i griseproduktion

Ingen repræsentanter med relevant faglig viden inden for produktion af grise har været inddraget i arbejdet. Relevant videnskabelig viden, som omfatter undersøgelser af alternativer til antibiotika og undersøgelser med henblik på at reducere antibiotikaforbrug hos grise, er også udeladt.

Det ser vi som væsentlige mangler, som betyder, at rådets overvejelser og anbefalinger ikke bygger på det nødvendige vidensgrundlag.

Ensidig og udokumenteret

Rapporten fremstår ikke blot ensidig, men rummer også flere usande og udokumenterede påstande. For eksempel fremhæver rådet, at det er bekymrende, at antibiotikatyper, som anses for kritisk vigtige i behandlingen af mennesker – såsom fluorokinoloner og cefalosporiner – anvendes i behandlingen af dyr.

Vi samarbejder tæt med universiteter og myndigheder om at styrke vidensgrundlaget og implementere forebyggende tiltag.

Kristian Møller og Jan Dahl
Hhv. afdelingschef og chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

I Danmark anvendes der i dag ikke antibiotika til grise, som af WHO er klassificeret som “highest priority, critically important antimicrobials”, medmindre der foreligger helt særlige veterinærfagligt begrundede tilfælde.

Over de seneste fem år er det samlede forbrug af fluorokinoloner til grise under 100 gram, og der er ikke anvendt hverken tredje- eller fjerdegenerations cefalosporiner eller colistin i griseproduktionen.

Et andet eksempel er udsagnet om, at transport af grise skulle øge antibiotikaforbruget. Denne påstand bygger alene på en mundtlig overlevering til Det Etiske Råd og er ikke underbygget af yderligere dokumentation eller forskning i rapporten.

Når det gælder betydningen af veterinært antibiotikaforbrug for udviklingen af resistensproblemer hos mennesker, fokuserer rådet udelukkende på udsagn, der problematiserer det veterinære forbrug.

Ved vores gennemgang af danske undersøgelser er denne sammenhæng ikke fundet undtagen for husdyr-associeret MRSA. I Det Etiske Råds rapport bliver det påpeget, at husdyr-MRSA i 2023 udgjorde mindre end 0,4 procent af blodforgiftninger forårsaget af stafylokokker.

Rapporten påstår, at den nuværende avlspraksis og det høje antal pattegrise per so fører til et betydeligt antibiotikaforbrug. Ikke desto mindre er antibiotikaforbruget i dansk griseproduktion blandt de laveste i EU og på globalt plan, hvilket modsiger rådets påstand.

Risikerer at flytte produktion til udlandet

Danmark er eksempelvis blevet fremhævet som et forbillede af FN's fødevare- og landbrugsorganisation FAO.

Alligevel anbefaler Det Etiske Råd, at “niveauet for antibiotikaforbruget i den økologiske svineproduktion gøres til en form for benchmark for en forstærket indsats for at ændre de uhensigtsmæssige aspekter ved den animalske produktionsform i Danmark”.

Det Etiske Råd påpeger, at en griseproduktion med et lavere antibiotikaforbrug kunne være en markedsmulighed.

Det undrer os, at Det Etiske Råd ikke har inddraget branchens forsøg gennem cirka ti år på at etablere et marked for OUA-produktion (Opdræt Uden Antibiotika). Trods stor interesse blandt producenterne, var markedet ikke villigt til at betale den nødvendige pris for at sikre økonomisk bæredygtighed.

Hvis det økologiske forbrug bliver normen, anser vi det ikke for realistisk at opretholde konventionel griseproduktion i Danmark, da denne produktionsform ikke længere vil være økonomisk bæredygtig.

Derfor vil produktionen sandsynligvis flytte til andre lande, hvor restriktionerne på antibiotikaforbrug er mindre strenge.

Da antibiotikaresistens – som Det Etiske Råd selv fremhæver – er et globalt problem, vil dette føre til øget resistens. Samtidig risikerer vi at miste den viden og erfaring, Danmark har opbygget som foregangsland for ansvarligt antibiotikaforbrug i husdyrproduktionen.

Realisering af tiltag kræver regelændringer

I landbruget tager vi antibiotikaresistens alvorligt og støtter op om initiativerne i Fødevare- og Veterinæraftalen 2024-2027. Vi samarbejder tæt med universiteter og myndigheder om at styrke vidensgrundlaget og implementere forebyggende tiltag.

Et konkret eksempel er branchens målrettede indsats for at udrydde en smitsom sygdom, hvilket har ført til en markant reduktion i antibiotikaforbruget i de besætninger, der er blevet fri for sygdommen.

Vi optimerer løbende diagnostikken for at målrette behandlingen præcist til den enkelte besætning og overvåger resistensudviklingen i samarbejde med Statens Serum Institut. Samtidig arbejder vi aktivt på at øge mulighederne for at igangsætte nye initiativer, der kan reducere antibiotikaforbruget.

Dette omfatter udvikling og anvendelse af mere effektive vacciner, tilpasning af essentielle mikronæringsstoffer, så de gives i de rette mængder på det rette tidspunkt samt forkortelse af behandlingsperioder. Realisering af disse tiltag kræver dog ændringer i de nuværende regler.

Landbrug & Fødevarer ønsker at fremme en åben dialog om antibiotikaforbruget i dansk husdyrproduktion – og hvordan vi sikrer et fortsat ansvarligt forbrug, så Danmark kan fastholde sin position som internationalt foregangsland.

Men det er afgørende, at alle relevante parter inddrages og at vidensgrundlaget er solidt og tilstrækkeligt.