L&F: Forskningsmiljøer forvitrer – derfor må reserven igen i år sikre fødevareklyngens grønne omstilling

I den verserende, intensive debat om en CO2-afgift på landbrugserhvervet kan man nogle gange glemme, hvor vigtig forskning og udvikling er for fødevareklyngens grønne omstilling.
I Landbrug & Fødevarer er vi ret trygge ved, at forskningsordførerne ikke glemmer dette. Tværtimod har de over de seneste år vist en stærk vilje til at prioritere midler til fødevareklyngens grønne omstilling. Tak for det – og bliv gerne ved, for ting – og forskning – tager som bekendt tid.
Alligevel vil vi her ved indgangen til deres vigtige forhandlinger om fordelingen af forskningsreserven for 2024 gerne rette opmærksomhed på en bekymring.
Forskningsmiljøer forvitrer
Bekymringen er, om de er opmærksomme på vigtigheden af fortsat at prioritere midler til opbygning af strategiske forskningsmiljøer. I aftalen for i år prioriterede de 115,7 millioner kroner til netop sådan en opbygning.
Der er nu tydelige tegn på, at gode forskningsmiljøer forvitrer.
Erhvervs- og forskningsdirektør, Landbrug & Fødevarer
Bevillingen indgår som én blandt mange komponenter i den samlede aftale, og den fordeles efterfølgende i en proces, hvor forskningsordførerne ikke er involveret, så det ville ikke være underligt, hvis dens vigtighed kan blive overset.
Vigtig er den imidlertid, fordi den delvist kan forhindre det, som vores nyeste analyse viser. Nemlig at vi er i gang med det, som vi vil betegne som en højresvingsulykke i slowmotion.
Måske nok et voldsomt billede at bruge, men der er dækning for det. Analysen viser, at store dele af universitetsforskningen målrettet fødevareklyngens grønne omstilling siden 2008 har været omfattet af det såkaldte omprioriteringsbidrag, og derfor er der nu tydelige tegn på, at gode forskningsmiljøer forvitrer – i en tid, hvor de burde gøre det modsatte.
Pengene omprioriteres
Forklaringen er, at store dele af universitetsforskningen målrettet fødevareklyngen finansieres via Fødevareministeriets og Miljøministeriets bevillinger til den såkaldte forskningsbaserede myndighedsbetjening. Og den er uheldigvis omfattet af omprioriteringsbidraget.
Det samme gælder heldigvis ikke – og har aldrig været gældende for – de forskningsbevillinger til universiteterne, som kommer direkte fra Uddannelses- og Forskningsministeriet til gavn for mange andre erhvervs grønne omstilling.
Bekymringens omfang kan også udtrykkes i tal: En årlig reduktion på to procent, som vedbliver i – til dato – 15 år ender med at føre til en reduktion på hele 25 procent. Ren og skær matematik. Men bekymrende matematik.
Men 115,7 millioner kroner var et godt plaster på såret her i 2023. Tak for det. Men sæt nu også gerne et plaster på i 2024. Gerne lidt større, for såret heler jo ikke, når der nedenunder vedvarende bløder to procent. Signalér i aftalen for 2024 gerne vilje til at holde fast også i de efterfølgende år.
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Nu støtter blå partier Løkkes griseidé. Men den lyder som bluff
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Nøgleområder i central grøn aftale melder om problemer: Tidsplanen er urealistisk












