Landmændene skal ikke tvinges til at producere plantebaseret, bare fordi nogle politikere ønsker mere bønnemos

Smagen topper fortsat som den største klage, og det er vel egentlig fair nok. Nu er det jo også sådan, at det kun er en procent af den danske befolkning, der er veganere.

At over halvdelen af danskerne overvejer at spise mindre kød, kan der være flere årsager til, men de er nu engang ikke ens betydende med, at de ønsker at spise plantebaseret kødalternativer.

Landmændene skal ikke tvinges til at producere det, nogle politikere ønsker, at danskerne spiser.

Kristoffer Hjort Storm (DD)
Medlem af Europa-Parlamentet

Når Sigrid Friis med stor selvsikkerhed erklærer, at to ud af tre europæere vil være plantefans, hviler det mere på politisk ønsketænkning end på reel forbrugeradfærd.

Hvis efterspørgslen ikke er der, hvorfor skulle landmændene så tvinges i den retning.

Det er ikke Sigrid Friis, der står med investeringen, når stalde, maskiner og produktionslinjer skal lægges om.

Det er landmændene, dem, der hver dag får dansk fødevareproduktion til at hænge sammen.

Hvis forbrugerne en dag virkelig vil have plantebaseret fødevarer i stor stil, så fred være med det.

Markedet skal nok fortælle landmændene, hvor de skal gå hen, men det skal Sigrid Friis og Radikale Venstre altså ikke.

Når politikere begynder at tale om højere afgifter på animalske produkter, klimamærkning designet til at påvirke adfærd og reguleringer, der ensidigt favoriserer planteprodukter, er det ikke længere folkeviljen, de følger.

Landmændene skal ikke tvinges til at producere det, nogle politikere ønsker, at danskerne spiser. De skal producere det, danskerne rent faktisk spiser.

Danskerne vil gerne prøve nye ting, men de har ikke skrevet under på, at deres aftensmad fremover skal være en slags EU-godkendt planteekstrakt rullet i plastikhylster.

Kære Sigrid, du må meget gerne spise alt det plantebaserede, du har lyst til. Men lad være med at påstå, at to tredjedele af europæerne er med på rejsen. Det er de ikke.

Lad endelig være med at bilde landmændene ind, at de skal producere mad efter din politiske smag i stedet for forbrugernes.

I sidste ende er det ikke opdigtet statistik, der holder Danmark kørende, det er dem, der hver dag står ude på marken og producerer den mad, danskerne rent faktisk vælger.