Langt over hver fjerde svinebesætning overtræder regler for dyrevelfærd i stikprøver. Det er tiende år i træk

Andelen af svinebesætninger, der bryder reglerne for dyrevelfærd, har nemlig ligget på langt over hver fjerde i de seneste ti år. Og de seneste syv år har det ligget stabilt omkring hver tredje.

Det viser Altingets gennemgang af Fødevarestyrelsens årlige kontrolrapporter fra 2011 til 2021.

Både blå og røde ministre har ellers på skift varslet ændringer. Tilbage i 2014 blæste daværende fødevareminister Dan Jørgensen (S) eksempelvis til kamp mod ”dem, der ikke vil passe ordentligt på deres grise”.

Kontroltallene fra 2013 viste dengang, at der særligt var problemer med at give grisene tilstrækkelig adgang til materiale som halm eller træspåner, der kan tilfredsstille deres naturlige behov for at rode og beskæftige sig – og dermed forebygge, at de bider hinanden i halen.

Altingets gennemgang viser også en begyndende tendens til, at de danske kvægbesætninger i højere grad end før sanktioneres under Fødevarestyrelsens kontrolbesøg.

Med de nye tal er det fjerde år i træk, at andelen af kvægbesætninger, der overtræder reglerne for god dyrevelfærd, stiger. Her er det nu også på hver tredje besætning, at der er problemer.

Når det gælder svin, er det især mangelfuld pleje og behandling af syge og tilskadekomne dyr samt utilstrækkelig adgang til beskæftigelsesmateriale, der har vist sig at volde problemer gennem årene.

For kvægenes vedkommende er det i den nye rapport særligt mangelfulde optegnelser over medicinsk behandling, manglende dyrlægetilsyn og utilstrækkelig pleje af syge eller tilskadekomne dyr, der har ført til sanktioner.  

Artiklen fortsætter efter figuren. 

Kontrolspor- og kampagner

Fødevarestyrelsens kontrolrapporter har gennem det seneste årti givet skiftende ministre og regeringer anledning til at varsle behov for markante ændringer. 

Fødevareministre fra både Venstre og Socialdemokratiet har således på skift bebudet øget kontrol og en nærmere dialog med landbruget om problemets omfang.

Vi slår nu hårdt ned på de svineproducenter, der ikke vil passe ordentligt på deres grise. Derfor sætter jeg nu ind med en ny kontrolkampagne, der skal sikre grise et minimum af f.eks. halm i svinestierne. 

Dan Jørgensen (S) i 2014
Daværende fødevareminister

”Det er simpelthen ikke godt nok,” lød reaktionen i 2012 fra daværende fødevareminister Mette Gjerskov (S), der derfor inviterede landbruget ”til en snak om,” hvad erhvervet havde ”tænkt sig at gøre”.

To år senere varslede daværende fødevareminister Dan Jørgensen (S), at regeringen ville slå ”hårdt ned på de svineproducenter, der ikke vil passe ordentligt på deres grise”.

Tallene fra Fødevarestyrelsens årlige rapporter var ”dybt bekymrende”, lød det fra ministeren, der derfor satte ind med ”en ny kontrolkampagne”.

I 2017 tog fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ligeledes initiativ til et ”særligt kontrolspor”, der fra 2018 skulle have til formål at ”sætte særligt fokus på dyrevelfærden i svinestaldene”.

Kontrolresultaterne fra 2016 var ”mildest tal ikke tilfredsstillende”, konkluderede ministeren.

Mere dialog og kontrol

Året efter samlede Esben Lundes efterfølger og senere V-formand Jakob Ellemann-Jensen bolden op ved også at erklære sig ”ærgerlig over, at så mange svineproducenter ikke passer ordentligt på deres dyr”.

Der var behov for at ”sætte hårdere ind”, besluttede Ellemann, og fra 2019 ville "markant flere svineproducenter” derfor ”blive kontrolleret på dyrevelfærden”. V-ministeren indskærpede også over for landbruget, at der var behov for et ”større fokus” på dyrevelfærd.

Jeg er ærgerlig over, at så mange svineproducenter ikke passer ordentligt på deres dyr. Vi skal sætte hårdere ind, og næste år vil markant flere svineproducenter blive kontrolleret på dyrevelfærden.

Jakob Ellemann-Jensen (V) i 2018
Daværende fødevareminister

I 2019 fik Danmark ny regering, og det blev derfor også Mogens Jensens (S) tur til at konstatere, ”at det simpelthen ikke kan passe, at vi år efter år skal være vidne” til de høje sanktionsprocenter.

Jensen varslede en ”væsentlig forøgelse af kontrollen” med svinebesætninger og besluttede sig også for at ”indkalde branchen og andre parter til drøftelse af”, hvordan problemerne med dyrevelfærden kunne komme til livs.

Efter minksagen kom den nuværende fødevareminister Rasmus Prehn (S) så til.

Han reagerede i 2020 på Fødevarestyrelsens nye rapport ved at ”starte en dialog med erhvervet om, hvad der går galt”. Derudover besluttede den nye minister sig for at ”styrke kontrollen” for både svine- og kvægbesætninger.

For nyligt udkom Fødevarestyrelsen nyeste rapport så. Ministeren gentog i den forbindelse, at landbruget skal ”forbedre sig”, mens han henviste til de kontrolinitiativer, som regeringen satte i gang året forinden.

Dyk ned i alle de tidligere ministres reaktioner på Fødevarestyrelsens kontrolrapporter i denne artikel.

Prehn er tavs

Altinget vil gerne have spurgt fødevareminister Rasmus Prehn (S), hvad forklaringen er på, at overtrædelsesprocenterne holder samme niveau, og hvordan ministeren kan være betrygget i, at det denne gang skulle hjælpe med mere kontrol og dialog med landbruget.

Rasmus Prehn har dog ikke ønsket at stille op til interview.

Han henviser i stedet til det skriftlige svar, som han gav som reaktion på resultaterne i den seneste rapport fra Fødevarestyrelsen. Socialdemokratiets fødevareordfører Anders Kronborg har heller ikke haft mulighed for at svare på Altingets spørgsmål inden denne artikels deadline. 

Altinget har også forsøgt at spørge tidligere fødevareminister og nuværende folketingsmedlem Mette Gjerskov (S), hvad hun tænker om udviklingen.

Hun henviser dog til Anders Kronborg med den begrundelse, at hun siden sin ministertid har varetaget andre tillidsposter og derfor ikke har fulgt området tæt nok til, at hun vil gøre sig klog på tallene.

Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer har heller ikke haft mulighed for at stille op til et interview inden deadline på denne artikel.