L&F: Økologisk forskningsindsats giver grøn bundlinje

Af Kirsten Lund Jensen
Økologichef hos Landbrug & Fødevarer

Dansk økologi er en succeshistorie. Aldrig før har der været efterspurgt, solgt og eksporteret så mange økologiske fødevarer som nu.

Den økologiske omsætning udgør i dag knap ti procent af det samlede fødevaresalg i Danmark. I foodservicesektoren (det vil sige restauranter, cafeer og storkøkkener) steg det økologiske salg sidste år med 21 procent, og danske virksomheder eksporterede økologiske fødevarer for to milliarder kroner i 2015. En fordobling på bare fire år.

En af de vigtigste årsager til dansk økologis succes er, at den økologiske sektor er så innovativ, og at der bliver satset på økologi hele vejen fra jord til bord.

Der er mange initiativ- og idérige landmænd, og mange virksomheder, som er dybt engageret i produktudvikling. I Danmark har vi dog også et andet stort fortrin i forhold til mange andre lande: Vi har masser af praksisorienteret forskning på meget højt niveau og et unik samspil mellem de teoretisk tænkende forskere ved danske universiteter og de landmænd, som skal bruge forskningsresultaterne i hverdagen. 

Forskning giver øget salg
Det har vi blandt andet, fordi vi som samfund løbende har investeret i økologiforskning.

En af de vigtigste årsager til dansk økologis succes er, at den økologiske sektor er så innovativ, og at der bliver satset på økologi hele vejen fra jord til bord.

Kirsten Lund Jensen
Økologichef hos Landbrug & Fødevarer

Igennem en lang årrække fra 1990'erne og 20 år frem har der været investeret mellem 55 og 60 millioner årligt til økologiforskning i Danmark.

Det høster vi nu frugterne af i form af et økologisk salg, der samlet set har rundet 12 milliarder kroner om året. Det er et rigtig godt bevis på, at grøn viden er blevet omsat til bundlinje via konkrete forretningsmuligheder for en lang række landmænd og virksomheder. 

Som et konkret eksempel kan nævnes, hvordan videnopbygning i samarbejde med forskere har bidraget til at reducere antibiotikaforbruget i malkekvægsbesætninger, forbedre fodringen og mindske klimabelastningen og dermed bidrage til at skabe de produkter, Thise og andre mejerier er kendt for.

Derfor er det også et vigtigt signal, at der i regeringens udspil til finanslov 2018 er afsat 25 millioner kroner til at videreføre en målrettet forskning på økologiområdet, samt at midlerne skal udmøntes til GUDP via Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS).

Det er helt afgørende for udviklingen af den økologiske sektor, at der fortsat afsættes midler til at løfte de faglige udfordringer inden for området, med blandt andet recirkulering og forsyning af næringsstoffer.

Vi skal intensivere forskningen nu
Men skal Danmark for alvor høste frugterne af økologiens potentiale, er der brug for at skrue op for ambitionerne på forskningsområdet nu og her.

I takt med at flere og flere lande udvider deres produktion, bliver innovation og viden helt afgørende for, at danske økologer kan bevare en stærk konkurrenceevne. 

Det er en udfordring, vi i Landbrug & Fødevarer mener, man ikke kan sidde overhørig. Derfor opfordrer vi også de ansvarlige politikere til at afsætte midler til et økologiforskningsprogram med et provenu på mindst 40 millioner kroner om året. 

Mindre kan ikke gøre det, hvis der for alvor skal være volumen til at løse de aktuelle store udfordringer for dansk økologi.

Det drejer sig blandt andet om anvendelse af recirkulerede næringsstoffer og bæredygtige proteinkilder, forbedret klimaaftryk, miljørigtige staldsystemer til udegående dyr, økologisk avlsmateriale i husdyr- og planteproduktionen, optimal husdyrsundhed med videre.

Vores opfordring er desuden, at der indgås en flerårig aftale, som kan sikre en kontinuerlig strategisk indsats på området fra 2018 til 2020. Det vil være rettidig omhu i forhold til at fastholde en stærk konkurrenceevne i den danske økologisektor, samtidig med at det vil skabe grundlaget for at høste en grøn bundlinje i fremtidens danske fødevaresektor.  

Økologien har potentiale til at blive en af fødevareerhvervets styrkepositioner – også på lang sigt. Men det kræver politisk vilje til at investere tilstrækkelige midler i at opbygge den nødvendige viden. Til gengæld er der mulighed for at høste grøn bundlinje til gavn for både samfund, landmænd og virksomheder.