L&F til den nye regering: Styrk den grønne forskning og innovation

DEBAT: Det kræver investeringer at løfte den grønne omstilling, men bevillingerne til jordbrugs- og veterinærvidenskabelig forskning er faldet. Afskaffelse af omprioriteringsbidraget bør inkludere det forskningsbaserede myndighedsberedskab, skriver Anders Martin Klöcker.

Af Anders Martin Klöcker
Områdedirektør, Landbrug & Fødevarer

Fødevareklyngen har en ambition om, at den danske fødevareproduktion skal være klimaneutral i 2050, og hvis det mål skal indfris, kræver det nytænkning, et højt kompetenceniveau og markante investeringer i forskning.

I L&F er vi derfor glade for, at regeringen har en ambition om at styrke den grønne forskning og demonstration.

Her følger nogle forslag til, hvordan det kan gøres.

Opgørelsesmetoden bør ændres
Regeringen vil fastholde barcelonamålsætningen. Vi havde gerne set en mere ambitiøs tilgang, men konstaterer dog, at der synes at være tale om, at de en procent er et gulv og ikke et loft.

Den nye ambition bør give anledning til at ændre opgørelsesmetoden, således at der ikke modregnes for de midler, som universiteter og GTS-institutter henter i internationale forskningsprogrammer.

Vi skal tværtimod øge incitamenterne til at deltage i internationalt forskningssamarbejde til gavn for hjemtagning af nødvendig viden.

Mange af de udfordringer, som vi arbejder med i forbindelse med den grønne omstilling, er grænseoverskridende og kræver internationalt vidensamarbejde.

For at styrke den grønne forskning foreslår L&F indført en ny mekanisme. Den stigning i de statslige forskningsinvesteringer, som følger af stigningen i BNP, bør i de kommende fem år båndlægges til ”grøn forskning og demonstration”.

Tag alle virkemidler i brug
Vi tror ikke på et enkelt teknologisk quickfix, som kan klare det hele.

Ved at gøre det på denne måde, hvor alle virkemidler er inkluderet (basismidler, strategiske forskningsmidler, udviklings- og demonstrationsprogrammer, midler til innovationsfremme, strategiske basismidler, internationalt forsknings- og innovationssamarbejde), sikrer vi, at alle forskningsdiscipliner og alle typer videninstitutioner bidrager med ny viden og grønne løsninger.

Halvdelen af de statslige forskningsmidler går i dag til basismidler til forskningsinstitutionerne.

Den BNP-relaterede stigning i disse midler skal i den kommende femårs periode gives som strategiske basismidler målrettet grøn forskning.

Fordelingen af den øvrige stigning i de statslige bevillinger bør forhandles parallelt med forhandlingen om fordeling af forskningsreserven og udmøntes som båndlagte midler til de forskellige forskningsbevilligende organer, GTS resultatkontrakter, innovationsnetværk med videre.

Med dagens bevillingsniveau vil indsatsen svare til, at den grønne forskning styrkes med 170 millioner kroner per procent stigning i BNP.  

Hertil kommer de midler fra forskningsreserven, som bevilliges til forskning, innovation og demonstration inden for bæredygtighed og klima.

Forskning, som understøtter erhvervets klimamål 
Den nye rapport fra DEA, CBS og Novo Nordisk Fonden om finansiering af den offentlige forskning i Danmark viser tydeligt, at den jordbrugs- og veterinærvidenskabelige forskning er det eneste videnskabelige område, som har oplevet faldende bevillinger siden 2008.

Og det er gået hårdt ud over den forskning, som netop skal understøtte den grønne omstilling, udvikling af sundere og sikre fødevarer og en bedre dyrevelfærd.   

Erhvervet har sine bud på, hvordan forskningen kan bidrage. Landbrug & Fødevarer har primo 2019 udgivet en bred strategi for forskningen i landbrug, gartneri og akvakultur, som skal bruges til at sikre en stærkere prioritering af den jordbrugs- og veterinærvidenskabelige forskning. 

I efteråret 2019 lanceres desuden en specifik klimaforskningsstrategi, som skal understøtte erhvervets mål om CO2-neutralitet i 2050.

Forskningsstrategien, som er udarbejdet med input fra landbrugets sektorer og virksomhederne i L&F’s Forsknings- og uddannelsesudvalg, kan læses her

Bevillinger skal genoprettes
De faldende bevillinger til jordbrugs- og veterinærområdet skyldes ikke mindst, at de midler, som er afsat til det forskningsbaserede myndighedsberedskab, har været genstand for de årlige to-procentsbesparelser.

Det forskningsbaserede myndighedsberedskab har siden infusionering af sektorforskningen i universiteterne i 2008 primært været udmøntet gennem fagministeriernes aftaler med universiteterne.

Alene på Miljø- og Fødevareministeriets område har aftalerne et omfang på 620 millioner kroner (2019).

De årlige to-procentsbesparelser har bidraget kraftigt til at udfordre den danske jordbrugs- og fødevareforskning, som ellers er på et højt internationalt niveau og henter betydelige midler i de europæiske forskningsprogrammer.

L&F finder det afgørende, at en afskaffelse af omprioriteringsbidraget på uddannelse og forskning også omfatter det forskningsbaserede myndighedsberedskab, og at der sker en genopretning af bevillingerne.

Vi foreslår derfor, at Miljø- og Fødevareministeriet tilføres en årlig øremærket merbevilling på op til 200 millioner kroner årligt, som øremærkes til forskning på de områder. 

Udmøntningen af merbevillingen fastlægges i en national programkomite udpeget af miljø- og fødevareministeren, med repræsentation af erhvervets centrale interessenter.

Forrige artikel NNF: Smågriseproducenter kører arbejdspladser ud af landet NNF: Smågriseproducenter kører arbejdspladser ud af landet Næste artikel Havforskningscenter: Danmark risikerer at sakke bagud i havforskningen Havforskningscenter: Danmark risikerer at sakke bagud i havforskningen
Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.