Liberaliseret landbrugslov har ikke ført til ejerskabs-nybrud
Per Bang Thomsen
Journalist
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørLiberaliseringen af landbrugsloven har ikke haft den effekt, som man regnede med. Antallet af solgte ejendomme ligger stadigvæk meget lavt, og vi har ikke set en stigning i antallet af nye selskabsformer.
Svend Rasmussen
Docent ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet.
Det skriver Natur- og Landbrugskommissionen om nye ejerformer:
Landbrugsloven har eksisteret siden 1925. Historisk har landbrugsloven fastholdt landbruget som et selvejende erhverv og har også haft et selvstændigt formål at beskytte små landbrug.
En del af lovens formål i dag er fortsat at bevare selvejet i landbruget. Landbrugsloven indeholder barrierer for selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme og dermed også for kapitaltilførsel til erhvervet. Det skyldes krav i landbrugsloven om, at et selskab kun kan erhverve en landbrugsejendom, hvis selskabet har tilknyttet en landmand, der har bestemmende indflydelse.
For eksterne investorer står deres indflydelse dermed normalt ikke mål med deres investering i landbrug. Endvidere vil fortrinsstillingen indtræde og vil give nærtliggende mindre landbrugsejendomme mulighed for køb, såfremt landmanden udtræder og erstattes af en anden person. Det skaber usikkerhed for investorerne.
Det skriver vækstteamet på fødevareområdet om nye ejerformer:
For at muliggøre en fortsat ekspansion i fødevaresektoren, herunder af råvaregrundlaget, skal landbrugslovens krav til ejerstrukturer fjernes med henblik på tiltrækning af kapital og investeringer.
Der er brug for nye ejerformer i landbruget, og derfor skal landbrugsloven liberaliseres, så man kan lokke nye investorer til og sætte skub i strukturudviklingen i den forgældede sektor.
Det var rationalet tilbage i 2010, da den daværende VK-regering sammen med Dansk Folkeparti liberaliserede landbrugsloven og fjernede en række ejerskabsbarrierer.
Kravet om bopælspligt på bedriften blev eksempelvis sløjfet, og loftet over, hvor mange hektar jord den enkelte landmand måtte eje, blev ligeledes fjernet. Målet var at tiltrække nye investorer som eksempelvis pensionskasser, investeringsfonde og udenlandske pengemænd, og det skulle løse nogle af de økonomiske problemer, der hæmmer udviklingen i sektoren.
Fødevarer
