Debat

Mette Bock: Forskning skal erstatte letsindige idéer om kødafgifter og dyre flyrejser

DEBAT: Klimaudfordringen kan ikke forbedres med forbrugsafgifter. Derimod er flere penge til forskning og internationale løsninger vejen frem, skriver Liberal Alliances spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget, Mette Bock.

Som spidskandidat ved Europa-Parlamentet vil Mette Bock blandt andet forpligte de andre medlemslande til at investere flere penge&nbsp;i forskning.&nbsp;<br><br>
Som spidskandidat ved Europa-Parlamentet vil Mette Bock blandt andet forpligte de andre medlemslande til at investere flere penge i forskning. 

Foto: /ritzau/Mads Nissen
Flora Juul Holst
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mette Bock (LA)
Kulturminister og spidskandidat ved Europa-Parlamentet

Klimadebatten skaber for øjeblikket panik og er i for høj grad præget af dommedagsretorik og gisninger om klodens snarlige undergang.

Vi HAR enorme udfordringer. Men opgaven skal løses med tillid til, at problemerne kan håndteres – hvis vi ellers tænker os om, investerer massivt og ikke forfalder til symbolpolitiske forslag, der reelt ingen betydning har. 

Vi kan løse de grænseoverskridende klimaudfordringer. Vi kan rent faktisk nedsætte CO2-udledningen. Og i den henseende spiller EU ikke bare en vigtig rolle – EU spiller en helt afgørende rolle.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Flere penge til forskning
Skal vi for alvor rykke på klimadagsordenen, er det afgørende at investere massivt i forskning af grøn teknologi og bæredygtige løsninger.

I Liberal Alliance har vi lanceret en ambitiøs klimaplan, hvor vi hvert år vil afsætte 0,2 procent af Danmarks BNP – svarende til 37 milliarder kroner over ti år – til forskning i grønne og bæredygtige klimaløsninger.

Det er helt forkert at tro, at vi løser verdens problemer ved at sætte en bremse i den økonomiske vækst og opstille forbud, der begrænser vores bevægelighed og mulighed for at træffe valg for vore egne liv.

Mette Bock
Kulturminister og spidskandidat ved Europa-Parlamentet

Kun ad den vej får vi skabt de tiltag, som kan udkonkurrere de fossile brændsler.

For år tilbage var alle ved at gå i panik på grund af hullerne i ozonlaget. Vi udviklede ny teknologi, og det betyder, at hullerne i dag faktisk er ved at lukkes. Klimaudfordringerne skal principielt set løses på samme måde, selvom problemstillingerne både er mange og komplicerede. 

Danmark kan naturligvis ikke løse problemerne alene, for CO2-udledningen stopper ikke ved den dansk-tyske grænse.

Vi skal absolut være et foregangsland, men vi skal også forholde os til, at vi lever i en globaliseret verden, og insistere på, at effektive investeringer og løsninger også har et internationalt sigte.

Løsninger skal findes i fællesskab
Jeg vil som Liberal Alliances spidskandidat kæmpe benhårdt for at finde fælles løsninger i EU-regi og forpligte andre lande til også at afsætte 0,2 procent af BNP til grøn forskning.

Jeg vil kæmpe for en tiltrængt reform af EU's kvotesystem. Og jeg vil arbejde for en global CO2-afgift, der indebærer, at forureneren betaler. 

I den forbindelse er det afgørende, at vi fortsat har fokus på at sikre den økonomiske vækst, så der også er råd til de massive investeringer, det kræver.

Det er helt forkert at tro, at vi løser verdens problemer ved at sætte en bremse i den økonomiske vækst og opstille forbud, der begrænser vores bevægelighed og mulighed for at træffe valg for vore egne liv.

Det vil blot sætte den vestlige verden tilbage, svække levestandarden og skubbe klimaudfordringerne i baggrunden.

Kødafgifter kommer ikke til at ske
Der er behov for politikere i Europa-Parlamentet, der holder hovedet koldt og ikke forfalder til letsindige løsninger og skatter på afgifter på kød, flyrejser og andet forbrug. For det kommer ikke til at ske.

Der flyttes hvert år millioner af mennesker ud af fattigdom og ind i middelklassen, hvilket er udpræget godt. Det er alle mennesker, som kommer til at flyve, spise kød og forbruge på samme måde, som vi danskere har gjort det i årtier.

Kan vi finde fælles international fodslag for at investere massivt i forskning og udvikling af grøn teknologi, så kan vi rent faktisk gøre en forskel og fremtidssikre den verden, vi lever i. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Bock

Sognepræst, Horsens Provsti, tv-vært, Dk4, fhv. kultur- og kirkeminister og MF (LA)
cand.phil. i filosofi (Odense Uni. 1982), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1986)

0:000:00