Minkbranchen trues atter af EU-forbud

FORBUD: En videnskabelig komité er i gang med at vurdere, om minken skal på en liste over invasive arter, der skal udryddes i EU. Det kan have store økonomiske konsekvenser for Danmark, som arbejder hårdt på at forhindre et forbud.

BRUXELLES: Den nordamerikanske mink, som Danmark er storeksportør af, er på kandidatlisten til et forbud, når videnskabelige eksperter 9. november mødes i Bruxelles.

Det er Portugal, der har ønsket at sætte minken på EU’s liste over såkaldte invasive arter, som ikke må indføres eller avles i EU, og som landene skal gøre en aktiv indsats for at udrydde.

Det bekymrer den danske fødevareminister, Esben Lunde Larsen (V), der har sat sit embedsværk i sving for at modarbejde et EU-forbud.

”Danmark har en stor produktion af mink til eksport, og erhvervet bidrager med tusinder af arbejdspladser i Danmark. Derfor ser jeg meget alvorligt på, at der er kommet en anmodning fra Portugal om at sætte den amerikanske mink på listen over invasive arter i EU.”

”Jeg har også arbejdet intensivt for, at vi giver alle oplysninger om minkens betydning for dansk økonomi til EU, så de kan få bedre forståelse for, hvor stor betydning minkavl har for dansk økonomi, og det arbejde fortsætter naturligvis,” skriver ministeren i en mail til Altinget.

Et problematisk dyr
Den nordamerikanske mink er uden tvivl en invasiv art i Europa, og den skaber store problemer i mange EU-lande for blandt andet fuglelivet.

EU’s regler for bekæmpelse af invasive arter giver mulighed for at lade arter, der er af særlig økonomisk betydning, gå fri af forbud, selvom de er problematiske. Derfor håber den danske regering, at den kan overbevise EU-Kommissionen og de øvrige EU-lande om at holde minken borte fra EU’s sortliste, selv hvis den videnskabelige komité kommer frem til, at et forbud ville være gavnligt.

Da de nye EU-regler blev forhandlet på plads i 2014 var der også stor nervøsitet for, hvad det ville betyde for branchen. Men efterfølgende følte den daværende regering sig sikker på, at minkavlen ville blive holdt fri af reglerne. Det skal nu stå sin prøve.

Ikke godt nok grundlag
Hos Fur Europe i Bruxelles, der er paraplyorganisation for de europæiske pelsavlere og pelsindustrien, frygter direktør Mette Lykke Nielsen dog, at de videnskabelige eksperter ikke vil lægge nok vægt på den socioøkonomiske betydning, som erhvervet har i Europa.

”Vi mener, at den videnskabelige komité bør se negativt på en listning af mink, når man tager den socioøkonomiske betydning i betragtning, sådan som forordningen også foreskriver,” siger hun.

Mette Lykke Nielsen er også bekymret over, om beslutningen vil blive truffet på et mangelfuldt grundlag. Hun har indtryk af, at eksperterne mangler viden om, hvordan produktionen foregår ude på farmene, blandt andet når det kommer til den indhegning, der sikrer, at minkene ikke slipper ud. Men hun peger også på, at der mangler svar på, hvor stor den vilde bestand af mink i det hele taget er i Europa.

”Det er ret afgørende, så vi ved, hvad vi taler om og der ikke bliver truffet en beslutning, som ikke er baseret på fakta,” siger hun.

Størst problem for Danmark
Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver ved Fødevareøkonomisk Institut, har lavet en undersøgelse af de økonomiske vilkår omkring minkavl i EU, som er blevet delt med eksperterne i komitéen. Her påpeger han, at EU står for 60 procent af verdens produktion af mink, omkring 40 millioner skind om året, som i 2016 indbragte omkring 10 milliarder kroner.

Her er Danmark den suverænt største spiller.

Seniorforskeren peger på, at minkavlen – ud over at være lukrativ i sig selv og danne grundlag for anslået mellem 2.500 og 4.300 fuldtidsarbejdspladser bare i Danmark – også skaber en masse afledte jobs, der rækker fra produktion af maskiner og stalde over forarbejdning af skind til modebranchen.

”Det er én af Nordeuropas mest konkurrencemæssigt stærke brancher, så det vil helt sikkert være skadeligt ikke bare for branchen, men også for alle de afledte virksomheder. Fra et økonomisk synspunkt vil det være meget uheldigt med et forbud,” siger Henning Otte Hansen.

Så begynder det politiske arbejde
Når de videnskabelige eksperter har behandlet spørgsmålet, lægges sagen op til EU-Kommissionen, som skal udfærdige et forslag til, hvilke arter der skal tilføjes til sortlisten.

Derefter skal EU-landene behandle sagen, formodentlig ved et møde 15. december. Den endelige beslutning forventes at blive truffet i foråret 2018. Men den danske regering håber, at minken allerede da er blevet strøget af kandidatlisten.

Skulle det ende med et forbud, vil der stadig være en mulighed for at søge dispensation. Men det skal ske på bedriftsniveau for alle de cirka 1.500 danske minkfarme.

”Hvis den amerikanske mink kommer på listen, vil det betyde et forbud mod hold af mink, og at danske minkavlere er nødt til at søge om godkendelse af hver enkelt minkfarm. Det kan indebære betydelige økonomiske byrder for erhvervet og dermed få store økonomiske konsekvenser for Danmark,” understreger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Forrige artikel Utraditionel alliance udvikler fælles fødevarestrategi Utraditionel alliance udvikler fælles fødevarestrategi Næste artikel Ellemann afviser at udflytte Fiskeristyrelsen Ellemann afviser at udflytte Fiskeristyrelsen
Danske politikere får pladser i nye EU-udvalg

Danske politikere får pladser i nye EU-udvalg

FOKUS: Fem danske EU-parlamentarikere får plads i fem nye underudvalg, der skal have fokus på kræft, kunstig intelligens, skattesnyd og desinformation. Få overblik over de nye danske udvalgsmedlemmer.