MRSA-sag genopliver debat om forskningsfrihed

Foto: Colourbox
8. november 2016 kl. 04.00
Fakta
Om forskningsbaseret myndighedsbetjening
- Med en ændring af universitetsloven i 2007 overtog universiteterne opgaven med at udføre myndighedsbetjening.
- Indførelsen af den nye regel betød samtidigt, at et antal sektorforskningsinstitutter blev indfusioneret med universiteterne.
- Typisk indgår universiteter og myndigheder fireårige rammeaftaler, som dog opdateres hvert år. Derudover laves der aftaler om konkrete aftaler.
Om kort tid kommer der nye spilleregler i forholdet mellem forskningsinstitutioner og myndigheder, der bruger såkaldt forskningsbaseret myndighedsbetjening.
De nye spilleregler, som kommer i form af en standardkontrakt for samarbejdet, kommer samtidig med, at endnu en sag stiller spørgsmålstegn ved samspillet mellem myndigheder og forskning: Sagen om rådgivning af Fødevarestyrelsen i forbindelse med bekæmpelse af en multiresistent bakterie, MRSA-bakterien, i dansk svineproduktion.
Med MRSA-sagen, har to enkeltsager i år sat kritisk fokus på den forskning som universiteterne laver på vegne af ministerier og styrelser.
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget Fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer
- Nogle af landets største svineproducenter slipper udenom EU-kontrol med dyrevelfærd
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Moderaterne svarer igen: Vi vil ikke lade landbruget skrive drejebogen for grisene
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling














