Bliv abonnent
Annonce
Debat

Ngo: Fødevarechecken løser et akut behov. Men fattige familier har brug for langsigtede løsninger

Det er et problem, at overførselsindkomsterne ikke er tilstrækkeligt reguleret, så ydelserne langt fra har fulgt med pris- og leveomkostnignerne. Det betyder, at det økonomiske råderum for familier på overførselsindkomster er reduceret til et minimum, skriver Mirka Mozer. 
Det er et problem, at overførselsindkomsterne ikke er tilstrækkeligt reguleret, så ydelserne langt fra har fulgt med pris- og leveomkostnignerne. Det betyder, at det økonomiske råderum for familier på overførselsindkomster er reduceret til et minimum, skriver Mirka Mozer. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
27. januar 2026 kl. 15.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

48.600 børn lever i fattigdom i Danmark. De lever i familier, der kæmper for at få pengene til at række til næste husleje og elregning. Hvor der ikke råd til frugt og grønt, flyverdragter og vinterstøvler. Eller til at fejre højtider, fødselsdage og ferier. 

I Dansk Folkehjælp møder vi mange af de hårdest ramte familier på offentlig forsørgelse, og de er i den grad økonomisk trængte. For de familier vil regeringens fødevarecheck på 2.500 kr. eller 5.000 kr. alt afhængig af familiestatus have stor betydning her og nu.

I 2025 gennemførte Dansk Folkehjælp en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt over 18.000 ansøgere til årets julehjælp. 57 procent svarer, at deres gæld er steget inden for de seneste seks måneder.

Læs også

80 procent svarer, at de ikke ville kunne betale en uforudset udgift på 2.000 kroner. Fire ud af fem oplyser, de har været nødt til at låne penge af familie og venner for at få økonomien til at hænge sammen.

For de familier er det selvsagt en vigtig håndsrækning med ekstra penge i en situation med stigende fødevarepriser. Behovet er stort og akut.

Men hjælpen må ikke stoppe her.

Der er behov for langsigtede løsninger, der skal få familier – og ikke mindst børn – ud af fattigdom.

Fattigdom i barndommen kan trække dybe spor resten af livet og øge risikoen for, at barnet også oplever fattigdom som voksen. Blot ét år i fattigdom kan have negative konsekvenser for både uddannelseslængde, indkomst som voksen og familiedannelse. 

Bekæmp børnefattigdom  

Ved præsentationen af aftalen om fødevarechecken hørte jeg da også politikerne sige, at hjælpen ikke stopper her.

Det kommer vi fra Dansk Folkehjælps side til at holde politikerne op på.

Der er generelt behov for et langt stærkere politisk fokus på at bekæmpe fattigdom.  

Mirka Mozer
Generalsekretær, Dansk Folkehjælp

Et af de grundlæggende problemer er, at reguleringen af overførselsindkomsterne har været utilstrækkelig, og ydelserne ikke har fulgt med pris- og leveomkostningerne. Det betyder, at det økonomiske råderum for familier på overførselsindkomster er reduceret til et minimum.

Der er generelt behov for et langt stærkere politisk fokus på at bekæmpe fattigdom.

Helt tilbage i november 2024 præsenterede Dansk Folkehjælp og 20 andre organisationer fra netværket 'Børn i fattigdom – nej tak' et udspil til en national handleplan med 40 anbefalinger mod børnefattigdom. 

Jeg vil opfordre politikerne til at genbesøge udspillet og tage de konkrete anbefalinger med i den fortsatte samtale om, hvordan vi reducerer fattigdom i Danmark.

Læs også
 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026