Noma er verdens femte bedste restaurant
Danske Noma kan i år lige akkurat være med på listen over de fem bedste restauranter i verden. Natten til tirsdag blev verdens 50 bedste restauranter nemlig offentliggjort, hvor Noma i år er placeret på en femteplads.
Det skriver Politiken.
Den danske gourmetretaurant har ellers hele fire gange været at finde på førstepladsen og blev da også sidste år nummer tre. Trods en misset podieplads er køkkenchef René Redzepi stadig tilfreds over resultatet:
"Vores mad er akkurat lige så god som altid - faktisk bedre - men i løbet af det sidste års tid har vi lavet lange udflytninger til Japan og Australien - og når vi ovenikøbet har meddelt, at Noma lukker i sin nuværende form om seks måneder, skal man ikke forvente alverden. I år er jeg glad for bare at være med," siger han ifølge Politiken.
Udover Noma var der to danske restauranter at finde blandt de 50 bedste. Geranium, som i år har modtaget sin tredje michelinstjerne, blev nummer 28, mens københavnske Relæ blev nummer 40.
- Støjbergs nye ordfører langer ud efter landbruget: "Selv om dyr skal på tallerkenen, skal de have et godt liv"
- Nogle af landets største svineproducenter slipper udenom EU-kontrol med dyrevelfærd
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Moderaterne svarer igen: Vi vil ikke lade landbruget skrive drejebogen for grisene
- Livet på landet er den nye slagmark













