Anne VillemoesNy kommunikationsdirektør i Danish Crown
Danish Crown har ansat en ny kommunikationsdirektør i form af Erik Eisenberg. Det skriver Danish Crown i en nyhed.
Han kommer fra en tilsvarende stilling i APM Terminals, en forretningsenhed i Mærsk-koncernen. Her har han med base i Haag siden 2011 haft ansvar for den internationale havneoperatørs interne og eksterne kommunikations- og branding-aktiviteter. Forinden havde han ansvar for Dansk Supermarkeds interne og eksterne kommunikation fra 2006.
Erik Eisenberg er oprindeligt journalist og har arbejdet på Jyllands-Posten, TV 2, Børsens Nyhedsmagasin og Ekstra Bladet, hvor han var nyhedsredaktør og redaktionschef. Han har desuden to Cavling-priser i bagagen.
Han afløser Danish Crowns mangeårige kommunikationsdirektør Anne Villemoes, der stoppede 1. december efter 10 år på posten for at etablere sig som selvstændig konsulent og rådgiver.
- Støjbergs nye ordfører langer ud efter landbruget: "Selv om dyr skal på tallerkenen, skal de have et godt liv"
- Moderaternes akavede griseforslag lyder som bluff
- Moderaterne svarer igen: Vi vil ikke lade landbruget skrive drejebogen for grisene
- Lokale Fødevarer Danmark: Vi har brug for en national madstrategi












