Nyt studie: Foreningernes superliga får mest politisk ørenlyd på Folkemødet

INTERESSEVARETAGELSE: Foreningerne skal stå tidligt op og lave deres hjemmearbejde, hvis de vil hviske politikerne budskaber i øret på Folkemødet. Nyt studie viser, at de store foreninger får det bedste afkast, mens de små kæmper for at få ørenlyd.

For enhver, som har, til ham skal der gives.

Den såkaldte matthæuseffekt slår igennem for fuld smadder, når man måler på den politiske indflydelse, de civile organisationer får ud af at deltage i Folkemødet.

”Hvis man har et solidt budget plus rutinemæssig kontakt til det politiske system og medierne, så får man også i højere grad opfyldt sine mål ved Folkemødet om at få ørenlyd hos de politiske beslutningstagere,” konstaterer professor Anker Brink Lund fra Center for Civilsamfundsstudier ved Copenhagen Business School.

Centret står bag en ny rapport om civilsamfundsorganisationers interessevaretagelse ved Folkemødet. 310 organisationer, der alle har arrangeret et eller flere debatarrangementer ved Folkemødet, har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse. Hertil kommer kvalitative interview med ti organisationer.

Forskerne har opstillet ti grunde til at deltage i Folkemødet og bedt organisationerne rangere dem. Og at udbrede et eller flere budskaber til beslutningstagere er det tredjevigtigste formål med organisationernes deltagelse.

De stærke organisationer får den bedste høst
Forskerne har så set på, hvordan organisationernes grundform er forud for Folkemødets stormløb på beslutningstagerne. Det har de gjort ved at opstille en række parametre som kontakten til det politiske system i dagligdagen, organisationens mediedækning og antallet af medlemmer.

Og ikke helt uventet er det de stærke organisationer, der får den bedste høst.

Af de organisationer, der har daglig kontakt med det politiske system, vurderer 74 procent, at de i høj eller meget høj grad har fået udvidet og/eller plejet deres netværk ved Folkemødet i 2018. Det samme gør sig kun gældende for 43 procent af de organisationer, der ikke normalt plejer omgang med politikere og embedsfolk.

Og det samme mønster viser sig, når man zoomer ind på succesraten i forhold til at få skippet et specifikt budskab videre til beslutningstagerne.

Som grafikken viser, havde 56 procent af organisationerne med daglig kontakt til det politiske system i høj eller meget høj grad held til at plante et eller flere fastlagte budskabet hos politikerne. Det var der ingen af organisationerne uden kontakt til det politiske system, der formåede.

”Man må konstatere, at de små og mellemstore organisationer drukner i alt det hurlumhej, der er på Folkemødet. De små kæmper en hård kamp for at få ørenlyd,” siger Anker Brink Lund og tilføjer:  

”Når det gælder interessevaretagelse, så nærmer vi os amerikanske tilstande, hvor det kræver, at man har en professionel lobbystrategi for at trænge igennem.”

Store medlemsorganisationer får lidt ud af Folkemødet
Resultaterne i undersøgelsen fra CBS lægger sig tæt op ad resultaterne fra en tilsvarende undersøgelse af interessevaretagelsen under det norske folkemøde, Arendalsukan. Og de kommer da heller ikke synderligt bag på Anker Brink Lund, at det er de store, stærke organisationer, der løber med hovedparten af rovet.  

”Det er ikke overraskende. Hellere rig og rask end syg og fattig,” siger han lakonisk.

Derimod undrer det professoren, at organisationer med en stor medlemsskare bag sig ikke får så meget ud af Folkemødet, som man kunne forvente.

56 procent af de små medlemsorganisationer oplevede at få udbredt et eller flere budskaber til beslutningstagerne, og nøjagtig det samme gør sig gældende for store medlemsorganisationer med flere end 100.000 medlemmer.

”Organisationer med mange medlemmer burde alt andet lige have større ørenlyd hos beslutningstagerne, fordi de i princippet kan levere mange stemmer. Men det virker, som om det ikke er en variabel,” siger Anker Brink Lund.

Det kan enten være, fordi politikerne er ligeglade med repræsentativiteten, eller fordi organisationerne er for dårlige til at bruge den styrke, deres medlemstal giver dem, mener professoren.

”Det hjælper jo ikke noget at have mange ansatte eller frivillige, hvis de bare sidder i teltet og snakker med hinanden,” siger Anker Brink Lund.

Han peger på, at dem, der trænger igennem, typisk er dem, der tager utraditionelle midler i brug.

”Dem, der får ørenlyd, er dem, der løfter sig over kakofonien. Og her synes jeg, man savner lidt produktudvikling. Der er rigtig mange paneldebatter med en medløberordstyrer, og så håber man, at man indfanger nogle mennesker,” siger Anker Brink Lund.

Han peger på, at Højskoleforeningen med enkle midler fik meget opmærksomhed ved at lade en ung pige klædt ud som Grundtvig gå rundt og tale med beslutningstagere og andre deltagere på Folkemødet.

Også en anden tilgang imponerede professoren.

”Nogle organisationer inviterer alle medlemmer, der er på Bornholm under Folkemødet, til at komme ind om morgenen og få kaffe i deres telt. Og så gennemgår de dagens program og sikrer, at foreningen er repræsenteret i publikum ved alle arrangementer, der er relevante for foreningen. Det kan man sagtens gøre, selv om man ikke har kæmpestore ressourcer,” siger Anker Brink Lund.

Hans hovedpointe på baggrund af studiet er, at gennemslag kræver, at man tager aktivt stilling til, hvad man vil have ud af Folkemødet, og sætter ressourcer af til at nå sit mål.

”Det har undret os, at kun halvdelen af organisationerne har en strategi for, hvordan de skal få beslutningstagerne i tale. For hvis man skal nå sine mål om at få varetaget sine interesser, skal man stå tidligt op og lave sit hjemmearbejde,” siger Anker Brink Lund.

Forrige artikel Fra fond til forsker: Donation til robotforskning og investering i grise Fra fond til forsker: Donation til robotforskning og investering i grise Næste artikel Lars Chr. Lilleholt: Lukning af dansk landbrug har ingen klimaeffekt Lars Chr. Lilleholt: Lukning af dansk landbrug har ingen klimaeffekt
Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.