Debat

Øget nordisk samarbejde om skolemad

DEBAT: Nu vil de nordiske lande arbejde tættere sammen om maden i det offentlige. Første indsats bliver på skolemaden, hvor der kan hentes inspiration fra Sverige, skriver Bent Egberg Mikkelsen, professor i ernæring og offentlig mad.

De nordiske lande vil arbejde sammen for at forbedre maddannelsen og sundere spisning i skolerne. Her mødes repræsentanter fra landene til et møde om emnet. 
De nordiske lande vil arbejde sammen for at forbedre maddannelsen og sundere spisning i skolerne. Her mødes repræsentanter fra landene til et møde om emnet. 
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bent Egberg Mikkelsen
Professor i ernæring og offentlig mad ved Aalborg Universitet

Ideen om sund mad og maddannelse med udgangspunkt i skole og børnehave har længe været en vigtig ambition i den nordiske velfærdsmodel og i planerne for udvikling af en fælles vision for den nye nordiske mad.

Og selv om traditionerne er ganske forskellige fra den vestlige til den østlige del af Norden, så har fagfolk og eksperter nu fundet sammen ud fra en fælles ide om at skulle arbejde langt tættere sammen, når det gælder den fremtidige mad på skolen i landene.

Det er Nordforsk, der med en bevilling har sparket arbejdet i gang, og nu har repræsentanter for vidensinstitutioner i de fem lande netop været samlet hos Livsmedelsverket i Uppsala for at lægge planer for, hvordan maddannelse og sundere spisning i højere grad kan finde indpas i skolens dagligdag. Vidensspredning på tværs af landegrænser bliver et af elementerne.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Og selv om traditionerne er ganske forskellige fra den vestlige til den østlige del af Norden, så har fagfolk og eksperter nu fundet sammen ud fra en fælles ide om at skulle arbejde langt tættere sammen, når det gælder den fremtidige mad på skolen i landene.

Bent Egberg Mikkelsen
Professor i ernæring og offentlig mad ved Aalborg Universitet

Madfokus i undervisningen
En af visionerne i det nordiske skolemadssamarbejde bliver i højere grad at integrere madpraksis i det pædagogiske arbejde. Alle de nordiske lande er nemlig langt, når det gælder udvikling og brug af officielle anbefalinger, når det gælder selve madtilbuddet. Problemet er blot, at sådanne anbefalinger ikke har særlig stor mulighed for at påvirke den måde, hvorpå der undervises i de forskellige madrelaterede fag, som skolen tilbyder.

Her er der enighed om, at den helt store dannelsesmæssige gevinst ligger i ikke bare at servere sund mad – men at lære børn om sund mad. Og det er ikke bare madkundskab, det gælder – det vedrører også en række andre fag, for eksempel inden for natur- og teknikområdet.

Der er enighed om, at den helt store dannelsesmæssige gevinst ligger i ikke bare at servere sund mad – men at lære børn om sund mad. 

Bent Egberg Mikkelsen
Professor i ernæring og offentlig mad ved Aalborg Universitet
Bent Egberg Mikkelsen har været medlem af expertkomiteen for det nordiske ProMeal projekt. 
Bent Egberg Mikkelsen har været medlem af expertkomiteen for det nordiske ProMeal projekt.  Foto:

Her har man i Sverige gode erfaringer med udviklingen af et selvstændigt undervisningsmateriale. Under titlen "Hej Smak" har man udviklet problembaserede læringsforløb til sprogundervisningen og undervisningen i naturfagene – alt sammen med mad og måltider som udgangspunkt.

Skolerne selvrapporterer
En anden erfaring i Norden går på brug af selvauditering af skolernes mad- og måltidspolitik.

I Sverige har man således i regi af Skolmat Sverige udviklet et webbaseret værktøj, hvor skolerne kan monitorere eget arbejde med mad og måltidspraksis på skolen. På den måde er de blevet i stand til lettere at arbejde med den løbende forbedring af tilbuddene, samtidig med at god kvalitet af maden og madundervisningen på skolen er godt på vej til at udvikle sig til et konkurrenceparameter for skolen. Det er nemlig muligt at gøre resultaterne af monitoreringen tilgængelige på nettet.

Samtidigt har forskerne fået et rigtig godt datamateriale, når det gælder vurderingen af, hvilken rolle skolemåltiderne kan spille i folkesundheds- og forebyggelsesarbejdet.

De nordiske lande med Finland og Sverige i spidsen har også mange års erfaring med at udbyde undervisning, der følger den traditionelle Sapere-metode. Metoden, der oprindeligt stammer fra Frankrig, er i mange lande nu i brug som en pædagogisk genvej til at lære børn om smagens kemi, natur og nuancer.

Ideen er, at træning i smag, sanser og mad skal fungere som en genvej til at få børn til at opleve, kende og spise et bredere spektrum ikke mindst af de plantebaserede fødevarer.

Indsatsen udgør en del af arbejdet med det såkaldte ProMeal projekt, der har kørt i tre år, og som har været finansieret af Nordforsk – de nordiske landes fælles forskningsprogram. Danmark har ikke været omfattet af selve forskningen, men Bent Egberg Mikkelsen har været medlem af expertkomiteen for projektet. Danmark er også fuldt repræsenteret ved blandt andre Aalborg Universitet og Fødevarestyrelsen i det opfølgende samarbejde, som også er finansieret af Nordforsk.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bent Egberg Mikkelsen

Professor, Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet
ph.d. (Roskilde Uni. 1999), cand.brom. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1984)

0:000:00