Økologiforskningen næsten halveret

FORSKNING: Bevillingerne målrettet økologisk forskning er næsten blevet halveret det seneste år, viser ny analyse. Det er en katastrofe, lyder det fra Socialdemokraterne, der dog ikke umiddelbart vil garantere flere midler.
Foto: Colourbox
Morten Øyen

Vi har brug for en mere ambitiøs forskningsindsats, så den i højere grad er i overensstemmelse med de politiske ambitioner.

Kirsten Lund Jensen
Økologichef, Landbrug & Fødevarer
Fakta
Tekst fra Grønt Vækst, aftale indgået af Venstre, Konservative og DF i juni 2009:

Fremme af markedsbaseret økologi: Der skabes rammer for en markedsbaseret udvikling af den økologiske sektor, således at det økologiske areal mere end fordobles i 2020 i forhold til 2007-niveauet. Det økologiske areal forventes således at udgøre 15 pct. i 2020 i forhold til ca. 6 pct. i 2007.
Der er blevet markant færre øremærkede kroner til økologisk forskning. Det viser en ny analyse fra Internationalt Center for Forskning i Økologis Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS). Helt konkret var der i 2010 afsat ca. 65 mio. kr. til området, mens beløbet i 2011 er faldet til 37 mio. kr. Antallet af forskningsårsværk inden for økologi er derfor halveret, viser analysen fra ICROFS.

Nedgangen skyldes, at en række forskningsprogrammer målrettet økologien er udløbet, og at der ikke er kommet nye til at erstatte de udløbne. Og den udvikling får en hård medfart på vejen fra Socialdemokraterne.

"Det er en katastrofe, at man har skåret på et område, som er i vækst. Hvis vi skal have flere til at omlægge til økologi, så skal der være en forretning for det. Og der kan forskningen jo være med til at bane vejen for det, som efterfølgende skal ske. Så det er ufornuftigt at skære her," siger Socialdemokraternes Bjarne Laustsen.

Forskning skal matche målsætninger
Den afgående regering fastsatte en målsætning om, at økologi skal udgøre 15 pct. af landbrugsarealet i 2020, mens flere af partierne, som ligner at være på vej i regering, har endnu højere målsætninger. Men skal målsætningerne kunne nås, bliver det også nødvendigt med forskning, der kan understøtte erhvervet, lyder det fra både folkene bag analysen og Landbrug & Fødevarer.

"Vi har brug for en mere ambitiøs forskningsindsats, så den i højere grad er i overensstemmelse med de politiske ambitioner," siger økologichef Kirsten Lund Jensen fra Landbrug & Fødevarer.

ICROFS peger blandt andet på, at det øgede økologi-areal åbner en række spørgsmål i forhold til miljøet.

"Et større økologiareal kræver nogle flere forskningsprojekter. Konkret skal vi blandt andet arbejde for, at økologien reelt lever op til de forventninger om miljøvenlighed, vi har til den. Vi har en række udfordringer om at sikre biodiversitet og vandmiljø, og der skal også økologien videreudvikles for reelt at være så miljøvenlig, som det kræves, når der skal dyrkes i miljøfølsomme områder," siger Centerleder for ICROFS, Niels Halberg.

S kan ikke garantere flere midler
Men selvom intentionerne er der, så er det langt fra sikkert, at en ny regering umiddelbart kan give flere penge til økologiforskning. I hvert fald ikke med det samme.

"Hver gang vi trækker penge ud et sted, så skal vi jo forsøge at finde dem et andet sted," som Bjarne Laustsen formulerer det.

Han peger dog på den kommende landbrugsreform som et vindue, hvor der kan hentes nye penge.

"I forbindelse med landbrugsreformen vil der komme en debat om at tage noget fra den direkte landbrugsstøtte og bruge på andet. Det kunne godt være der, vi kan finde midler til forøgelse af forskningsmidlerne. For det er vigtigt for omlægningen til økologi," siger Bjarne Laustsen, der ikke vil afvise, at det også kan blive tale om at omfordele de penge, som allerede er i spil til fødevareforskning.

L&F ønsker økologi-opprioritering
Skal de politiske målsætninger nås, så bliver der i hvertfald nødt til at blive investeret og helst allerede med årets finanslov, lyder det fra Landbrug & Fødevarer. Her peger man på et løft, så økologiforskningen nærmer sig 10 pct. af det samlede fødevareforskningsbudget.

"Det vil være mere realistisk at nå målene for økologisk udvikling, hvis forsknings- og udviklingsbevillingerne stiger til omkring 100 mio. kr. pr. år, som ICROFS også peger på. Vi håber sådan set, at økologiforskningen fortsat skal finansieres med de frie midler i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, de bør bare få et ekstra løft," siger Kirsten Lund Jensen.

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00