Debat: Landbrugsstøtten falder i de forkerte lommer

Kompensation for stordriftsfordele
Stordriftsfordelene er reelle og betydelige – derfor er det uomtvisteligt, at et støtteregime, uden hensyntagen til bedriftsstørrelser, vil fremme strukturudviklingen og afviklingen af de mindre brug – som vi har set det særligt gennem de seneste årtier, og som vil fortsætte, hvis det ikke lykkes at sætte ind med en effektiv kompensation.

For at imødegå denne udvikling og sikre de mindre brugs mulighed for overlevelse lægger Kommissionen op til et nyt system for “capping”, hvor støtten fra de største bedrifter omfordeles til mindre brug.

For at skabe mere lige konkurrencevilkår mellem store og små brug skal de mindre brug kompenseres for stordriftsfordelene, da det ikke længere sker via markedet eller andelsbevægelserne.

Støtten skal reduceres degressivt fra et niveau på cirka 450.000 kroner per bedrift, så støtten helt bortfalder ved cirka 750.000 kroner per bedrift.

Et simpelt degressivt støttesystem
Den foreslåede model vil ikke opfylde hensigten.

Både fordi der skal beregnes et fradrag for beskæftigede (som samtidig er administrativt tungt og imod hensigten om simplificering), og fordi det må formodes, at en del jordejere vil splitte bedrifterne op for at modgå, at støtten beskæres.

Der er store værdier forbundet med de mindre ejendomme, både landskabeligt, miljømæssigt og socialt.

Der bør derfor lægges vægt på at finde frem til et nyt system, som reelt kompenserer for stordriftsfordelene. 

Vi kan for eksempel pege på et simpelt degressivt støttesystem, hvor der gives størst støtte til de første hektarer og faldende støtte efter bedriftsstørrelse, uden fradrag for beskæftigelse og med degressionen fordelt over et betydeligt længere interval, så en opsplitning er mindre oplagt.

Fra den ene til den anden søjle
Landbrugsstøtten i søjle 2, Landdistriktsstøtten, er rettet mod at skabe såkaldte “offentlige goder”.

Pengene her går for eksempel til at kompensere for meromkostninger eller tabt indtjening ved indsatser for miljø, klima og natur, til forskning og innovation, investeringer i miljøteknologi eller lokal forarbejdning, landdistriktsudvikling og så videre.

Der er her tale om frivillige indsatser, hvor støtten gives for en særlig ydelse eller som incitament for at opnå et gode.

Kommissionen har lagt op til, at der skal være vide muligheder for, at de enkelte medlemslande selv kan beslutte vedrørende fordeling af midler mellem søjlerne.

Der åbnes op for, at der kan flyttes penge begge veje: fra direkte støtte til landdistriktstøtten og fra landdistriktstøtte til direkte støtte.

Kan få negative konsekvenser for miljøet
Sådanne modsatrettede overførsler kan føre til ganske store forskelle i støttestrukturen mellem lande i EU.

Det kan få meget store negative konsekvenser for miljøet i hele EU, når nogle lande skærer drastisk i landdistriktsmidler og miljøstøtte og flytter midlerne til direkte landbrugsstøtte til landmændene.

Samtidig kan det modvirke overførsler af midler til landdistriktsordningerne i Danmark og andre lande, som kunne ønske at anvende flere midler til en grøn omstilling – overførsler, som er nødvendige, for at landene kan nå i mål med opfyldelse af diverse direktiver og forpligtelser vedrørende vand, luft, natur, miljø og klima.

Landmænd i Danmark og i andre lande i denne situation vil nemlig se dette som konkurrenceforvridning og vil argumentere for, at de ikke skal beskæres i deres “indkomststøtte”, mens andre landmænd i andre medlemsstater får mere i støtte.

Gør overflytning mellem søjler ensidig
Derfor bør Danmark arbejde for, at muligheden for overflytning mellem søjlerne gøres ensidig, så der kun bliver mulighed for at vælge overførsel af penge fra søjle 1 til søjle 2.

Det forventes, at Ministerrådet først vil fastlægge det nye flerårige budget i november 2019.

Alligevel kan parlamentet gå efter at komme langt med behandlingen af CAP’en inden EU-parlamentsvalget i maj.

Men det nye parlament vil under alle omstændigheder skulle forholde sig til indstillingen – med mulighed for at åbne op for nye forhandlinger, inden de indgår i trialogen med Rådet og Kommissionen.

Dermed er det usikkert, om den nye CAP vil kunne træde i kraft fra starten af den nye reformperiode i 2021.

Den direkte støtte vigtigst for mange
Størrelsen af landbrugsstøtten er en vigtig brik i det overordnede politiske prioriteringspuslespil i mange lande.

Landbefolkningen udgør en stor del af vælgerne, og landbrugsproduktionen udgør fortsat en væsentlig del af bruttonationalproduktet.

I mange af disse lande er den direkte støtte til landmændene den vigtigste del, så hvis CAP-budgettet står til et fald, er man primært interesseret i at skære i søjle 2.

Derfor vil mange lande i en situation, hvor der ikke er truffet en beslutning om det samlede EU-budget, sandsynligvis sikre sig ved at gå efter at fastholde så mange midler som muligt i søjle 1.

Et reduceret CAP-budget vil derfor sandsynligvis gå forholdsvis meget ud over søjle 2. En fastholdelse af niveauet i søjle 2 er kun forventeligt, hvis det samlede CAP-budget opretholdes på det nuværende niveau.

Dilemmaet for ngo’erne
Set ud fra et dansk, grønt ngo-synspunkt står vi derfor over for et dilemma.

Grundlæggende er den direkte støtte ikke vores kop te.

Det er en støtte, som landmændene får til en driftsform, som fortsat er i modstrid med miljø-, klima- og naturmålsætninger.

Det er en støtte, som fortsat favoriserer stordrift, fordi der ikke kompenseres for stordriftsfordele. Og det er en støtte, som kapitaliseres i jordpriserne og dermed går til jordejerne frem for til dem, der dyrker markerne.

Kæmp for styrket støtte til klima og miljø
Derfor bør vi gå efter en reduktion af støtten i søjle 1 – eventuelt en flytning af indkomststøtten til landmændene til en social fond, som formår at støtte reelt.

Men samtidig kan vi se, at hvis den samlede støtte står til et fald, så vil dette i mange lande betyde et markant fald i miljøstøtten.

Derfor er det afgørende, at de danske forhandlere og vi som grønne ngo’er kæmper for en styrkelse af støtten til klima og miljø og et stop for muligheden for overførsel af midler fra miljøordningerne i søjle 2 til indkomststøtten i søjle 1.