Organisationer: Erhvervslivet skal ikke skubbe miljøansvaret fra sig

REPLIK: Det er ikke kun forbrugernes adfærd, der skal ændres i forsøget for at mindske mængden af plastik, der ikke genanvendes. Derfor skal erhvervslivet også tage ansvar, skriver frontpersoner fra fire organisationer.

Af Bo Øksnebjerg, Claus Ekman, Anne Aittomaki og Maria Reumert Gjerding
Hhv. generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, direktør for Det Økologiske Råd, strategisk direktør for Plastic Change og præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Der er heldigvis bred enighed mellem miljøorganisationer, det politiske niveau og i erhvervslivet om, at plastik ikke hører hjemme i naturen.

Et enigt folketing har lovet at samarbejde for at nedbringe plastikforurening og fremme en cirkulær plastikøkonomi. Det er glædeligt.

Industrien skal i front
Men modsætningerne opstår, og løsningerne lader vente på sig, når vi diskuterer, hvordan vi kommer frem til en natur uden plastik. Det lader til, at alle er bange for at stå alene på planken uden en vej tilbage.

Omstillingen til en cirkulær økonomi er forandringer, som markedets frie kræfter ikke ser ud til at kunne udvikle af sig selv. Derfor er politisk handling i form af regulering og økonomiske incitamenter nødvendig, så vi kan få etableret et system, der støtter producenter og erhverv i omstillingen.

Det er et samspil, som skal og vil medføre forandringer.

Det er ”business as usual”, der har sat os i den nuværende situation, og derfor kan vi ikke fortsætte med de forretningsmodeller, produktionsmetoder og distributionssystemer, som vi har nu.

Det er ikke alene forbrugernes adfærd, der skal ændres – industrien skal gå i front, så de varer, som forbrugerne henter ned fra hylderne, allerede indgår i det cirkulære system.

Plastikafgift er ikke meningløs
Vi er enige med Dansk Erhverv og Unilever, når de i Altinget henholdsvis 5. august og 7. august skriver, at der skal helhedstænkning til for at tackle plastikproblematikken.

Men vi er derimod ikke enige med de to indlægsholdere, når de skriver, at en afgift på plastik vil ramme dem meningsløst.

Desværre angiver de to indlægsholdere slet ikke, hvordan de selv vil bidrage med løsninger, selv om løsningerne netop bedst findes ved, at hver enkelt aktør i plastikdebatten giver bud på, hvordan de hver især vil og kan bidrage til omstillingen.

Det være sig både foran og bagud i værdikæden.

Det er nødvendigt, fordi den lineære økonomiske model i dag bunder i, at en virksomhed kan opnå fortjeneste ved at sætte en vare på markedet uden at stå til regnskab for den udgift, der er ved at bortskaffe produktet, når det bliver til affald.

Ingen er i tvivl om, at det markante overforbrug af plastik og andre emballageressourcer er en af vore tids største udfordringer. I dag driver vi rovdrift på klodens ressourcer – blandt andet fordi vi sorterer og genanvender de brugte ressourcer alt for lidt.

Ingen miljøagenda er vokset så stor og så hurtigt som plastikforureningsagendaen. Og alle parter er enige om, at plastik ikke hører til i naturen.

Forandringerne kommer uanset hvad
Det er positivt, at statsministeren, Mette Frederiksen (S), i weekenden åbnede for de konkrete tiltag for reduktion af plastikforbruget i form af en forhøjet afgift på plastikposer, men der er yderligere behov for, at Danmark og resten af verden får øjnene op for de fordele, der ligger i oprettelsen af en velfungerende cirkulær økonomi.

For med en cirkulær økonomi kan vi passe bedre på vores ressourcer, genanvende og minimere spild. Det er godt for kloden og for de fleste erhvervs pengepung.

Samtidig er mange bekymrede for, hvordan de skal omstille netop deres erhverv til en cirkulær økonomi.

Hvad vil det koste? Og hvad vil det kræve at få omstillingen til at glide problemløst? Det betyder, at vi i dag står i lidt at et limbo, hvor ingen tør tage det første skridt.

Men bare rolig: Forandringerne kommer uanset hvad.

Ingen skal kunne skubbe ansvaret fra sig
Her er vores bud på, hvordan erhvervet kan være med på bølgen som front runner. For på vejen mod cirkulær økonomi er det selvfølgelig afgørende, at alle led i værdikæden påtager sig deres rolle for at få kæden til at hænge sammen hele vejen rundt.

Og her kommer vi ikke uden om regulering og økonomiske incitamenter fra statens side – eksempelvis i form af et udvidet producentansvar, så ingen aktør længere kan skubbe ansvaret foran eller bagud i produktionskæden.

Så her er tre hurtige forslag til, hvordan virksomhederne gør cirkulær økonomi til en god forretning:

  1. Produkter eller produkternes emballage skal designes til at kunne genanvendes i høj kvalitet. Det understøtter udbuddet af højkvalitets genanvendt materiale, eksempelvis plastik, på markedet.

  2. Der skal stilles krav til indhold af genanvendt materiale i egne varers emballage. På den måde etableres en efterspørgsel, der giver øget økonomi til indsamling og ressourceeffektivitet i affaldssektorens genanvendelsesled, hvilket igen skaber et marked for egne produkter, når de bliver til affald.

  3. Emballagens materialeforbrug skal reduceres. Eksempelvis ved at lave påfyldnings- eller returordninger, sælge koncentrat frem for produkter, der er 90 procent vand, eller lade forbrugerne afhente produkterne direkte hos forhandlere eller producenter. På den måde kan en virksomhed spare ressourcer og CO2 i kampen for et godt klimaregnskab.

Ikke blot en enkel afgift
Vi opfordrer til, at producenter som Unilever og erhvervsdrivende, repræsenteret af Dansk Erhverv, anerkender deres rolle som ”emballageaffaldsproducenter” frem for blot at skubbe ansvaret over på det offentlige, som skal investere i bedre sortering.

For industri og erhverv har et ansvar for, at de produkter, der ender som affald, har en reel genanvendelsesværdi.

Producenterne må forberede sig på regulering og skrappere krav til emballagers miljømæssige fodaftryk. Det vil blandt andet ske via EU's emballageaffaldsdirektivs krav om udvidet producentansvar inden 2025.

Producentansvar for emballage skal udmøntes i en model, der giver den højeste klima- og miljøgevinst.

Vi efterlyser altså ikke en simpel afgift, baseret på et udskældt materiale som eksempelvis plastik. Vi ønsker en differentieret afgift, der pålægger højere afgift for svært genanvendelig emballage for at give et incitament til at reducere emballageaffald.

Afgiften skal finansiere generelle investeringer i omstillingen til cirkulær økonomi.

Cirkulær økonomi er ikke alene nødvendig, men kan også blive en vindersag for industrien.

Så lad os nu komme i gang, så vi fremover skåner fugle, fisk, pattedyr og vores vand for plastik.

Forrige artikel Frej: Regeringens økologimål fjerner fokus fra bæredygtige løsninger Frej: Regeringens økologimål fjerner fokus fra bæredygtige løsninger Næste artikel Socialdemokrat: Drop fokus på centralisering af indkøb Socialdemokrat: Drop fokus på centralisering af indkøb
  • Anmeld

    jakob zeuthen · miljøpolitisk chef

    Dansk Erhverv og vores detailhandelsmedlemmer kender godt vores rolle

    Blot for at rette op på nogle forkerte antagelser hos de 3 gode NGO organisationer. Det er en kendsgerning og almen viden, at Dansk Erhverv og detailhandlen arbejder målrettet på at fjerne al unødvendigt plastforbrug i de emballager. Det er et ansvar vi meget gerne påtager os og fx har Salling langt hele sin plastikstrategi ud til offentlig brug så alle kan inspireres og komme i gang - strategien er omstilling af al emballage til genanvendelse inden 2022. Det er såre enkel logik at detailhandlen allerede arbejder målrettet for at omstille til bæredygtige emballager hurtigst muligt. Vi har bla udviklet en designguide i samarbejde med MFVM og andre som skal hjælpe detailhandlen til bæredygtig design af emballager. For det belaster miljøet ikke at gøre det og om nogle år kommer Eu producentansvar hvor man kan tjene penge på at være omstillet. WWF og DN ved det godt for de er med på vores bæredygtighedsrejse i både samarbejde og har deltaget i vores Forum for Bæredygtige Emballager hvor handlen kommer for at få den nødvendige viden.

    I øvrigt er der flere beviser for at forbrugerinformation og pris på poser mest effektivt nedbringer bæreposer - I Sverige har det nedbragt 50 % - I Elgiganten og H&M har det nedbragt mellem 50-70 %. Man kan ikke både skælde ud på plast og informere forbrugere at de skal beholde plastposen men genbruge den - så hvordan stiller det regeringens plasthandlingsplan der har til målsætning om at reducere 50% hvor afgiften blot har 20 % ?

    I øvrigt er de tal som regeringen beregner provenu forkert - vi bruger ikke 400 mio poser i dag og med den nedadgående trend der er så er det vores vurdering at vi ligger på 300 mio inden udgangen af 2020. Det skyldes ikke afgiften men ansvarlige detailbutikker der tager ansvar.

    vi ser frem til at vi fortsat samarbejder omkring omstilling til bæredygtige emballager og unødvendigt forbrug af bæreposer af alle typer materialer

    SÅ er der det faktum at de 3 NGO ikke forholder sig til om en ensidig plastafgift kan medføre et skifte til andre mere miljøbelastende materialer som papirsposer. I dag er der ventetid på at få papirsposer i større partier fordi også fordi plast er opfattes som negativt og en afgift gør materialer dyrere end papir. Papirsposer kan ikke genbruges og er vurderet til at være mere miljøbelastende end plast i et dansk affaldssystem. Også det ved de 3 NGO udmærket godt for de har miljø som deres speciale. Hvis miljøet var i fokus så havde vi nok haft en regering som havde foreslået en bred emballageafgift på alle typer materialer og som meldte klart ud at genanvendte materialer blev fritaget for afgiften - dette for at fremme cirkulær økonomi som de 3 NGO som vi mener der centralt vigtig for den bæredygtige omstilling.