Debat

Debat: Glem ikke bioøkonomien i klimapartnerskaberne

DEBAT: Regeringen har med store ambitioner lanceret 13 nye klimapartnerskaber. Bioøkonomi har mange klima- og forretningsmæssige fordele, men lader til at glimre ved sit fravær, skriver Mette Boye fra Partnerskab for Bæredygtig Bioraffinering.

13. november præsenterede Mette Frederiksen (S) regeringens nye klimapartnerskaber. Men hvor er bioøkonomien, spørger chefkonsulent Mette Boye.
13. november præsenterede Mette Frederiksen (S) regeringens nye klimapartnerskaber. Men hvor er bioøkonomien, spørger chefkonsulent Mette Boye.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mette Boye
Chefkonsulent, Partnerskab for Bæredygtig Bioraffinering

Bioøkonomi er en samfundsøkonomi, hvor fornybare biologiske ressourcer (planter fra land og hav, affald, spildevand, halm, rest og sidestrømme fra industrien) bruges til produktion af energi, kemikalier, foder og materialer.

Bioøkonomiske produkter er for eksempel fødevarer og fødevareingredienser, foder og foderingredienser, biomassebaserede kemikalier, biomaterialer og bioenergi.

Bioøkonomi i klimapartnerskaberne
Bioøkonomi er vigtig at inddrage i flere af klimapartnerskaberne, særligt i affald, vand og cirkulær økonomi (recirkulation af næringsstoffer), fødevarefremstilling (nye råvarer og opgradering af restprodukter fra fødevareproduktion) og energi- og forsyningssektoren (udvinding af næringsstoffer fra for eksempel spildevand).

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Bioøkonomien kan i klimapartnerskaberne bidrage med konkrete forslag til at erstatte fossile råvarer med bæredygtige, vedvarende biobaserede løsninger samt nedbringe mængden af affald og få mere af råvarerne nyttiggjort.

De mange fordele
En helt ny rapport fra DTU pointerer, at bioøkonomi kan bidrage til at beskytte klimaet ved helt overordnet at erstatte fossile råvarer og brændsler med bæredygtige, vedvarende biobaserede løsninger.

Danmark har som et af få europæiske lande endnu ikke en national bioøkonomistrategi.

Mette Boye
Chefkonsulent, Partnerskab for Bæredygtig Bioraffinering

Det betyder også, at det er muligt at minimere mængden af organisk affald, som i dag udgør 33 procent af den samlede mængde affald på globalt plan.

Bioøkonomiske forretningsmodeller arbejder med at inddrage nye råvarer til produktion af mad og foder – for eksempel biomasse fra havet.

Ikke mindst handler bioøkonomien også om at udnytte CO2 og andre drivhusgasser som ressourcer i produktionen af foder, brændstoffer og kemikalier – i stedet for at gasserne slippes ud i atmosfæren.

Læs også

24.000 danske job
Danske virksomheder som Krüger, Haldor Topsøe, KMC, Nordic Sugar, Daka, Novozymes, Ørsted og mange flere står klar med eksempler på bæredygtig bioraffinering (se for eksempel bæredygtig bioraffinering og grøn omstilling).

Der er også grønne job at hente i at tænke bioøkonomi og klima sammen. Det anslås , at der er potentiale for 24.000 job i Danmark – 80 procent af disse i landdistrikter, vurderer Copenhagen Economics.

Desværre er de danske politiske ambitioner på bioøkonomi og klima endnu ikke beskrevet. Danmark har som et af få europæiske lande endnu ikke en national bioøkonomistrategi.

Som en positiv udvikling har Miljø- og Fødevareudvalget taget initiativ til en åben høring i Folketinget 6. februar 2020 om bioøkonomi og bidrag til grøn omstilling og verdensmål.

Kort sagt: Kære klimapartnerskaber, husk bioøkonomien.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Boye

Miljøfaglig chef, WWF Verdensnaturfonden, bestyrelsesmedlem, Institut for Menneskerettigheder
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2001), miljøstudier (York Uni. 1999), Organisationspsykologi, MPO (2020)

0:000:00