Debat: Glem ikke bioøkonomien i klimapartnerskaberne

DEBAT: Regeringen har med store ambitioner lanceret 13 nye klimapartnerskaber. Bioøkonomi har mange klima- og forretningsmæssige fordele, men lader til at glimre ved sit fravær, skriver Mette Boye fra Partnerskab for Bæredygtig Bioraffinering.

Af Mette Boye
Chefkonsulent, Partnerskab for Bæredygtig Bioraffinering

Bioøkonomi er en samfundsøkonomi, hvor fornybare biologiske ressourcer (planter fra land og hav, affald, spildevand, halm, rest og sidestrømme fra industrien) bruges til produktion af energi, kemikalier, foder og materialer.

Bioøkonomiske produkter er for eksempel fødevarer og fødevareingredienser, foder og foderingredienser, biomassebaserede kemikalier, biomaterialer og bioenergi.

Bioøkonomi i klimapartnerskaberne
Bioøkonomi er vigtig at inddrage i flere af klimapartnerskaberne, særligt i affald, vand og cirkulær økonomi (recirkulation af næringsstoffer), fødevarefremstilling (nye råvarer og opgradering af restprodukter fra fødevareproduktion) og energi- og forsyningssektoren (udvinding af næringsstoffer fra for eksempel spildevand).

Bioøkonomien kan i klimapartnerskaberne bidrage med konkrete forslag til at erstatte fossile råvarer med bæredygtige, vedvarende biobaserede løsninger samt nedbringe mængden af affald og få mere af råvarerne nyttiggjort.

De mange fordele
En helt ny rapport fra DTU pointerer, at bioøkonomi kan bidrage til at beskytte klimaet ved helt overordnet at erstatte fossile råvarer og brændsler med bæredygtige, vedvarende biobaserede løsninger.

Det betyder også, at det er muligt at minimere mængden af organisk affald, som i dag udgør 33 procent af den samlede mængde affald på globalt plan.

Bioøkonomiske forretningsmodeller arbejder med at inddrage nye råvarer til produktion af mad og foder – for eksempel biomasse fra havet.

Ikke mindst handler bioøkonomien også om at udnytte CO2 og andre drivhusgasser som ressourcer i produktionen af foder, brændstoffer og kemikalier – i stedet for at gasserne slippes ud i atmosfæren.

24.000 danske job
Danske virksomheder som Krüger, Haldor Topsøe, KMC, Nordic Sugar, Daka, Novozymes, Ørsted og mange flere står klar med eksempler på bæredygtig bioraffinering (se for eksempel bæredygtig bioraffinering og grøn omstilling).

Der er også grønne job at hente i at tænke bioøkonomi og klima sammen. Det anslås , at der er potentiale for 24.000 job i Danmark – 80 procent af disse i landdistrikter, vurderer Copenhagen Economics.

Desværre er de danske politiske ambitioner på bioøkonomi og klima endnu ikke beskrevet. Danmark har som et af få europæiske lande endnu ikke en national bioøkonomistrategi.

Som en positiv udvikling har Miljø- og Fødevareudvalget taget initiativ til en åben høring i Folketinget 6. februar 2020 om bioøkonomi og bidrag til grøn omstilling og verdensmål.

Kort sagt: Kære klimapartnerskaber, husk bioøkonomien.

Forrige artikel Sammark: Vi kæmper for dyrene – bureaukratiet kæmper imod Sammark: Vi kæmper for dyrene – bureaukratiet kæmper imod Næste artikel Bryggerier og købmænd: Misbrug ikke retursystemet til nye emballager Bryggerier og købmænd: Misbrug ikke retursystemet til nye emballager
  • Anmeld

    Jakob zeuthen · Miljøpolitisk chef

    Biomaterialer vigtige og skal bruges med omtanke

    Enig i at vi skal bruge vores biomaterialer med omtanke og høj værdisættelse for miljøet, samfundet og erhvervet. Og vi skal bruge dem i respekt for biodiversitet så den beskyttes. Hvornår er bioaffald fra fx skovøkosystem reel affald som er udtaget uden forringelse af biodiversiteten ? Der er så mange sektorer der gerne vil ha fat i visse biomaterialer at truslen mod biodiversitet er reel. Der er brug for certificeringer, prioriteringer af måden vi forbruger og forskning i indikatorer som fortæller når økosystemers belastes . Vi har brug for en bæredygtig omstilling der også sukre en natur i balance

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Fotosyntesebaseret produktion - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse denne og dens forventede ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten og vore efterkommeres fremtidsudsigter.

    Det er en ulykke af dimensioner om pesticider, syntetiske kemikalier og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til en mindre og økologisk mere ansvarlig fotosyntesebaseret produktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så mange velfærdsgoder, lønforhøjelser, dyrtidsportioner, ekspansive finanslove, miljøteknologier, bæredygtige omstillinger, grønne omstillinger og cirkulære bioøkonomier med så uventet få ødelæggende konsekvenser for insekterne, fuglene, naturens andre vilde organismer, folkesundheden, klimaet, denne verdens fattigste mennesker samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.