Pernille Weiss: Sådan gør vi EU-klimamærkning og CO2-told fair

DEBAT: EU bør lave en klimamærkning, hvor produkters samlede CO2-aftryk fremgår. Det kræver en EU-udviklet ”klima-regnemaskine”. Sådan en regnemaskine vil gøre os i stand til at lægge en effektiv CO2-told på produkter, skriver Pernille Weiss.

Af Pernille Weiss (K)
Medlem af Europa-Parlamentet

Kan man gøre noget godt for klimaet, samtidig med at man tager hensyn til industri og arbejdspladser? Som borgerlig er jeg ikke et sekund i tvivl – selvfølgelig kan man det.

Grundlæggende er logikken og hundrede af års erfaring, at markedet er den stærkeste muskel i ethvert samfund. Så når vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser og sikre den grønne omstilling, er det dén, vi skal bruge. Ikke forbud, skatter, skam og pegen fingre med den brede pensel.

Fra venstrefløjen bliver jeg ofte mødt med det argument, at erhvervslivet kun tænker på kortsigtet profit, og at det er naivt at vente på grøn teknologi og innovation. Men fra mine utallige virksomhedsbesøg ved jeg, at der findes en enorm villighed – og konkrete aktiviteter – til at bidrage til den grønne omstilling. Mange har allerede indarbejdet FN’s verdensmål i deres dagligdag og forretningsmodeller. Uanset hvad vi politikere siger.

Uenighed om værktøjer
Der er imidlertid stor uenighed om, hvilke politiske værktøjer vi bør gribe ud efter.

På venstrefløjen er svaret – som altid – forbud og afgifter målrettet bestemte industrier og brancher, for eksempel flyselskaber og kødproducenter. Det er den helt forkerte vej at gå.

For det første er det urimeligt, at vi politikere straffer udvalgte brancher og dermed skaber unfair konkurrence.

Det er jo netop disse virksomheder, der har mest brug for økonomisk muskelkraft og stimulerende rammer for at kunne omstille sig til bæredygtig produktion og grønnere brændstoffer.

Derudover hjælper det ikke klimaet på den lange bane. Hvis for eksempel en flybillet bliver dyrere, nedbringer det måske antallet af solgte billetter. Men det gør jo ikke flyene grønnere. I stedet mister branchen indtjening og er dermed dårligere rustet til at investere i en grøn fremtid.

Fair og effektiv klimalovgivning
Så hvordan sikrer vi fra politisk side en fair og effektiv klimalovgivning?

Svaret er blandt andet en EU-klimamærkning, så virksomheder og forbrugere kan gennemskue produkters samlede CO2-aftryk – fra råvarer og produktion til transport og genanvendelse.

På samme måde som vi i dag finder det helt naturligt, at færdigpakkede fødevarer har en varedeklaration med oprindelsesland, ingredienser, fedt, kulhydrater, tilsætningsstoffer og så videre.

Ved at bruge samme metode for klimaaftrykket kan vi skabe et 360-graders billede af produkternes bæredygtighed – også de led, som ofte bliver overset. Hvor grøn er for eksempel en vare produceret af genbrugsmaterialer, hvis den er fragtet fra den anden side af jorden?

Jeg har foreslået, at vi på EU-plan udvikler en “klima-regnemaskine” til brug i så mange sektorer som overhovedet muligt. Det vil gøre forbrugerne i stand til at vælge grønne produkter og derigennem skabe et incitament til producenter og virksomheder.

Styrke konkurrenceevnen
En sådan regnemetode vil ikke være en byrde for EU-landenes konkurrenceevne – men tværtimod styrke den. Den vil gøre os i stand til at lægge en fair og effektiv CO2-told på produkter – både internt i EU og på importerede varer. Dermed sender vi et klart signal til lande, der ønsker at sælge deres varer i Europa, at de skal leve op til vores standarder.

Idéen er blandt andet inspireret af EU’s såkaldte MRV-forordning, som er et system til monitorering, rapportering og verificering af skibsfartens CO2-udledning. Ordningen omfatter både skibe, som sejler inden for EU, og skibstrafik til og fra EU-havne.

Før i tiden skete udregningen per tonnage (eller dødvægt), hvilket betyder, at man udregnede CO2-aftrykket på baggrund af skibets samlede størrelse og kapacitet til gods. På den måde tog det gamle system kun højde for, hvad skibe havde mulighed for at fragte, og ikke hvad skibene rent faktisk transporterede. Dette favoriserede gamle og klimabelastende skibe.

Med EU’s nye MRV-system kan rederierne effektivt udregne, hvor meget en given transport belaster klimaet per container – og i ordningens første år har det afspejlet fartøjernes energieffektivitet meget nøjagtigt.

Der sker allerede meget
Jeg deltog for nylig i en debat med maskinfabrikanter i Europa-Parlamentet. Bagefter kom flere hen til mig og sagde, at klimamærkning ville være en god idé, og at flere af dem faktisk selv er i gang.

Og forleden mødtes jeg også med de danske minkavlere, som stolt kunne berette, at de – sammen med andre produktgrupper – var ved at kortlægge deres produkters CO2-aftryk ned til fineste detalje – fra krave til lynlås. Tilmed er flere og flere brancheorganisationer og eksperter med på idéen og bekræfter, at det burde kunne lade sig gøre.

Der sker altså allerede meget i de forskellige brancher og forskningsmiljøer. Derfor er der nu brug for en koordineret indsats, så vi opnår en større effekt på bundlinjen. EU skal ikke have alle mulige regnemodeller til at konkurrere med hinanden i fremtiden. Det styrker ikke konkurrenceevnen på det globale marked, og det vil kun forvirre virksomhederne og forbrugerne.

Tillad mig sammenligningen med dengang, da danske hospitaler havde hvert sit elektroniske journalsystem, fordi man ville lave innovation tæt på borgerne. Det gav god mening i begyndelsen. Men senere fandt man ud af, at systemerne skulle kunne tale sammen – og mon ikke de fleste er enige om, at det var en god beslutning.

På samme måde er jeg overbevist om, at en fælles regnemetode for CO2-aftryk vil være til gavn for både klimaet og Europas konkurrenceevne – og samtidig sætte standarder for, hvordan andre markeder deklarerer deres produkter.

Ens standarder på tværs af lande
Klimamærkning og den underliggende regnemetode bør være en paraply for alle brancher med ens standarder på tværs af lande, industrier og virksomheder, så vi kollektivt er med til at reducere CO2-udslippet. Og samtidig sikrer vi, at vi får lettere ved at sætte klimakrav gennem handelsaftaler til tredjelande, hvis EU går i front med et sådan nøjagtigt system for CO2-aftryk.

Men det er vigtigt, at vi kommer i gang med at klimamærke nu. I stedet for at virksomheder og producenter render i hver sin retning i stræben efter at blive mere bæredygtig, bør vi fra EU’s side blive enige om en fælles kurs, så erhvervslivet ikke skal kalibrere sin kurs senere og udsættes for unødige økonomiske byrder.

Kast blikket mod Tyskland, som netop er aktuel med en dugfrisk klimalov, der blandt andet indeholder en beskatning på biler fra 2021 afhængig af deres CO2-udslip. Dette understreger kun behovet for at indføre nævnte klima-regnemaskine, så vi får et horisontalt billede på CO2-udslippet i EU.

Forrige artikel Landbrugsstyrelsen: Sådan undgår vi at falde i administratorgryden Landbrugsstyrelsen: Sådan undgår vi at falde i administratorgryden Næste artikel Direktør i Madkulturen: Du udliciterer din sundhed, når du ikke selv laver mad Direktør i Madkulturen: Du udliciterer din sundhed, når du ikke selv laver mad
Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

DET SKER: Københavns Universitet lægger hus til international konference om klimaløsninger, Landbrug & Fødevarer holder generalforsamling, og der holdes stormøde om oversvømmelser. Få overblikket over ugen her.