Principperne i det regenerative landbrug kan gå hånd i hånd med kravene i den grønne trepart

At være regenerativ landmand kræver altså et anderledes og mere tålmodigt mindset, hvor landmanden tænker i årsager fremfor symptombehandling som det første; Det stod klart for mig, da de fire landmænd delte deres erfaringer på godt og ondt.

Heldigvis havde de fire landmænd også oplevet, at udholdenheden lønnede sig. Sådan her lød det blandt andet om nogle af de opløftende forandringer hos de fire landmænd:

”Nu kan mine marker bedre absorbere store mængder regn. Jorden ser også ud til at være blevet mere tørkeresistent. Jeg får et mere stabilt udbytte på hele marken. Jeg oplever færre problemer med skadedyr og plantesygdomme. Det er min overbevisning, at jeg nu producerer sundere fødevarer, som er rigere på vitaminer og mineraler. Jeg sætter nu et mere positivt aftryk på det omgivende miljø.”

Landmændenes enkeltstående erfaringer bakkes op af internationale erfaringer fra andre landmænd, som peger på, at regenerativt landbrug kan være fordelagtigt på lang sigt både økonomisk, miljømæssigt og robusthedsmæssigt i relation til klimaforandringer.

Dog kræver det både mod, investeringer og værdikæde-samarbejde at realisere de fulde fordele; Det kan landbruget ikke gøre alene, virksomhederne i aftagerleddet skal også være med til festen.

Hidtil har de regenerative principper vundet mest gehør blandt landmænd i andre dele af verden som for eksempel Australien og USA, som er hårdere ramt af klimaforandringer, og typisk også har nogle helt andre jordtyper, end vi har i Danmark.

Men vi skal også ruste os til fremtiden i Danmark og Europa. EU vurderer, at mindre end halvdelen af jordene er at betragte som sund jord i dag. Derfor foreslår EU i et direktiv, at al jord i EU skal være sund i 2050.

I direktivet lægges der op til, at EU’s medlemslande får fem år til at lave den første monitering af jordens sundhed - og at der hvert femte år frem mod 2050 skal laves forbedringer og målinger af jordens sundhed.

Jeg bifalder, at EU sætter fokus på jordsundhed: Og regenerativt landbrug rummer formentlig et potentiale for at blive en del af løsningen på nogle af de mange udfordringer, landbruget står over: Klimaforandringer, biodiversitet og vandmiljø.

Der er også et vist link mellem principperne i det regenerative og kravene i den grønne trepartsaftale: De handler begge om at genopbygge noget, og dermed øge såvel den dyrknings- som klimamæssige robusthed samt om at skabe plads til mere forskellighed, mere liv af enhver art i landskaberne.

Jeg anerkender, at der stadig er meget på området, vi ikke ved eksakt, men netop derfor skal vi eksperimentere, undersøge og innovere mere på området og samarbejde på tværs af hele fødevareværdikæden om at få forståelse og fakta frem i lyset.

Jeg anerkender, at der stadig er meget på området, vi ikke ved eksakt, men netop derfor skal vi eksperimentere, undersøge og innovere mere på området

På årets Plantekongres hæftede jeg mig ved, at flere af landbrugets store afsætningsvirksomheder gav udtryk for, at de gerne ser det som en del af deres samfundsansvar at bidrage til en mere bæredygtig fødevareproduktion i Danmark baseret på principperne i regenerativt landbrug.

Danmark er en frodig plet på jorden, og vi kan gå foran og også inspirere andre lande ved at vise, hvordan kan man producere sunde fødevarer i et landskab forvaltet på en ny, multifunktionel måde, som bedre tilgodeser biodiversitet, natur, miljø og klimaforandringer.

Jeg håber derfor, at der vil være opbakning til de visionære aktører i fødevarernes kæde fra jord til bord, som udviser mod og vilje til at gøre noget andet, end de plejer – til gavn for helheden.