Professor: Mad- og måltidspolitik overses i sundhedsdebat

På to år er der sket betydelige fremskridt i kommunernes arbejde med mad- og måltidspolitik.

Fra 2013 til 2015 er der eksempelvis ti procentpoint flere kommuner, der vurderer, at de i stor udstrækning har udarbejdet handleplaner for arbejdet med mad og måltider for daginstitutioner og madudbringning til ældre.

Og flere kommuner angiver mere overordnet, at de har en mad- og måltidspolitik inden for en række institutionsområder.

Det viser en kortlægning over kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens 11 forebyggelsespakker, herunder en pakke om mad- og måltider.

Alligevel er der ingen jubel at spore hos professor i ernæring og offentlig mad, Bent Egberg Mikkelsen fra Klinisk Institut på Aalborg Universitet.

Lang vej igen
Selv om han anerkender, at kommunerne de senere år er begyndt at arbejde mere med mad- og måltidspolitikker, så hæfter han sig samtidigt ved, at der selv i 2015 stadig er mellem en tredjedel og halvdelen af kommunerne, der angiver, at de ikke har en mad- og måltidspolitik inden for de oplistede institutioner såsom plejehjem, idrætshaller og daginstitutioner. (Se figur nederst på siden).

Vi har set, hvad det kan betyde, når det offentlige sender stærke signaler i forhold til at bruge økologi i det offentlige. Men vi ser bare ikke noget tilsvarende, når vi snakker folkesundhed og satsning på at udbrede bedre offentlig mad.

Bent Egberg Mikkelsen
Professor i ernæring og offentlig mad, Aalborg Universitet

“Det er lidt overraskende for mig, at der stadig er så mange, der ikke har en politik, fordi vi har jo haft en voldsom stigende interesse for betydningen af de offentlige fødevareindkøb og maden i det offentlige,” siger Bent Egberg Mikkelsen.

Det er synd og skam, mener han.

“En mad- og måltidspolitik er første trin på vej mod bedre mad og sundere indkøb. Her er man nødt til at sætte sig ned for at finde ud af, hvad det er for værdier, der skal gælde for maden i en kommune og dets institutioner. Så har man ikke engang en politik, så er der lang vej igen.”

Fraværende debat
Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker handler om, hvordan kommunerne kan fremme en sundere livsstil for borgerne, hvoraf de fleste pakker blev søsat i 2012.

Bent Egberg Mikkelsen finder det positivt, at Sundhedsstyrelsen følger op med kortlægninger over udvikling og udbredelse, men han undrer sig over, hvor hele den brede debat er om måltidsstrategier, kollektive madordninger og mad- og måltidspolitik.

“Det fylder alt for lidt i folkesundhedsdebatten. Vi har set, hvad det kan betyde, når det offentlige sender stærke signaler i forhold til at bruge økologi i det offentlige. Men vi ser bare ikke noget tilsvarende, når vi snakker folkesundhed og satsning på at udbrede bedre offentlig mad,” siger han.

Overraskende få tal
For eksempel undrer han sig over manglen på viden om, hvad det offentlige bruger sine indkøbskroner på.

“Det er mange, mange penge, som det offentlige bruger på at købe og servere fødevarer i det offentlige system, men det er slående, hvor lidt vi ved om det præcise omfang af de midler, vi bruger her,” siger Bent Egberg Mikkelsen.

Han fortæller, at man for omkring ti år siden vurderede, at det offentlige indkøber fødevarer for omkring 4 milliarder, hvilket svarer til omkring 12 milliarder kroner i måltidsværdi. Det er derfor også det tal, som man må forholde sig til i dag.

Stort sundhedspotentiale
Og man skal ikke undervurdere, hvor stor folkesundhedsmæssig effekt det offentlige potentielt kunne opnå ved at indtænke offentlig mad og måltider, pointerer Bent Egberg Mikkelsen.

Skal man for alvor rykke noget, så er man dog nødt til at gå skridtet videre end bare mad- og måltidspolitikker i kommunerne. I lande som Sverige, Finland og Estland har man eksempelvis i mange år haft kollektive madordninger for alle børn og unge.

“Hvis man på denne måde sætter minimumsstandarder for, hvordan god og sund mad skal se ud i det offentlige, så har vi altså 650.000 skolebørn og 300.000 børn fra 0-6 år at drible med. Det er vældig mange mennesker, som vi kunne gavne folkesundhedsmæssigt,” siger Bent Egberg Mikkelsen, der gerne ser det gode måltidstilbud koblet sammen med aktiv læring og pædagogik.