Professor: Behov for paradigmeskift i dialogen mellem land og by

Af Henrik Hauggaard-Nielsen 
Professor, Roskilde Universitet

Kredsløbsbaseret fødevareproduktion er et krav til fremtiden, som kræver tillidsfuld dialog mellem by og land.

Vort fødevaresystem omhandler hele værdikæden fra jord til bord. Herunder også tilbageførsel af reststrømme fra omsætning af fødevarer til jorden i en form, som ikke skader jordens kvalitet.

Et kredsløbsbaseret fødevaresystem er altså ikke kun landbruget, men et bredt spektrum af erhvervsvirksomheder og forbrugere. Det er nødvendigt at øge samspil og netværk mellem fødevaresystemets aktører for at forstærke innovation omkring nye bæredygtige produktionssystemer i landbruget. Et samarbejde, som skal baseres på tillid og intensiv vidensoverførsel. En bedre forståelse af hele fødevarekredsløbet er bevist erhvervsfremmende i mange regioner af verden. 

Store byer trækker på det fælles naturgrundlag
Et tidligere studie udført af UNEP (United Nations Environment Programme) viser, at en gennemsnitlig europæisk by på 1 million indbyggere trækker ganske betydelige veksler på vores fælles naturgrundlag.

På daglig basis skal der tilføres omkring 11.500 tons fossil energi (olie, naturgas og kul), 2.000 tons fødevarer og 320.000 tons vand. Der bortføres efterfølgende omkring 1.600 tons fast affald og 300.000 tons spildevand. Også når vi bor i byerne, er vi tæt forbundet og afhængige af de tjenester, som landbruget bidrager med – fødevarer, sikring af rent grundvand, bioenergi, rekreation.

Når vi bor i byerne, er vi tæt forbundet og afhængige af de tjenester, som landbruget bidrager med – fødevarer, sikring af rent grundvand, bioenergi, rekreation.

Henrik Hauggaard-Nielsen
Professor, Roskilde Universitet

Vi har derfor en fælles interesse for landbrugets tjenester, og for at de optimeres og justeres i henhold til ny viden og nye erkendelser i et bæredygtighedsperspektiv.

Afstanden mellem forbrugere og producenter af fødevarer øges, hvilket kan gøre dialogen om bæredygtig udvikling vanskelig.

Stigende urbanisering kræver effektivt landbrug
Tidligere havde alle danskere relationer til landbruget. Sådan er det ikke mere. Det skyldes blandt andet en stigende urbanisering. Mere end 50 procent af jordens befolkning lever i dag i byområder.

Fremskrivninger viser, at den udvikling vil fortsætte endog med øget hastighed. Det sker i en tid, hvor omfattende omstillinger er påkrævet for at imødekomme nye behov og krav inden for klima-, miljø- og sundhedsområdet. 

Udviklingen i landbrugets fødevareproduktioner er præget af en stadig stigende effektiviserings- og intensiveringsstrategi på grund af prisudviklingen på globale markeder og forbrugernes krav om billige fødevarer. Trods større rådighedsbeløb er danskernes andel af udgifter til fødevarer faldet fra omkring 20 procent til 10 procent siden 1970’erne.

Detailleddet spiller i den forbindelse en meget central rolle, som også betyder, at store dele af varens pris i dag går til andre aktører end landmanden selv.

Øget sammenkobling af de primære dele af fødevaresystemet med detail- og forbrugerleddet er nødvendigt, hvis vi skal sikre en fremtidigt bæredygtigt forvaltning af det danske land med produktion af danske fødevarer.

Vi skal samtidigt skabe et større fælles ansvar for de kredsløb, vi alle er en del af. By-land-relationer skal genskabes. Det kan betyde, at vi skal betale mere for vores fødevarer, også på grund af en nødvendig kobling til øget genanvendelse og recirkulering. Det er en omkostning, som bør betragtes som en fælles investering i fremtiden. 

Vi er ved at løbe tør for fosfor
Manglende kredsløb af næringsstoffer kan illustrere problemets omfang med udgangspunkt i det livsnødvendige næringsstof fosfor. Fosfor er grundlaget for, at vores landbrugssystemer kan brødføde de nuværende 7,5 milliarder mennesker.

Fosfor indgår i kroppens celler og knogler og er afgørende for planters vækst. Fosfor er dog en begrænset ressource, og verden kan løbe tør om 30 til 100 år. Det præcise estimat strides specialisterne fortsat om. Samtidig skal omkring 75 procent af verdens fosfor brydes i miner i Marokko. Det udgør en potentiel strategisk og geopolitisk trussel.

Vi skal øge fokus på at genanvende og genudvinde næringsstofferne fra vort spildevandsslam og organiske affald i så ren en form, at det kan tilbageføres til markerne som vedvarende næringsstofkilder. Det kan opnås igennem samarbejder med bioenergiteknologier.

Vores primære fælles mission er et mere biobaseret samfund med kraftig reduceret anvendelse af fossile ressourcer. Det er vi alle enige om.

Det kræver en ændret forbrugeradfærd, der skal muliggøre nye produktionsmetoder i landbruget. Det kan give større fleksibilitet i arealanvendelse og strategisk planlægning i henhold til miljøhensyn, tilpasning til og modvirkning af klimaforandringer, ikke mindst når der er øget efterspørgsel på biomasse til energi, materialer, bioplastik med videre.

Der er behov for et paradigmeskifte inden for vort fødevaresystem med øget dialog mellem by og land for at medvirke til at forstærke udviklingen af fremtidens bæredygtige kredsløbslandbrug. Lad os komme i gang!