Regeringens GMO-kurs møder kritik og undren

Der er brug for en skrappere og langt mere finmasket godkendelsesprocedure, når Danmark i fremtiden skal tage stilling til nye genmodificerede afgrøder inden for EU's grænser.

Det var meldingen fra miljøminister Ida Auken (SF) tilbage i oktober sidste år.

Ifølge EU's nuværende GMO-forordning skal de danske myndigheder kun tage højde for faglige og juridiske kriterier – heriblandt om det er skadeligt for miljøet eller dyr og menneskers sundhed – når GM-afgrøder skal godkendes.

Men fremover skal der også tages højde for både socioøkonomiske og etiske problemstillinger, ligesom det allerede sker i flere lande, lød det fra ministeren.

Jeg mener, det ville være rigtig godt, hvis regeringen begyndte at tage højde for både socioøkonomiske og etiske forhold i forbindelse med GMO-godkendelser. Derfor forstår jeg ikke, at Danmark ikke allerede gør det, når nu Ida Auken har udtalt, at det skal ske. Derfor vil jeg straks følge op på det

Per Clausen (EL)
Fødevareordfører

"Vi skal tage alle relevante forhold med, når GM-afgrøder skal godkendes. Det gælder selvfølgelig også socioøkonomiske og etiske forhold," udtalte hun den 22. oktober 2012 til Altinget.dk.

Men i dag, godt otte måneder efter, er proceduren ikke blevet ændret. Og tidligere på ugen sagde regeringen god for import og markedsføring af to nye genmodificerede majstyper på baggrund af faglige og juridiske vurderinger (se linkboks).

EL: Vi forstår det ikke
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ida Auken, da hun er på barsel. Og hendes vikar, Pia Olsen Dyhr (SF), er ikke vendt tilbage om sagen.

Men regeringens GMO-kurs vækker undren hos både Enhedslisten og Økologisk Landsforening, som begge er imod GMO'er.

"Jeg mener, det ville være rigtig godt, hvis regeringen begyndte at tage højde for både socioøkonomiske og etiske forhold i forbindelse med GMO-godkendelser. Derfor forstår jeg ikke, at Danmark ikke allerede gør det, når nu Ida Auken har udtalt, at det skal ske. Derfor vil jeg straks følge op på det," siger Enhedslistens fødevareordfører, Per Clausen.

Ifølge Ida Auken skal ændringerne først og fremmest ske på EU-niveau, eftersom det er her, de endelige godkendelser finder sted. Socioøkonomiske kriterier var da også oppe at vende under det danske EU-formandskab sidste år, og Danmark har også været en del af en arbejdsgruppe, som skulle se på nye GMO-kriterier.

ØL: Vi bør inddrage kriterierne
Det er Per Clausen dog ikke enig i, og han mener, at det vil være "offensivt", hvis regeringen selv begynder at inddrage socioøkonomiske og etiske aspekter.

"Jeg har været skuffet over regeringens GMO-politik, for den adskiller sig ikke fra den linje, som VK-regeringen førte. Og jeg ved, at både Ida Auken og fødevareministeren (Mette Gjerskov (S), red.) mente noget andet, før de blev ministre," siger Per Clausen.

Hos Økologisk Landsforening undrer man sig også over, at der ikke er sket mere siden efteråret. 

Formand Per Kølster håber dog, at man fra dansk side snart vil begynde at inddrage de socioøkonomiske og etiske aspekter, når nye GM-afgrøder skal vurderes.

"Vi mener, at det er nødvendigt og naturligt at tage højde for disse problemstillinger, og det har vi også løbende gjort opmærksomme på i de høringssvar, vi er kommet med. Hvis ikke vi inddrager de socioøkonomiske og etiske aspekter, kan vi heller ikke være kritiske over for GM-afgrøderne, og derfor håber jeg, at regeringen vil tage det alvorligt," siger han.

Brug for politisk debat om GMO-etik
Det møder opbakning fra Mickey Gjerris, lektor ved Fødevareøkonomisk Institut og medlem af Det Etiske Råd.

Han mener, det vil være fornuftigt at tage både socioøkonomiske og etiske kriterier med i godkendelsesproceduren, og derfor bør man snart tage en politisk diskussion om, hvor Danmark står i forhold til genmodificerede afgrøder.

“Jeg synes, fødevareområdet er et enormt vigtigt område, hvor en masse værdier kommer til udtryk. Derfor skal det reguleres politisk efter de værdier, vi nu engang har, og jeg tror ikke, at det fungerer med et forbrugerdemokrati, hvor vi stemmer med tegnebogen,” siger Mickey Gjerris og henviser til den debat, der har været i de seneste dage om at mærke kød, hvor der er blevet brugt GM-foder.

Denne form for forbrugerdemokrati vil først og fremmest kræve, at vi alle har adgang til både rigtig og overskuelig information om emnet.

“Derudover er det ikke altid ens værdier, der komme til udtryk, når man står en sen eftermiddag nede i supermarkedet og skal købe ind til aftensmaden. Her skal det være nemt, hurtigt og billigt, og derfor er der andre ting, der spiller ind,” siger han.