Rektorer: Lundes udbud kan ødelægge forskningsmiljøer

Det tager typisk mindst 10 år at opbygge et stærkt forskningsmiljø – men du kan ødelægge det på et splitsekund.
Brian Bech Nielsen
Rektor, Aarhus Universitet
Rektorerne for DTU og Aarhus Universitet er ikke glade for miljø- og fødevareministerens beslutning om at sende en række forskningsopgaver i udbud.
- Forskningsbaseret myndighedsbetjening er en fællesbetegnelse for ydelser, som universiteterne udfører for bl.a. staten, herunder nationale beredskaber vedr. husdyrsygdomme og fødevaresikkerhed, politikudvikling og -implementering samt overvågnings- og direktivimplementeringsopgaver.
- Miljø- og Fødevareministeriets bevilling til forskningsbaseret myndighedsbetjening effektiviseres som andre statslige bevillinger med på 2 pct. årligt.
- De enkelte konkurrenceudsættelser overholder retningslinjerne på området og varsles mindst tre år før en evt. opgaveoverdragelse træder i kraft.
- Den samlede forskningsbaserede myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet konkurrenceudsættes én gang over en 10-årig periode fra 2016-2026. De sidste opgaver varsles konkurrenceudsat i 2022 med virkning fra 2026. Konkurrenceudsættelser efter en fast kadence fortsætter ikke efter 2022. De nye aftaler med universiteterne vil fortsat være 4-årige rullende aftaler. Som hidtil skal der hvert år aftales et konkret arbejdsprogram.
- Udenlandske universiteter får mulighed for at være faglig lead i forhold til metodevalg mv., men der skal være et dansk universitet som bevillingshaver. Modellen evalueres i 2018 med henblik på de næste udbud.
- Private virksomheder kan som hovedregel ikke byde, da der skal være tale om forskningsbaseret myndighedsbetjening.
Vigtig viden kan nemlig gå tabt, fordi Esben Lunde Larsen (V) kort før sommerferien besluttede at konkurrenceudsætte de forskningsopgaver, som universiteterne løser for hans ministerium. Det frygter rektorerne i hvert fald.
”Højt specialiserede forskningmiljøer er meget skrøbelige. Man skal gøre sig klart – også i ministeriet – at de kan nedbrydes ganske hurtigt. Og det kan tage ganske lang tid at bygge noget tilsvarende op igen. Derfor er der en betydelig risiko for videnstab for samfundet her,” siger Anders Bjarklev, rektor på DTU.
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Da Mette Frederiksen lukkede hendes minkfarm, vidste nyvalgt M-politiker, at hun var nødt til at gå ind i politik
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- Grønnegård: Er tiden inde til at bryde landbrugets forbløffende magtposition?
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april










