S: Cirkulær økonomi er den grønne gamechanger, vi har brug for

Af Anne Paulin (S)
Klimaordfører

Vi forbruger meget mere, end hvad der er holdbart for vores klode. Og til trods for vores lederskab inden for grøn energi, er Danmark langt fra nogen duks, når det kommer til klimabelastningen af vores forbrug. Faktisk vil den såkaldte ”Earth Overshoot Day”, hvor vi har opbrugt flere ressourcer, end jorden kan nå at generere på et år, allerede indtræffe i slutningen af marts, hvis hele verden levede, som vi gør i Danmark.

Det skal ændres. Ikke ved at lukke og slukke for produktion eller lade vores levestandarder falde, men gennem reel og bæredygtig grøn omstilling af vores forbrug. Derfor skal vi forholde os til, hvorfor vores forbrugsmønstre ser ud, som de gør i dag.

Billigere at smide væk
Der var engang, hvor tøj gik i arv, blev syet om til nyt, repareret eller sendt til skrædderen. Det kan lyde nostalgisk, og den anden side af medaljen bør også nævnes, nemlig at velstandsniveauet var et helt andet i transformationen fra et mangelsamfund til det Danmark, vi kender i dag.

Alligevel skal man ikke længere tilbage end til min egen barndom i 90’erne for at finde en tid, hvor vi reparerede ting på en helt anden måde end i dag.

I dag er vores forbrug af en lang række produkter, for eksempel tøj og elektronik steget betydeligt. Priserne er lave, men til gengæld har produkterne en ringere holdbarhed end tidligere. Det har været og er til stadighed medvirkende til at skabe en brug-og-smid-væk-kultur. Hvor det er nemmere og ofte også billigere blot at købe nyt, end det er at vedligeholde, reparere og genbruge. Konsekvensen er en uholdbar belastning af miljø og klima. 

Som lovgivningen har været de sidste mange år, har producenter ikke haft incitament til at forholde sig til bæredygtigheden af deres produkter.

Anne Paulin (S)
Klimaordfører

Mere cirkulær økonomi
Og det er her, vi skal turde tænke anderledes og stille de udfordrende spørgsmål – hvorfor er det eksempelvis, at mange af de produkter, vi køber i dag, ikke har en særligt høj holdbarhed? Som lovgivningen har været de sidste mange år, har producenter ikke haft incitament til at forholde sig til bæredygtigheden af deres produkter.

Her kommer cirkulær økonomi ind i billedet. Vi skal bryde med tankegangen om én lineær værdikæde, som starter med udvinding af ressourcer og ender med affald. I stedet skal vi have et skærpet fokus på genanvendelse.

Derfor var det omdrejningspunktet for aftalen om affald og cirkulær økonomi, der blev indgået i foråret 2020. Her satte vi rammerne for mere sortering og genanvendelse samt mindre forbrænding af for eksempel plastik. Det skal bane vejen for nye erhvervsmuligheder inden for cirkulær økonomi.

Udvidet producentansvar på plastik
Plastik er et godt eksempel på et materiale, som vi genanvender alt for lidt af. Med aftalen om affald og cirkulær økonomi satte vi derfor et krav om 60 procents genanvendelse af plastikaffald. En af vejene til at sikre det, udspringer af tankegangen om cirkulær økonomi og handler om at give producenterne af plastprodukter incitament til at designe deres produkter på en bæredygtig måde.

Grundlæggende handler et udvidet producentansvar om, at producenterne af vores produkter får ansvaret for produkterne, også når de bliver til affald. Det giver et øget incitament for producenterne til at optimere deres produktdesigns, så de bliver mere bæredygtige.

Bedre produktdesigns kan for eksempel være, at de gøres mere genanvendelige, indeholder færre materialer, eller at de ikke indeholder problematiske stoffer, der kan hindre genanvendelse. Endelig sikrer det, at det er forureneren, der betaler for oprydningen.