Sådan får fremtidens mad indflydelse på samfundet

FREMTIDEN: I fremtiden vil der komme endnu mere vind i sejlende i Food-Pharma-industrien, der vil gøre os bedre til at forebygge sygdomme. - Man vil kunne spise sig fra en Alzheimers-sygdom, og der vil være hylder i supermarkedet med varer rettet mod forskellige aldersgrupper. Det forudser videnskabelig rådgiver i Nestlé Health Science, Susanne Wolff.

Foto: Nestlé
Henrik Axel Lynge Buchter

Om 5 år … “Vil der være hylder i supermarkederne med mad til en sund alderdom”
"Fem år er jo lige om hjørnet, så de produkter, vi ser på hylderne, er vi allerede i gang med at udvikle. Der kommer til at være meget fokus på det personlige valg. Der kommer fødevarer, der er tilpasset ens behov, alder, køn, smagspræferencer, og der kommer mad, som vil opfylde ens etiske livssyn.

Der vil være flere produkter, der lever op til ens forskellige ønsker om dyrevelfærd, miljøet og meget andet. Det kan vi se på de udenlandske markeder, og tilbuddene er begyndt at komme på det danske marked - og flere vil følge meget snart.

Vi er i gang med at opbygge mere viden inden for ernæring, og hvordan man skal sammensætte ingredienserne til gavn for forskellige grupper, så det gavner sundhedsmæssigt mest muligt. Så det passer til dig, der dyrker motion, og til dig, der har et krævende job. Mad vil blive mere målrettet forskellige målgrupper.

Man vil eksempelvis se det ved, at madvarerne kan blive mærket med portionsangivelser. Hvordan skal man sammensætte sin mad, når man bliver ældre? Vi ved, at man kan have brug for mere D-vitamin og kalk, når man bliver over 65 år, fordi ens skelet bliver hurtigere nedbrudt, fordi man ikke rører sig lige så meget. Derfor vil vi formentlig se bestemte hylder i supermarkeder rettet mod forskellige målgrupper, på samme måde som vi ser det med babymad nu.

Vi ser allerede de første studier nu om, at man vil kunne spise sig fra nogle sygdomme - eksempelvis Alzheimers

Susanne Wolff, videnskabelig rådgiver i Nestlé Health Science

Man taler allerede nu om, at man skal undersøge nærmere, om der skal være forskellige kostråd og madpyramider til forskellige aldersgrupper, så det vil vi måske se begyndelsen på inden for fem år.

Derudover kan det være, at vi inden for de næste fem år vil have en portal, hvor vi kan skrive ind, hvad vi spiser, hvad vi kan lide at lave af mad, og hvilken motion vi dyrker. Så kan man få en screening, der siger, hvad man højst sandsynlig har behov for af ingredienser i ens ernæring, og om man er måske i risiko for at udvikle livsstilssygdomme og dermed bør agere på en bestemt måde.

Det er allerede tæt på virkeligheden. Inden for de næste fem år tror jeg, vi vil se et større digitalt fingeraftryk inden for sundhed.”

Om 10 år … “Vil mad få dig hurtigere på benene efter en operation”
“Jeg vil vove at påstå, at vi har halveret udgifterne til hospitaler og medicin om ti år, fordi vi har tænkt meget mere ernæring ind som den del af forebyggelsen og behandlingen i sundhedsvæsenet, allerede inden man bliver patient.

Man vil vide meget mere om de enkelte patienters ernæringsbehov til den tid, som vil gøre, at man hurtigere kan sørge for, at patienter kan komme på benene igen.

Sundhedsforsikringsselskaberne i USA har haft stor interesse i det forskningsfelt, fordi de jo har en økonomisk interesse i at få folk hurtigt på benene igen – og det giver os grobund for produkter indenfor den type af forskning.

Inden man eksempelvis bliver opereret, vil man kunne sammensætte ernæringsstilskud, som hurtigere kan få genopbygget ens celler efter et indgreb.

Den viden vil også give en lang række sammenhænge mellem fødevareindustrien og pharmaindustrien. Medicin kan behandle og afhjælpe symptomer, mens ernæring og livsstilsændringer kan bruges aktivt i forebyggelsen, og derved hjælpe inden sygdommen opstår. Med den viden vil man også kunne få et meget bedre udgangspunkt for patienterne efter en behandling.

Hvis vi fremover samkører den sundhedsdata, der eksisterer, vil vi se en spill-over effekt til ernæringssiden, så man kan leve sundere, inden man går hen og bliver rigtig syg.

Den kombination af viden vil gøre, at vi kan udvikle fødevarer, som vil være målrettet til at gøre patienter sundere.”

Om 15 år … “Kan man spise sig fra en Alzheimer-sygdom”
"Vi ser allerede de første studier nu om, at man vil kunne spise sig fra nogle sygdomme - eksempelvis Alzheimers.

Man forsker netop nu i, at man - hvis man begynder at spise særlige aminosyretilskud inden sygdommen indtræder - måske vil være i stand til at bremse sygdommen, eller måske endda helt kunne stoppe den nedbrydelse, der sker i hjernen på grund af mangel på disse aminosyrekomponenter.

Hvis man begynder at samkøre forskellige sundhedsdata, vil man tidligt kunne se, om man eksempelvis er i risikozonen for at få Alzheimers, hvis man eksempelvis tidligere har været ramt af dét i familien. - Og på den måde kan man agere, inden skaden sker.

Men der går lige noget tid, før vi kan det, fordi vi skal finde ud af, hvilke komponenter der skal indarbejdes i fødevarerne, for at man kan spise sig fra sådan en sygdom. Det er noget, vi først vil se, når food-pharma-industrien slår igennem for alvor, og nok først om 10-15 år.

Vi vil vide meget mere om genetiske sygdomme til den tid, og hvad man kan gøre ved det i forhold til ens kost. Kosten har også indflydelse på ens sind - hvis man eksempelvis har depression. Vi vil vide mere om, hvad vi kan gøre ved det om 15 år.

For at alt det her skal kunne lade sig gøre, skal vi være villige til at dele mere af vores personlige sundhedsoplysninger. Vi deler allerede vores personlige data med vores læge nu, men vi skal have oparbejdet nogle klare etiske regelsæt for, hvordan sundhedsdata kan bruges til for eksempel at udvikle fødevarer eller give én den rette behandling, der kan hjælpe på ens ve og vel. Det kræver at vi kigger på området - med sund skepsis - og sikrer, at sundhedsdata bliver anvendt på en sikker og fornuftig måde.

Derudover skal politikerne begynde at fokusere mere på ernæring som en del af sygehusvæsenet. Der skal være grobund for at investere i fødevarer på samme måde, som der har været grobund for at investere i medicin. Vi skal med tiden sætte meget tidligere ind og fokusere på livsstilsændringer.

Det første fokus er kommet i skolerne, hvor man skal dyrke mere motion, men der er ikke fokus på, at børnene efterfølgende får spist sundt. Så i realiteten kommer der bare en masse trætte unger hjem, der ikke orker andet end at spise junk-food - og så er vi jo lige vidt. Og den del må man sør’me gerne gå i gang med før om 15 år."

Dokumentation

Fremtiden ifølge … Susanne Wolff

Susanne Wolff er videnskabelig rådgiver i Nestlé Health Science og beskæftiger sig til daglig med udvikling af ny ernæring. Hun er derudover næstformand i Selskabet for Ernæringsforskning.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Susanne Wolff

Nordisk videnskabelig rådgiver og Medical Affairs Manager, Nestlé Health Science, bestyrelsesmedlem, Selskabet for Ernæringsforskning
Ph.D. i human ernæring (Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 2005)

0:000:00