Sammark: Vi kæmper for dyrene – bureaukratiet kæmper imod

DEBAT: Den øgede kontrol med dyretransporter er til skade for både dyr, landmænd og eksporten, skriver Sammark-formand Lisbet Hommelhoff og opfordrer politikerne til at ændre aftalen fra 2018.

Af Lisbet Hommelhoff
Formand, Sammark

Der har over de seneste måneder været en del debat og skriverier om dyrevelfærd blandt danske smågrise, der eksporteres til udlandet.

Det er centralt at rette op på de mange udtalte misforståelser om dette emne.

Dyrene er vores produkt. Vi lever af at sælge og eksportere levende dyr til udlandet, og hvor det for nogle måske er kontroversielt, uetisk eller ligefrem skadeligt for danske arbejdspladser, sætter vi faktisk en stor ære i at sørge for, at dyrene har det rigtig godt.

Og samtidigt bidrager vi positivt til den danske samfundsøkonomi. Alene i de første syv måneder af 2019 var den samlede fødevareeksport på 97,3 milliarder kroner.

I Danmark er vi nogle af de bedste i verden til at sikre dyrene de mest optimale vilkår. Det betyder, at der er en stor efterspørgsel på danske smågrise i store dele af Europa. De danske smågrise er sunde, i trivsel og noget, vi som danskere kan være stolte af.

Øget kontrol
I december 2018 indgik den daværende regering og Dansk Folkeparti en politisk aftale om kontrol af dyretransporter.

En aftale, der kom i kølvandet på nyheden om, at Fødevarestyrelsen ved en fejl ikke havde sanktioneret overtrædelser fundet i logbøger i en periode fra 2015 til 2017.

Med aftalen øges blandt andet antallet af kontroller massivt, og praksissen for denne kontrol ændres drastisk.

Aftalen skal efter planen evalueres inden udgangen af året, og der er efter min overbevisning mange elementer, der har brug for et kritisk vue.

Bureaukrati presser branchen
Den nye kontrolpraksis medfører, at mindre og ubetydelige administrative eller skriftlige fejl i logbogen resulterer i, at der skal udfyldes en helt ny logbog. Det kan betyde forsinkelser på op til fem dage.

Eventuelle ændringer i transporten, som opstår, efter logbogen er blevet forhåndsvalideret, kræver i den nye kontrolpraksis ligeledes, at der udfyldes en ny logbog.

Helt konkret betyder det, at praksissen i dag er uhensigtsmæssig, rigid og uholdbar.

Allerede i juli 2019 viste konsekvenserne sig ved disse uhensigtsmæssige ændringer.

600 smågrise var strandet i næsten 40 timer i en stald, der langtfra var egnet til at rumme grise i længere tid.

Det var forårsaget af den nye praksis, hvor små ændringer betyder store ventetider. Her var det en fejl på transportørens navn, der betød, at smågrisene måtte vente alt for længe.

Sådan noget må ikke ske. Det er skadeligt og stressende for dyrene.

Fremtidsudsigterne er lyse(re)
Nu er vi ved foden af evalueringen af den nævnte politiske aftale, og efter konstruktive møder med både fødevareminister Mogens Jensen (S) og repræsentanter fra Fødevarestyrelsen ser Sammark i den grad frem til evalueringen.

Jeg mener, at der grobund for at lave ændringer, der kommer alle parter til gode. Det kunne for eksempel være at genoverveje 48-timers kravet for godkendelse af logbog og se på et mere hensigtsmæssigt tidsperspektiv – det kunne for eksempel være 16 arbejdstimer, eller at fristen på indsendelsesdagen rykkes til klokken 12, når hele Europa er i sving. Vi er optimistiske og håber på forandring.

Under alle omstændigheder har jeg store forventninger til evalueringen. Jeg mener, det er helt centralt at kigge på den skadende praksis, der hver dag forsinker dyretransporter til skade for dyrene, landmændene og den danske eksport.

Forrige artikel Kost og Ernæringsforbundet: Det skal gøres nemt at være sund Kost og Ernæringsforbundet: Det skal gøres nemt at være sund Næste artikel Debat: Glem ikke bioøkonomien i klimapartnerskaberne Debat: Glem ikke bioøkonomien i klimapartnerskaberne