Debat

Seges: To vandløb siger intet om landbrugspakkens effekt

DEBAT: Forskere fra Aarhus Universitet konkluderer effekten af landbrugspakken baseret på opskalerede måleresultater fra to små vandløb. Det er uforståeligt og kan ikke forsvares fagligt, skriver landskonsulent ved Seges.

Det er uforståeligt, at forfatterne ud fra ét års målinger mener at kunne udtale
sig om effekten af landbrugspakken, skriver Søren Kolind Hvid fra Seges.
Det er uforståeligt, at forfatterne ud fra ét års målinger mener at kunne udtale sig om effekten af landbrugspakken, skriver Søren Kolind Hvid fra Seges.Foto: /ritzau/Emil Ryge Christoffersen
Amalie Bjerre Christensen

Amalie er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har tidligere været tilknyttet Altinget som journalistpraktikant og senere som redaktionsassistent.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Søren Kolind Hvid
Landskonsulent ved Seges, Landbrug & Fødevarer

Professor Brian Kronvang og biolog Jørgen Windolf fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet drager konklusioner om effekten af fødevare- og landbrugspakken på baggrund af målinger af kvælstoftransporten i to små vandløb ét år før og ét år efter afskaffelsen af de underoptimale kvælstofnormer.

Konklusionerne blev bragt i en artikel på Altinget 20. september. Målingerne er foretaget i et projekt, som har haft til formål at undersøge, hvor hyppigt og hvor længe landmænd skal måle kvælstoftab, for at målingerne er sikre nok til at indgå i en emissionsbaseret kvælstofregulering.

Uforsvarlig opskalering af resultater
I projektet har forfatterne selv analyseret sig frem til, at der i østdanske vandløb skal måles i 10-20 år, for at usikkerheden på den gennemsnitlige afstrømningsnormaliserede kvælstoftransport kommer under 10 procent.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Det er derfor uforståeligt, at forfatterne ud fra ét års målinger mener at kunne udtale sig om effekten af landbrugspakken. De vælger også at opskalere måleresultaterne fra de to små vandløb, der afvander mindre end 0,1 procent af landbrugsarealet i Danmark, til hele landet. Det kan man ikke forsvare fagligt.

Vandløbsmålingerne i de to små vandløb er foretaget med stor nøjagtighed gennem hyppige prøvetagninger. Man kan bare ikke konkludere, at forskellen mellem kvælstofudledningen ét år før og et år efter afskaffelsen af de underoptimale kvælstofnormer er en effekt af de ændrede kvælstofnormer.

Derfor er det forventeligt, at kvælstofudledningen i 2017/18 er større end årene før; men det har intet med landbrugspakken at gøre.

Søren Kolind Hvid
Landskonsulent, Seges

Der er nemlig mange forhold, der påvirker kvælstofudledningen i det enkelte år. Kvælstofudledningen fra dyrkede arealer til vandløb er for det første bestemt af udvaskningspotentialet fra markerne, det vil sige, hvor meget kvælstof, der potentielt kan udvaskes. Det afhænger af afgrødevalg, gødskning og virkemidler på markerne som efterafgrøder.

Regn øgede kvælstofudledning
I efteråret 2017 var det meget regnfuldt, og markerne var våde. Det gav væsentligt dårligere vilkår end normalt for etablering af overvintrende afgrøder og efterafgrøder. Det har givetvis øget kvælstofudvaskningen.

Derfor er det forventeligt, at kvælstofudledningen i 2017/18 er større end årene før; men det har intet med landbrugspakken at gøre.

Læs også

For det andet er kvælstofudledningen fra dyrkede arealer bestemt af afstrømningen ud af rodzonen. Hvis det regner meget i vinterhalvåret, så tabes der mere kvælstof.

De to forfattere foretager en simpel afstrømningskorrektion. De tager ikke højde for, at kvælstofbidrag fra spildevand ikke afhænger af afstrømningen. De har heller ikke taget højde for, at afstrømningen i 2016/17 var meget lav, faktisk mindre end en tredjedel af afstrømningen året efter.

Det har nemlig sandsynligvis betydet, at en del kvælstof, der normalt ville være udvasket i 2016/17 først er blevet det året efter.

For det tredje afhænger kvælstofudledningen i høj grad af kvælstofretentionen, det vil sige reduktionen af nitratkvælstof mellem rodzone og vandløb. I gennemsnit reduceres over halvdelen af det nitratkvælstof, der udvaskes fra rodzonen inden det når frem til et vandløb.

Kvælstofretentionen kan variere betydeligt på grund af klimaforhold. Kvælstofretentionen i et lille opland kan variere mere end 10 procentpoint fra år til år. Hvis kvælstofretentionen ét år er 50 procent mod 60 procent i et andet år, vil det alene ændre kvælstofudledningen med 25 procent. Variationen i kvælstofretention har de to forfattere ikke korrigeret for.

Effekten skal måles nationalt
Landbrugspakken indeholder både lempelser og nye kvælstofindsatser, der indfases frem mod 2021. Samtidig implementeres vådområder og andre tiltag, der er besluttet før landbrugspakken, og der sker en generel udvikling i erhvervet, der også reducerer kvælstofudledningen, for eksempel udtagning af jord til byudvikling og veje.

Disse elementer indgår ikke i samme omfang i alle små deloplande. En evaluering af landbrugspakken kræver derfor en national tilgang.

Kvælstofudledningen kan altså variere betydeligt fra år til år afhængig af forhold, der intet har med kvælstofnormer og landbrugspakke at gøre. Effekten af landbrugspakken kan derfor kun belyses ud fra en tidsserie af vandløbsmålinger både før og efter landbrugspakkens gennemførelse, så de tilfældige årsvariationer udjævnes.

Man kommer ikke til at måle effekten af de enkelte elementer, der indgår i landbrugspakken, som for eksempel kvælstofnormerne.

Effekterne af de forskellige lempelser og indsatser kan ikke adskilles; men når man har en tilstrækkelig tidsserie, så kan man vurdere, om målsætningerne for kvælstofudledning nås samlet set.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00