Seges: Frygten for chikane truer genopretningen af vores natur

Der findes dog en lang række eksempler, hvor dyreholdere oplever et fortsat pres fra modstandere, selvom myndigheder og dyrlæger har konkluderet, at der ikke er noget at udsætte på dyrevelfærden.

Denne situation risikerer at have en høj pris for biodiversiteten og naturen: Vi har en global biodiversitetskrise. Arter uddør med stor hast, fordi de mister levesteder.

Med den grønne trepart har Danmark forpligtet sig til at omdanne flere arealer til natur.

EU stiller også krav om, at den eksisterende natur skal forbedres gennem aktiv naturgenopretning i kraft af Naturgenopretningsforordningen.

Hvis vi skal lykkes med at vende tilbagegangen af arter og levesteder i Danmark, så har vi brug for store planteædere, som kreaturer, heste, grise, geder og andre arter, som går ude året rundt.

Tager man dyrene væk fra et areal, har det store konsekvenser for naturen.

Tom Heron og Lisbeth Gliese Jensen
Hhv. administrerende direktør og specialkonsulent, Seges Innovation

De helårsgræssende store planteædere, som vi tidligere bedst har kendt som produktionsdyr i landbruget, er helt essentielle for at sikre en rig og mangfoldig natur. Tager man dyrene væk fra et areal, har det store konsekvenser for naturen.

Resultatet af færre helårsgræssende dyr i naturen er, at vi får en dårligere natur uden den livgivende dynamik, som de truede arter har brug for.

De store planteædere har nemlig en nøglefunktion i et naturligt økosystem. Gennem deres fødesøgningsadfærd, tråd, lort, skrab og færden i landskabet skaber de levesteder til en lang række af arter.

For at opnå denne effekt er det afgørende, at professionelle naturforvaltere følger de faglige anbefalinger til helårsgræsning.

Lige så afgørende er det, at de samtidig følger kravene til god dyrevelfærd, ved at de løbende vurderer dyrenes tilstand og fødemængden på arealerne. 

Dyreholderne skal hele tiden have en plan for, hvordan de agerer, hvis forholdene ændrer sig. På denne måde er det muligt at lave en forvaltning, der både sikrer god dyrevelfærd og høj biodiversitet på samme tid.

Det er helt essentielt, at de professionelle naturforvaltere kan arbejde uden frygt. Konflikterne mellem dyreholdere og bekymrede borgere er blevet dagligdag, og det har skabt et helt nyt begreb i branchen: Forvaltningsfrygt.

Begrebet beskriver den barriere, som i praksis er en hæmsko for naturforvaltningen i Danmark: Selve frygten for chikane er blevet en potentiel barriere for forvaltning og genopretning af natur over hele landet. 

Det er helt essentielt, at de professionelle naturforvaltere kan arbejde uden frygt.

Tom Heron og Lisbeth Gliese Jensen
Hhv. administrerende direktør og specialkonsulent, Seges Innovation

En effektiv naturforvaltning med store dyr, i tråd med de faglige anbefalinger og lovgivningen på området, skal være grundlaget for at kunne etablere græsning uden frygt for konflikter.

Så vi sammen kan bevare en rig og mangfoldig natur, hvor de store planteædere har en nøglefunktion i landskabet, og hvor flere udryddelsestruede arter er direkte afhængige af dyrenes tilstedeværelse.

På vores arbejdsplads, Seges Innovation, kommunikerer vores kolleger løbende med både dyreholdere og naturforvaltere, samt med dem, der er bekymrede for, om dyrevelfærden er tilstrækkelig i naturforvaltningsprojekter med helårsgræsning.

Alle parter er påvirkede af denne konflikt. Det er hamrende ærgerligt for en bæredygtig udvikling af vores arealer og natur i Danmark.

Vi er sikre på, at samtale, information og viden er vejen til at komme konflikterne til livs, til gavn for både dyr, mennesker og ikke mindst natur.

Derfor griber vi blandt andet til handling i Seges Innovation og samler nogle af de mest vidende personer på området på årets naturmøde i Hirtshals.

Her skal de og publikum sammen debattere, hvordan vi sikrer både biodiversiteten og dyrevelfærden på naturarealerne fremadrettet.