Selvom der er pladsmangel i Danmark, så er det ”tilfældigt, hvordan landet udvikler sig”
Vi skal have mere skov og mere vedvarende energi på land, lyder det fra politikerne, mens borgerne vil have mere natur.
Med både klimakrise, biodiversitetskrise og fødevarekrise har kampen om Danmarks areal aldrig synes mere afgørende. Størstedelen af arealet går lige nu til landbrug og fødevareproduktion, men samtidig er der flere steder store ønsker om mere natur og grønne energikilder på land.
Frem mod det nye folketingsvalg sætter Altinget fokus på den danske arealanvendelse og afkræver politikerne svar på, hvordan de ønsker at balancere de mange hensyn i fremtiden.
Men hvor skal det ligge henne? De politiske ambitioner overstiger ofte realiteterne, når man ser på de politiske ønsker og planer for brugen af det danske areal.
Der bliver faktisk lavet planer for mellem 130-140% af Danmark, hvilket svarer til at man skal inkludere både Skåne og Blekinge.
Strukturelle udfordringer
Ifølge Teknologirådets rapport Prioritering af Danmarks areal i fremtiden fra 2017, er der noget galt med den strukturelle beslutningsproces fra Folketing til kommunekontor.
For mange løst definerede beslutninger bliver ifølge rapporten taget på et overordnet niveau. Og de endelige beslutninger ender ofte hos lokalpolitikerne, som også er dem, der skal stå ansigt til ansigt med borgerne. Det gør at processen med at beslutte, hvad der nøjagtigt skal ligge hvor, bliver præget af tilfældigheder.
Borgerne vil noget andet
Altinget har talt med seniorprojektleder i Teknologirådet, Søren Gram, som var med til at udarbejde rapporten om udfordringerne med pladsmangel i Danmark.
På baggrund af rapporten og de borgermøder, som har været en del af projektet, er Søren Gram overbevist om, at hvis man projekterede den nuværende udvikling 50 år ud i fremtiden, ”så ville man få et landskab, hvor folk ville sige: Det er ikke sådan vi ville have Danmark skal se ud.”
Få forklaringen på de udfordringer Danmark står over for i filmen ovenfor.
Omtalte personer
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- Da Mette Frederiksen lukkede hendes minkfarm, vidste nyvalgt M-politiker, at hun var nødt til at gå ind i politik
- Nu spidser regeringsforhandlingerne til: Det har partierne sagt om valgkampens fire centrale emner
- Grønnegård: Er tiden inde til at bryde landbrugets forbløffende magtposition?
- Intens valgkamp om dyrevelfærd får ikke flere til at ville betale mere for fødevarer















