Debat

SF-borgmester: Ældremad skal tilpasses den enkelte

DEBAT: Når vi serverer mad for ældre borgere, handler det om mere end bare ernæring. I Københavns Kommune skal individuelle hensyn både bekæmpe underernæring og skabe fællesskaber, skriver stedfortrædende sundhedsborgmester Klaus Mygind (SF).

Københavns Kommune tilbyder ældre borgere en ernæringsscreening, der skal vurdere, hvilken kost borgeren skal tilbydes, skriver Klaus Mygind (SF).
Københavns Kommune tilbyder ældre borgere en ernæringsscreening, der skal vurdere, hvilken kost borgeren skal tilbydes, skriver Klaus Mygind (SF).Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Klaus Mygind (SF)
Stedfortrædende sundheds- og omsorgsborgmester, Københavns Kommune.

Mad er mange ting. Det er sundhed, kultur, dufte, minder, samvær, velvære og så videre.

Og vi har som kommune både mulighed og ansvar for at tænke alle disse elementer med, når vi serverer mad til de ældre.

Maden skal på én og samme tid være tilpasset den enkeltes ernæringsbehov og smag og for en del ældre også være med til at skabe gode rammer for fællesskabet. 

Hvis man hverken er sulten eller kan få maden ned, så vælger mange at springe måltidet over. Derfor er det en særlig opgave at sikre ældre en sund og nærende kost.

Klaus Mygind (SF)
Stedfortrædende sundheds- og omsorgsborgmester, København

Ernæringsscreeninger
I København vil vi være sikre på, at vi serverer den rette mad til ældre borgere. Derfor har vi sat gang i et nyt tiltag.

Siden oktober i år har vi tilbudt borgere, som skal have et kommunalt madtilbud, en ernæringsscreening, foretaget af en sygeplejerske.

Målet er at vurdere, hvilken kost borgeren skal tilbydes, og om borgeren har tygge-synke-besvær eller andre ernæringsmæssige udfordringer, som vi skal tage hensyn til.

Mange underernærede ældre
Mange ældre har meget lille appetit. De spiser simpelthen ikke nok. I København er 36 procent af de ældre, der modtager hjemmepleje, underernærede eller i risiko for at blive det.

Portionerne skal derfor ikke være store, men de skal være rige på energi, vitaminer, mineraler og proteiner.

En del ældre har tygge- eller synkebesvær og dermed behov for mad, der har en blødere konsistens.

Hvis man hverken er sulten eller kan få maden ned, så vælger mange at springe måltidet over. Derfor er det en særlig opgave at sikre ældre en sund og nærende kost.

Det er vigtigt, at man som ældre spiser nok og spiser sundt – både generelt og når man skal til hægterne igen for eksempel efter et fald eller en operation.

Med vores nye tilbud om ernæringsscreening kan vi sikre, at ældre får den rette mad og dermed får bedre mulighed at holde sig i gang.

Mad skaber fællesskaber og livskvalitet
Mad og måltid handler også om trivsel. Maden vækker minder til live og giver samtidig mulighed for at skabe nye minder i fællesskabet.

Man kan tale sammen om maden, skabe nye venskaber og nye minder. Maden kan på den måde indirekte være med til at bekæmpe ensomhed.

For de ældre borgere, der får mad på plejehjemmet eller i aktivitetscentret, skal måltidet bidrage til fællesskab og livskvalitet.

Maden og måltidet er altså vigtigt, både for den enkelte og for fællesskabet. Og derfor skal ønsker om både klimamæssig og økonomisk bæredygtighed gå hånd i hånd med det vigtige behov for, at ældre spiser og nyder maden.

Den mad, der ikke bliver spist, gavner ikke den ældres sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigste for os, at ældre i København får sund og nærende mad, som giver livskvalitet.

Læs også

Dokumentation

Temadebat: Sundere mad til danskerne

Cirka 15 procent af danskerne har et usundt kostmønster ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen 2017. Samtidig lever cirka 90 procent ikke op til anbefalingerne om at spise 600 gram frugt og grønt om dagen, mens cirka 80 procent ikke spiser nok fisk hver uge.

I 2018 kom et advisory board for mad, måltider og sundhed med ti anbefalinger, der skal understøtte danskerne i at tage bedre vare på eget liv i forhold til sundhed og ernæring.

Hvordan skal der følges op på anbefalingerne? Hvilke politiske tiltag kan der tages for at få danskerne til at spise sundere? Det spørger Altinget Fødevarer om i denne temadebat.

Her er aktørerne:

  • Ane Eggert Jackson, politisk chef i Diabetesforeningen
  • Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet
  • John Wagner, administrerende direktør for De Samvirkende Købmænd
  • Judith Kyst, direktør for Madkulturen
  • Klaus Mygind (SF), stedfortrædende sundheds- og omsorgsborgmester i København
  • Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer
  • Line Munk Damsgaard, ernæringschef i Landbrug & Fødevarer
  • Per K. Christiansen, innovations- og udviklingsdirektør i Fødevarestyrelsen
  • Ulla Astman (S), næstformand i Danske Regioner.

I Altingets temadebatter inviteres en række aktører til at skrive et debatindlæg om et aktuelt emne.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Klaus Mygind

Medlem af Borgerrepræsentationen (SF), Københavns Kommune, gruppeformand, SF i København, 2. næstformand, Borgerrepræsentationen, chefkonsulent på Ledelse, Forvaltning og Organisation, Københavns Professionshøjskole
lærer, MPA (CBS 2007)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024