Bliv abonnent
Annonce
Debat

SF i EU: Regeringen ser passivt til, når Europa forhandler fremtidens fiskeripolitik

Man bør vende støttestrukturen om, så den favoriserer små, lokale fiskere, der fisker bæredygtigt og respektfuldt over for havmiljøet. For eksempel skal støttemidler kun gå til fiskere, der ikke bruger bundtrawl, skriver Rasmus Nordqvist (SF).
Man bør vende støttestrukturen om, så den favoriserer små, lokale fiskere, der fisker bæredygtigt og respektfuldt over for havmiljøet. For eksempel skal støttemidler kun gå til fiskere, der ikke bruger bundtrawl, skriver Rasmus Nordqvist (SF).Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
24. marts 2025 kl. 04.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

På årets første dag trådte CO2-afgiften i kraft for industrien, på vej- og lufttransport og til havs. Kun 34 dage senere valgte regeringen de facto at fjerne selvsamme afgift på fiskeriet. Afgiften ville skabe en uoverkommelig lækage til udlandet, måtte vi forstå.

Argumentationen for regeringens fritagelse af fiskeriet blev kort efter flået fra hinanden af en række eksperter. Som et plaster på såret lægger regeringen op til et kærkomment forbud mod bundtrawl i en del af de danske farvande, bare ikke der, hvor der er størst trawl-aktivitet.

Spørgsmålet, der står tilbage, er, om regeringen bevidst tilsidesætter fakta for at bruge millioner på at imødekomme en lille gruppes særinteresser, eller om alvoren slet og ret ikke er gået op for dem?

Læs også

Fiskeriet bærer ikke ansvaret alene

Fiskene forsvinder fra Danmark.

Blot fem ud af 109 kystvande er ifølge Miljøstyrelsen i god økologisk tilstand, i efteråret 2024 oplevede vi det værste iltsvind i 22 år, og Østersøen står næsten ikke til at redde.

Spørgsmålet er, om regeringen bevidst tilsidesætter fakta for at bruge millioner på at imødekomme en lille gruppes særinteresser, eller om alvoren slet og ret ikke er gået op for dem?

Rasmus Nordqvist (SF)
Medlem af EU-Parlamentet

Selv hvis alle omkringliggende lande reducerer udledningen af næringsstoffer til havet med 30 procent, vil det tage 400 år at genoprette tilstanden i havmiljøet.

Fiskeriet bærer ikke ansvaret for Danmarks døde fjorde og farvande alene, men vi får ikke livet tilbage i havet uden, at de løfter deres del af ansvaret.

Derfor skal der gøres mere – hurtigt.

Støttestrukturen bør vendes på hovedet

Et godt sted at starte, hvis regeringen faktisk mener det alvorligt, når de siger, at de ønsker et balanceret fiskeri, er at sikre ordentlige rammer for de små fiskere, der ønsker at fiske bæredygtigt.

Helt konkret bør man vende støttestrukturen om, så den favoriserer små, lokale fiskere, der fisker bæredygtigt og respektfuldt over for havmiljøet. For eksempel skal støttemidler kun gå til fiskere, der ikke bruger bundtrawl.

Et andet oplagt værktøj er at understøtte kameraer på kutterne for at dokumentere og forhindre bifangst. I stedet bliver EHFAF-midler fra EU i dag sendt videre til Dansk Fiskeriforening, som modarbejder kameraer og et bæredygtigt fiskeri.

Læs også

Naturens balance over erhvervsliv og miljø

Mest oplagt er det, at regeringen, der i andre henseender ellers er blevet så EU-begejstret, begynder at leve op til de krav, som vi stiller over for alle EU-lande. Det gælder blandt andet EU’s vandrammedirektiv og naturgenopretningsforordning.

Regeringen må prioritere naturens balancer, før det overhovedet giver mening at snakke om at balancere hensyn mellem erhvervsliv og miljø.

Rasmus Nordqvist (SF)
Medlem af EU-Parlamentet

Regeringen må stoppe med at se passivt til, når vi i Europa forhandler fremtidens fiskeripolitik. Det er helt afgørende, at man fra dansk side begynder at spille en positiv og progressiv rolle, når den fælles europæiske fiskeripolitik skal revideres.

Det betyder højere ambitioner, når der skal forhandles om kvoter og restriktioner. Det betyder højere ambitioner, når det gælder rovdriften på truede dyrearter, for eksempel ålen.

Det er på tide, at Danmark kommer i omdrejninger og træffer de nødvendige beslutninger, hvis vi skal redde vores havmiljø. Regeringen må prioritere naturens balancer, før det overhovedet giver mening at snakke om at balancere hensyn mellem erhvervsliv og miljø. Vi kan ikke vente længere.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026