SF-kandidat: Lad os bytte skør branchestøtte ud med de rigtige skattelettelser

De store andelsskaber, Danish Crown og Arla, får ligeledes en markant årlig branchestøtte. 220 millioner kr. får klyngen af andelsselskaber nemlig årligt. Oprindeligt givet for at understøtte dannelsen af andelsselskaber.

Men i dag har støtten karakter af direkte statsstøtte til to af Danmarks største internationale fødevarevirksomheder. Og derfor bør den støtte ligeledes afskaffes, lød det fra udvalget.

Rabat på energiafgifter

Men ikke kun landbruget har fået tilkæmpet sig nogle ekstremt gunstige vilkår. Sammen med landbruget har fiskerierhvervet i årtier fået milliarder, og atter milliarder i rabat på energiafgifter. Det vil sige, at når du har tanket bilen og betalt dine energiafgift, har landbruget og fiskeriet gået fri.

Og vi taler om store summer. Landbruget alene har betalt 800 mio. kroner mindre om året i energiafgift end de skulle have gjort.

Lad os indføre et simpelt princip. Hvis erhvervslivet har ønsker om skattelettelser og ny statsstøtte, skal de starte med at få gjort op med de tossede støtteordninger.

Emil Nielsen
Folketingskandidat for SF

Selvom fiskerierhvervet efterhånden kun har 699 årsværk beskæftiget til havs, har erhvervet i årevis fået årligt 600 millioner kroner i støtte til billigere diesel.

Du kan selv regne ud, hvad støtten er per årsværk. Relativt set er det helt absurde summer i statsstøtte til et erhverv, som i forvejen helt gratis ødelægger store dele af den danske havbund med bundslæbende trawl, for at fange fisk og skaldyr.

I forbindelsen med den grønne skattereform, og indførslen af en ensartet CO2-afgift for industrien, blev det besluttet at udfase landbrugets og fiskeriets afgiftsfritagelse for energiafgift, men ikke uden kamp.

For selvfølgelig får gartnerier og fiskeriet hundredvis af millioner i ’omstillingsstøtte’, som det nu hedder. Ligesom sukkerroefabrikkerne på Lolland-Falster fik et milliarddyrt gasrør betalt af gaskunderne.

Og netop nu kæmper fiskeriets lobbyorganisationer for at opnå ny branchestøtte i kompensation for, at den forvirrende og klimaskadelig afgiftsfrihed på diesel er ved at blive udfaset. Selvfølgelig på din regning.

Fantasien sætter grænser

Og sådan kan man blive ved. Mængden af skadelig branchestøtte til fødevareerhvervet er alenlang. Vi mangler endda at gennemgå de 140 millioner kroner i lempelige beskatning, når landbruget geninvesterer i fast ejendom.

De 30 millioner kroner årligt til husdyrbesætningerne. De 25 millioner kroner årligt i støtte til yngre landmænd ved køb af ejendom. Listen er længere endnu.

Og som den nyeste i rækken af forvridende branchestøtte: Lempelsen af bo- og arveafgiften fra 15 til 10 procent ved generationsskifte, som selvfølgelig også kommer de store godsejere og jordbesiddere til gode.

Endnu en tosset form for erhvervsstøtte som Det Økonomiske Råd blandt andre har advaret kraftigt imod.

Lad os få skattelettelser i stedet

Når erhvervslivets brancheorganisationer spørges direkte, forsager de erhvervsstøtten. Den er forvridende og skader konkurrencen. Lyder det. Og det er jo logisk nok, hvis man bekender sig til den klassiske markedsøkonomi og troen på, at det er virksomhederne selv og markedet – ikke staten – som skaber vækst, værdi og arbejdspladser. 

Men det er aldrig rart selv at fraskrive sig statsstøtte, når den går direkte til en selv. Også selvom skiftende regeringer har forsøgt.

Så over din skattebillet medfinansierer du 46 mio. kroner om året til markedsføringskonsulenter og reklamefremstød for mælk, ost og kød,

Emil Nielsen
Folketingskandidat for SF

Senest med Frigast-udvalget, som konkret – efter et årelangt og grundigt arbejde – fremlagde forslag til at sanere to milliarder årligt fra erhvervsstøtten – kunne regeringen og erhvervslivet ikke blive enige. Det hele faldt til jorden. 

Som Altinget rammende har dækket, endte den øvelse, som skulle sanere i erhvervsstøtten, med det modsatte. Med mere statsstøtte, selvfølgelig særligt til godsejerne og de store jordbesiddere, i form af lempelser af arveafgiften ved generationsskifte.

En øvelse, der ifølge Det Økonomiske Råd skader samfundsøkonomien.

Jeg er ikke imod at sikre gode skattemæssige rammevilkår for danske virksomheder – ligesom jeg ikke lukker øjnene for, at for eksempel beskatning af arbejdskraft kan have en betydning for arbejdsudbud.

Men lad os indføre et simpelt princip. Hvis erhvervslivet har ønsker om skattelettelser og ny statsstøtte, skal de starte med at få gjort op med de tossede støtteordninger.

Landbrugets særordninger er et godt sted at starte.