Steen Gade: Klima, landbrug og miljø skal tænkes sammen

Endelig ser det ud til, at der er ved at komme en bredere diskussion om, at landbruget skal bidrage til at løse klimaproblemerne. Også selv om regeringen fortsat freder erhvervet og stort set lukker øjnene.

Man kan spekulere sig til en slem hovedpine for at finde en acceptabel forklaring på, hvorfor det næsten er helligbrøde at foreslå virksomme ændringer i jordbruget, når vi ved, at det drejer sig om omkring 30 procent af det globale udslip og omkring 20 procent af det danske. Og har vidst det meget længe.

For desværre findes en acceptabel forklaring ikke. Kun en henvisning til at erhvervet ikke har råd, men det er jo akkurat samme diskussion som på alle andre områder og i andre erhverv.

Denne særstatus for landbruget i klimadebatten har medvirket til en manglende indsats i årevis, og det har også den negative følgevirkning, at rigtig mange af de nødvendige diskussioner starter et meget rodet sted. For eksempel med argumenter om, at vi kan løse de særlige danske klimaproblemer knyttet til landbrug, ved at hver enkelt dansker spiser mindre kød. Eller ved at gå ud fra, at det eneste rigtige ville være, at alle lande er selvforsynende med fødevarer. Eller ved at angive en præcis overgrænse for det antal grise, vi må producere her i landet.

Man kan spekulere sig til en slem hovedpine for at finde en acceptabel forklaring på, hvorfor det næsten er helligbrøde at foreslå virksomme ændringer i jordbruget.

Steen Gade

Debatten bliver lidt ”goddag mand, økseskaft”. På den ene fløj: Spis mindre kød, så er det danske problem løst, og på den anden udbasuneres: Dansk kødproduktion er den mest klimavenlige i verden, og derfor er dansk landbrugsproduktion på rette kurs.

Diskussionen går fra nærmest benægtelse af, at Danmark står med et kæmpeproblem og udfordring, til at vi diskuterer, som om landbruget i Danmark producerer alene til os selv. Men heldigvis spiser vi danskere ikke alt det kød, som vi producerer. Så ville nationen nok være halvdød! Og tanken om, at alle lande skal være selvforsynende, efterlader en række lande i permanent fare for at dø af sult.

Det er, som om man i diskussionen glemmer, at klimaindsatsen skal ses i sammenhæng med miljømæssig bæredygtighed og genskabelse af økologisk balance i naturen.

Steen Gade

Det er, som om man i diskussionen glemmer, at klimaindsatsen skal ses i sammenhæng med miljømæssig bæredygtighed og genskabelse af økologisk balance i naturen. For øvrigt en af de store risici i hele klimadiskussionen.

Hvis vi nu i stedet starter med behovet for økologisk balance i det samlede jordbrug, bliver det i stedet arealforbruget samt behovet for at kæmpe os ud af den manglende bæredygtighed i produktionen, der kommer i fokus.

For vi ved, at Danmark har dramatisk brug for mere natur og forbedret biodiversitet (vi skal først kæmpe hårdt for at standse tilbagegangen), samt at vi mangler økologisk balance i vandløb, søer og havområder. Og vi ved, at vi er meget langt fra at opfylde folketingsbeslutningen fra 1987 om at fordoble skovarealet inden for en trægeneration. Hvis vi skal nå målet 75 år efter – altså i 2062 – skal vi plante tre gange så meget skov om året, som vi har gjort indtil nu.

Skovene vil, hvis vi øger tempoet, foruden grundvandsbeskyttelse, klimasikring og fremme af biodiversitet, kunne optage store mængder CO2 inden år 2050. På den måde vil skovtilplantning sammen med løsning af landbrugets mange miljøproblemer kunne blive afgørende dele af at nedbringe klimapåvirkningen fra det samlede jordbrug.

Det drejer sig om alt fra for lavt kulstofindhold i de dyrkede jorde, til for stort ammoniakudslip, sikring af natur og ådale, til løsning af kvælstof og fosfor-problemerne i søer, vandløb og nære havområder. Alt sammen nødvendigt for at kunne genskabe økologisk balance og reel bæredygtighed og med den gode virkning, at det også effektivt begrænser klimaudslippet.

Det er alt dette, vi bør beslutte som det første, og så se på, hvor meget plads, der derefter er tilbage til en intensiv landbrugsproduktion. Altså få tegnet et reelt grønt og bæredygtigt danmarkskort, hvor klima, natur, biodiversitet, klimatilpasning og nye skovområder fylder langt mere og indgår i en samlet planlægning sammen med de – nu færre - områder, der er bedst egnede til forskellige typer landbrug. 

Vi må også tage en diskussion af, om det er acceptabelt, at et erhverv direkte kan være med til, at der fældes mere regnskov i Sydamerika på grund af produktionen af soya som foder til danske dyr. En diskussion, der må føres sammen med tilsvarende diskussioner, hvor råvarer til danske produktioner skader klima og miljø. Tænk for eksempel på tekstilområdet.

Men når det gælder foder, dukker der ret sikkert spændende nye muligheder op, når forskningscenter Foulum om få år har løst den store udfordring at få svin til at spise græs eller andre grønne afgrøder. Græs er langt mere produktivt end korn og langt bedre for miljøet. Så måske vi fortsat kan have en stor svineproduktion uden dyrkning i Sydamerika og samtidigt i et – også bogstaveligt talt – grønnere Danmark.

Og så til kødforbruget. Det er jo rigtigt, at det skal dramatisk ned. Især i den rige del af verden, hvor det er tårnhøjt. Helt på linje med mange andre af de ting, vi forbruger, fordi vores klimafodaftryk på kloden er så højt. Danmark ligger i toppen med kødforbrug per indbygger, så vi bør sætte fuld fart på kostændringerne hos os selv og hos det offentlige som madleverandør, opmuntre til øget produktion af vegetabilske fødevarer og en ny udgave af ”det ny nordiske køkken.”

Det indgår dermed på linje med andet forbrug og drejer sig først og fremmest om vores samlede fodaftryk på verden – og er ikke i sig selv løsningen på Danmarks klima- og miljøudfordringer i landbruget.

En sådan samlet tilgang til diskussionen om klima og miljø i landbruget vil givetvis betyde færre dyr i Danmark. Ingen tvivl om det. Men jeg tror, at det vil gøre det lettere at diskutere, hvis udgangspunkterne for diskussionen bliver lidt klarere end lige nu. Nemlig at opgaven på den ene side er at nedbringe vores samlede klima aftryk på kloden – herunder hvad vi spiser. På den anden side, at begrænsningen af dansk landbrugs klimabelastning skal ske ved at genskabe en økologisk balance og bæredygtighed i anvendelsen af de arealer, som vi råder over. En balance vi ikke kan spise os til.

--------

Steen Gade er miljøklummeskribent, tidligere mangeårig SF–miljøpolitiker og tidligere direktør i Miljøstyrelsen.