Stifter af Havhøst: CO2-afgiften må genindføres med fokus på regenerativt havbrug

Og selvom fiskerne har haft god tid til at forberede sig på en CO2-afgift, og man sagtens kan argumentere for, at fiskerne nu ligger, som Danmarks Fiskeriforening har redt, så skylder vi helt klart at have en samtale med hinanden om, hvad der findes af alternativer til det dybt skadelige bundtrawl.

Ansvarlige ministre har også brug for andet end dårlige historier

Midt i den nuværende ekstremt polariserede debat, hvor Danmarks Fiskeriforening står klemt helt op i hjørnet under anklage for at svigte havmiljøet og dermed sine egne medlemmers langsigtede interesser, er der mere end nogensinde brug for positive visioner, der kan pege på en vej fremad for vores fiskeri, der udvikler fremfor at afvikle.

Det vil være utrolig trist, men samtidig betyde, at ingen længere kan være i tvivl om, hvor Fiskeriforeningen står. 

Joachim Hjerl
Stifter af Havhøst

Måske de ansvarlige ministre, der desværre har viderebragt usandheder om konsekvenserne for fiskeriet ved en CO2-afgift, også har brug for noget andet end dårlige historier at tage med ind i de aktuelle forhandlinger om fremtidens fiskeri.

Og der findes positive visioner.

Omlægning til et langt mere skånsomt fiskeri er uomgængelig.

Men måske skal vi tænke en smule mere ud af boksen for at finde de løsninger, vi har brug for.

Hæve barren og spørge os selv, hvordan vi i dag – med den viden vi har nu, og de enorme udfordringer vi står overfor – ville gå til opgaven med at opbygge et erhverv, der skulle tilvejebringe mad fra havet.

En ting er sikker: Fiskeri ville i det meste af Danmark udgøre en temmelig lille del af dette nye haverhverv.

I de indre danske farvande ville vi skulle finde på noget andet – og dette andet kunne helt oplagt være at rette fokus mod spiselige arter, der ikke alene er sunde og velsmagende, men også er med til at optage næringsstoffer, binde CO2 og skabe levesteder for fiskeyngel.

Med andre ord: alt det, vi har brug for. Det er selvfølgelig tang, muslinger og østers, der kan produceres i tårnhøj kvalitet på liner oppe øverst i vandsøjlen, uden at berøre den havbund, der skal fredes og have ro.

Et nyt haverhverv

Det er ikke for ingenting, at denne form for dyrkning kaldes regenerativ – genopbyggende. Det regenerative dækker over dyrkning af de nævnte arter i havet, men det er først og fremmest en overordnet tilgang til, hvordan vi interagerer med den naturlige verden omkring os.

Når man går regenerativt til værks, så er det første spørgsmål, man stiller sig selv, hvordan man kan bidrage til at styrke økosystemerne. Styrke havnaturen. Og dermed vores egne muligheder som mennesker for at være i en verden, hvor der er en rente, vi kan spise af, uden at tære på hovedstolen.

Et nyt haverhverv skulle basere sig på regenerativ havdyrkning og skånsomt kystfiskeri. Man kan sagtens forestille sig de to aktiviteter hænge tæt sammen, så en fisker eksempelvis kunne have en lille havmark på 2-4 hektar og samtidig bedrive fiskeri langs kysten med garn.

De to aktiviteter hænger bæredygtigt sammen – det er meget af det samme grej, der skal bruges, og de samme kompetencer, der skal i spil.

Muligheden for rettidigt at tænke i den slags baner og stå rustet til en fremtid, der er meget anderledes end business as usual, har Danmarks Fiskeriforening desværre forpasset. Og derfor er en masse fiskere temmelig uforberedte på den dagsorden, der rammer nu.

Det er af gode grunde svært for mange udenfor fiskeriet – og for mange kystfiskere, der står på den rigtige side af udviklingen – at forstå det rimelige i, at de fossile fiskere skal gå fri af en klimaafgift. Så afgiften må tilbage på bordet.

Der er i min optik risiko for, at Danmarks Fiskeriforening som betaling for dette kræver, at trawlforbuddet i Kattegat også ophæves.

Det vil være utrolig trist men samtidig betyde, at ingen længere kan være i tvivl om, hvor Fiskeriforeningen står i forhold til at varetage havets – og dermed sine medlemmers – langsigtede interesser.

*Rettelse 4/3 kl.10.00: I en tidligere udgave af indlægget fremgik følgende sætning i indlæggets første afsnit: "Den aftale ser nu ud til at blive skyllet ud med spildevandet." Sætningen er blevet fjernet, da der ikke var belæg for udsagnet og kunne skabe tvivl om, hvorvidt en aftale på fiskeriområdet var opnået. Ligeså fremgik det i den tidligere udgave, at der stod følgende:"... i deres bestræbelser på at fange den sidste fisk i havet...". Dette er blevet rettet, så der ikke er nogen sproglig forvirring om, hvorvidt fiskerne overholder kvoterne på området.