Sundheds- og fødevareområdet får 200 millioner til forskning

Her er bevilingsfordelingen: 

Bevillinger fra Programkomiteen for sundhed, fødevarer og velfærd

• Årets største bevilling, på 20 mio. kr., går til professor, MSO Jakob Holm Nielsen fra Københavns Universitet, der skal lede projektet HAPFAM. Det skal udvikle sund og billig proteinrig mad til det afrikanske marked og dermed også skabe vækst i fødevaresektoren ved at udvikle nye, sunde, danskproducerede, bæredygtige fødevarer.

• Professor Richard Holstein Ipsen, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet, får 17.423.964 kr. til et projekt, der skal udvikle mad med en struktur og konsistens, der hurtigere giver en følelse af mæthed. Disse produkter vil være målrettet mod forbrugere, der ønsker at have bedre kontrol over deres vægt, og kan derved bidrage i kampen mod overvægt.

• Lektor Elena Simona Radutoiu, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Plante og Molekylærbiologi, Aarhus Universitet, får 15.171.566 kr. til et projekt om ramularia bladplet i byg, som er en sygdom, der i værste fald resulterer i et udbyttetab på 35 pct. Målet er at udvikle værktøjer, der kan bruges til forædling af tolerante sorter, såvel som til tidlig diagnosticering af sygdomsudbrud.

• Lektor Peter Stougaard, Institut for plante og Miljøvidenskab, Københavns Universitet, får 11.824.503 kr. til at udvikle de humane mælke‐oligosakkarider, der er i modermælk, kunstigt, så man industrielt kan fremstille HMO til modermælkserstatninger, specielle ernæringsprodukter og medicinske behandlinger.

• Professor Søren Johannes Sørensen, Biologisk Institut, Microbiology, Københavns Universitet, får 13.253.043 kr. Hans gruppe skal belyse, hvordan mikrobielle konsortier kan anvendes som bioteknologisk værktøj og med den viden finde nye måder, hvorpå affald kan genanvendes på bæredygtig vis, så et bekosteligt affaldsproblem kan vendes til en profitabel produktion.

• Sektionsleder Ole Nybroe, Institut for plante- og miljøvidenskab, Københavns Universitet, får 19.260.208 kr. til et projekt, der skal bidrage til en bæredygtig anvendelse af P-ressourcer i fremtidens fødevareproduktion. Forskningen har stor kommerciel værdi, idet mikrobielle produkter på sigt kan supplere eller erstatte traditionel gødning. Projektets resultater kan dermed føre til større samfundsmæssig robusthed mod de økonomiske og geopolitiske udfordringer, som følger af den forventede knaphed på råfosfat.

• Professor Finn Skou Pedersen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Genmedicin, Aarhus Universitet, får 15.199.389 kr. til at finde en vaccine mod PRRS, der er den vigtigste smitsomme svinesygdom på verdensplan med stor indvirkning på dyrevelfærd og landbrugsøkonomi. Ydermere kan misbrug af antibiotika til kontrol af luftvejsproblemer ved PRRS udgøre en risiko for folkesundheden.

• Professor Søren Balling Engelsen, Institut for Fødevarevidenskab, Kvalitet og Teknologi, Københavns Universitet, får 17.780.464 kr. til at udvikle en helt ny fremgangsmåde til at optimere rensning af procesvand, der kan skabe et konstant vidensbaseret pres mod at minimere vandforbrug og ‐spild.

• Professor Hans Stødkilde Jørgensen, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, får 17.354.883 kr. til et projekt, hvor man, takket være en helt ny MR-scanner, kan måle vævs omsætning af fedt, sukker og proteiner med hidtil ukendt følsomhed. Dermed kan man forstå, hvordan kostens indhold af disse stoffer knytter sig til sygdomsudvikling og via dette kunne bidrage til sygdomsforebyggelse af f.eks. åreforkalkningssygdomme, diabetes og overvægtsforårsagede sygdomme.

Bevillinger fra Programkomitéen for individ, sygdom og samfund

Der er to ordinære bevillinger samt to bevillinger under rådets samarbejdsprojekt med Indien.

De ordinære bevillinger er gået til:

• Professor Ib Christian Bygbjerg, Københavns Universitets Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi, får 17,9 mio. kr  til at undersøge, hvad anæmi før og under graviditeten kan betyde for livsstilsygdomme som diabetes og hjertekarsygdomme i voksenlivet. I Danmark har 12 procent af gravide kvinder anæmi, i u-landene er tallet langt højere.

• Professor Torben Falck Ørntoft, Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin og Aarhus Universitetshospitals Molekylær Medicinsk Afdeling, får 20 mio. kr. til en forskningsalliance, der skal finde en sikker og let metode til at screene for tarmkræft. Nu undersøger man, om der er blod i afføringen, og det vil ca. 50 % af befolkningen takke nej til.  Alliancen vil finde ud af at teste på en blodprøve, og erfaringen er, at undersøgelser baseret på blodprøver typisk opnår en patientdeltagelse over 90 procent. 

Bevillinger fra puljen til samarbejde med Indien:

• Professor Allan Arthur Vaag, professor på Rigshospitalets afdeling for endokrinologi, får 4,6 mio. kr. til, i tæt samarbejde med indiske forskere, at undersøge epigenetikkens rolle i den onde cirkel mellem diabetes og graviditet. De har tidligere vist, at børn af kvinder med graviditetsdiabetes udviser betydelig øget risiko for at begynde at udvikle type 2-diabetes allerede i 20-års alderen. Nu håber de bl.a. at finde ud af, hvordan man kan forudsige udviklingen af type 2-diabetes med henblik på at undgå den.

• Professor Steven Michael Cohen, Københavns Universitet, Institut for cellulær og molekylær medicin, får fem mio. kr. til at få defineret det fulde repertoire af tumorhæmmere, der samarbejder med klinisk vigtige kræftmutationer. I projektet samles forskere i Danmark og Indien for at identificere nye tumorhæmmere, vurdere deres roller i sygdomme hos mennesker samt at udvikle nye biomarkører.