
Karen Hækkerup er øjensynligt ved at opbygge en bestyrelseskarriere.
I hvert fald har den tidligere S-minister landet to nye bestyrelsesposter. Hun træder således ind i fødevarevirksomheden Lyras bestyrelse og bliver ny bestyrelsesformand i alliancen 'Nordic Safe Cities'.
Det oplyser de to organisationer i pressemeddelelser.
”Lyras repræsenterer fremtiden. Jeg glæder mig til at indtræde i bestyrelsen og sammen med dem arbejde for, at en ny energibesparende måde at pasteurisere på kan blive godkendt. Det vil være et godt skridt på vejen mod, at Europa når de energibesparelser, vi har brug for," udtaler Karen Hækkerup.
Den danske virksomhed har udviklet en teknologi, som kan spare størstedelen af energi- og vandforbruget, når fødevarer varmebehandles.
Bliver bestyrelsesformand i nordisk alliance
Karen Hækkerup skal desuden fremover stå i spidsen for organisationen Nordic Safe Cities, hvor hun træder ind i bestyrelsen og bliver ny bestyrelsesformand.
Nordic Safe Cities blev etableret i 2016 af Nordisk Ministerråd og arbejder for forsvare nordiske værdier som demokrati og frihed gennem projekter, der modvirker polarisering og had. 19 byer på tværs af Norden er medlemmer af organisationen.
"Når radikalisering, hadtale og diskrimination ikke bremses, går det ikke kun ud over tilfældige ofre, men det rammer hele samfundet. De værdier, der er fundamentet for, at vi i Norden lever i tryghed, er ikke nogle vi må tage for givet," siger Karen Hækkerup ifølge pressemeddelelsen.
Karen Hækkerup var justitsminister, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri samt social- og integrationsminister under Helle Thorning-Schmidts (S) regering.
Siden da har hun været administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer og generalsekretær i Unicef Danmark. Hun stoppede i stillingen hos Unicef tidligere i år.
Karen Hækkerup er i dag bestyrelsesformand for Den Sociale Investeringsfond og bestyrelsesmedlem i Danish Agro og DBU's governance- og udviklingskomite.
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Nu støtter blå partier Løkkes griseidé. Men den lyder som bluff
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Hvis den nye regering vil redde havet, kan den begynde med dette vigtige forbud
- KL ser mørke skyer over treparten: ”Jeg er oprigtigt talt bekymret”












