Ungeklimarådet: Danmark skal styrke nytænkende landbrugsformer

Småskalalandbrug, frivilligt arbejde og ekstensiv helårsgræsning er blandt nogle af de tiltag, som skal tænkes ind i politikken om dansk landbrug, skriver Adam Holst Hoffbeck og Jakob Aandstad Sørensen fra Ungeklimarådet.

Placeholder image
Danmark bør stadig dyrke noget landbrug i stor skala, men skal i højere grad gøre det muligt for nye landbrugere at starte småt uden at skulle stifte stor gæld, mener Adam Holst Hoffbeck og Jakob Aandstad Sørensen.
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvert tredje landbrug står over for et generationsskifte indenfor de næste ti år. Det er derfor vigtigt, at det danske landbrug gøres attraktivt for fremtidens landbrugere.

I Ungeklimarådet anbefaler vi derfor blandt andet et øget fokus på at facilitere andre måder at drive landbrug på. Vi anbefaler at tænke i emner som regenerativt landbrug, økosamfund, andelsgårde, fællesjorde, skovlandbrug, vertikalt landbrug og ikke mindst sørge for at få emnerne ind på landbrugsuddannelserne som fast pensum.

Særligt det regenerative landbrug er interessant, hvor landbrugsjorden gøres sundere med plads til biodiversitet. Vi bør selvfølgelig fortsat have noget landbrug i storskala, men nye landbrugere skal også kunne starte småt ud og undgå en stor gæld. Staten kan for eksempel allokere størst hektarstøtte til de første 30 hektar, så eksempelvis småskalalandbrug understøttes.

Kreativitet skal gøre Danmark mere rentabelt

Som EU-land har Danmark mulighed for at omfordele 30 procent af det nationale støttebeløb til de første hektar, som landbrugeren søger støtte til.

Intet skal betegnes som affald. Vi kan bruge biproduktet fra afgrøder, hvor blandt andet strå fra korn kan laves til papir

Adam Holst Hoffbeck og Jakob Aandstad Sørensen, medlemmer af Ungeklimarådet

Denne omfordeling bør Danmark benytte sig af for at fremme småskalalandbrug og styrke den igangværende opblomstring af nytænkende landbrugsformer i Danmark. Som det ser ud nu, er landbrugsstøtten mere et eksistensgrundlag end en støtte.

Et af vores ansvarsområder i Ungeklimarådet er at bringe nytænkning ind i dansk politik. Vi mener derfor, at det er vigtigt at være kreativ og undersøge absolut alle muligheder for at gøre det danske landbrug mere bæredygtigt og rentabelt.

Et oplagt potentiale er for eksempel at sørge for at få alt ud af vores afgrøder. Intet skal betegnes som affald. Vi kan bruge biproduktet fra afgrøder, hvor blandt andet strå fra korn kan laves til papir.

Variation i afgrøder kan forebygge plantesygdomme

Vi bør også tænke over, hvad vi bedst muligt kan dyrke i Danmark nu og i fremtiden. Det er for eksempel en meget god idé, at vi får langt mere polykultur med variation i afgrøder blandt andet for at forebygge fremtidige plantesygdomme.

I småskalalandbrug er det muligt at have mange forskellige afgrøder. Det er i øvrigt muligt at have såkaldte beetle banks, som er kolonier af forskellige insekter, eksempelvis myrer, som kan bekæmpe plantesygdomme.

Småskalalandbrug giver altså en række praktiske fordele, samtidig med at det kan betale sig for nogle landbrugere at drive den slags landbrug. De kan nemlig via en gårdbutik og andet lokalt salg have mere direkte salg, hvor landbrugeren selv kan bestemme sine priser. 

Som sagt bør vi fortsat have noget landbrug i storskala, men det danske landbrugs nuværende form er ikke holdbart i længden

Adam Holst Hoffbeck og Jakob Aandstad Sørensen, medlemmer af Ungeklimarådet

Vi er klar over, at der bliver behov for flere hænder, når noget af landbruget fragmenteres og markerne gøres mindre. En mulig model kan være at understøtte langt mere frivilligt arbejde eller inddrage for eksempel nogle flygtninges ofte livslange erfaring med regenerativt landbrug i et ubarmhjertigt klima.

Belønningen for arbejdet kan være en masse gratis fødevarer fra landbruget. Modellen kan eventuelt udføres ved hjælp af landbrugsstøtten, hvor midlerne i højere grad kan fokuseres på den slags tiltag.

Natur og landbrug skal samtænkes

Som sagt bør vi fortsat have noget landbrug i storskala, men det danske landbrugs nuværende form er ikke holdbart i længden. Der er for eksempel også en biodiversitetskrise, som bør løses.

Løsningen på biodiversitetskrisen kræver meget store sammenhængende naturområder. Udtagning af lavbundsjorde er godt, men desværre langt fra nok. En af de mange andre tiltag kan være at samtænke natur og landbrug, hvor meget af den animalske produktion kan foregå i ekstensive regenerative landbrug på udtaget landbrugsjord.

Her kan der implementeres ekstensiv helårsgræsning, der skaber plads til biodiversitet på noget jord, som samtidig lagrer kulstof. Godt for klimaet og godt for biodiversiteten.

Kødet fra dyrene kan sælges lokalt til en meget fordelagtig pris. En berømt succeshistorie er slottet Knepp Castle i England, der gik fra en dårlig forretning til overskud ved totalt at redefinere deres landbrug.

Vi unge i Ungeklimarådet vil gerne tænke ud af boksen, og vi vil gerne rose dem, som tør gøre det. Lad os nytænke landbruget.

Læs også


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser